Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Peru. Du kan få skræddersyet din rejse til Peru helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Peru.

Viser 18 oplevelser

Overalt i Peru oplever du lokale i deres farverige klæder som kendetegner denne del af Sydamerika

Det bedste af Peru

Oplev den spektakulære Amazonas regnskov, den storslåede inkaruin Machu Picchu, de små lokale markeder og hyggelige landsbyer i Den Hellige Dal, den sagnomspundne Titicaca sø, de elegante kondorer i Colca Canyon og de mystiske Nazca-linjer.
Læs mere
18 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 27.495,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr på Inkastien (Inca Trail) til Machu Picchu

Det legendariske Inca Trail til Machu Picchu

Tag på eventyr i Peru og trek ad den legendariske Inca Trail. Rejsen starter i Inkaernes tidligere hovedstad, Cuzco. Her går dagene med akklimatisering og fantastiske dagsture. Highlightet på rejsen er det 4-dages Inca Trail trek, som tager dig via inkastier til Machu Picchu.
Læs mere
12 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 19.995,-
Oplev landleguaner og alle de andre facinerede dyr på Galapagos

På eventyr til Machu Picchu, Galapagos & Cotopaxi

Tag med på denne drømmerejse til det bedste af Peru og Ecuador: Se solopgangen ved Machu Picchu, lær om inkaernes kultur i Den Hellige Dal, oplev det unikke dyreliv og den fantastiske natur på Galapagos samt slut rejsen med et ophold ved foden af den enorme Cotopaxi-vulkan.
Læs mere
17 dage
HELE ÅRET
fra 39.995,-
Tag hele familien med på eventyr i Peru - her kan masser af fantastiske oplevelser for både børn og voksne

Med familien på eventyr i Peru

Tag hele familien med til Peru og oplev bl.a. det fantastiske dyreliv i Amazonas, inkaernes gamle hovedstad Cuzco, glamping i Sacred Valley hos værtfamilie, pingviner og søløver ved Islas Ballestas, solopgang over Machu Picchu ruinen og de enorme sandklitter ved Huacachina, hvor I kan sandboarde.
Læs mere
18 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 26.495,-
fra 21.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på rundrejse i Peru, Bolivia & Chile

Rundrejse i Peru, Bolivia & Chile

Drømmer du om at trekke i Andesbjergene, se solopgang ved Machu Picchu, opleve fantastiske Lake Titicaca, udforske heksemarkeder i La Paz og tag på 4wd eventyr gennem Saltørkenen fra Bolivia til Chile? Så er denne 3-ugers eventyrrejse lige noget for dig.
Læs mere
21 dage
MAJ - SEPTEMBER
fra 29.495,-
Rejs på egen hånd i Bolivia

Backpacking med buspas i Peru & Bolivia

Oplev Peru og Bolivia med et buspas i hånden. Hop af og på som du vil mellem Lima i Peru og La Paz i Bolivia. Du bestemmer selv hvornår du vil videre til næste eventyr. Gør stop i Paracas, Huacachina, Nazca, Arequipa, Machu Picchu, Cuzco, Lake Titicaca og La Paz.
Læs mere
Op til 90 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 12.795,-
14.795,-
Amazonas, Machu Picchu & strandferie på Yucatán

Amazonas, Machu Picchu & strandferie på Yucatán

Tag på en unik rejse gennem Peru og Mexico. Start i Lima med et madlavningskursus og markedstur, besøg en Amazon-lodge for at udforske dyrelivet, og vandr den legendariske Inca Trail til Machu Picchu. Fortsæt til Yucatán-halvøen for at opleve Valladolid, Maya-ruinerne ved Chichén Itzá, cenotes, og bountystrande ved Tulum på den caribiske kyst.
Læs mere
19 dage
MARTS - JULI OG NOVEMBER - FEBRUAR
fra 33.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr-rekse til det bedste af Sydamerika

Det bedste af Sydamerika

Oplev Sydamerikas perler! Udforsk Galapagos’ dyreliv, Machu Picchu, de mægtige Iguazú-vandfald og sambarytmer på Rio de Janeiros strande.
Læs mere
17 dage
HELE ÅRET
fra 44.995,-
Mad, kultur & badeferie i Peru

Mad, kultur & badeferie i Peru

For dig der vil have det bedste af det bedste! Bo på luksuslodges og boutiquehoteller, nyd lokale gourmetspecialiteter på en foodietur, oplev markeder og inca-ruiner i Sacred Valley, rejs med luksustog, se solopgangen over Machu Picchu og slut drømmeferien af med et ophold på et lækkert strandhotel ved Máncora.
Læs mere
14 dage
APRIL - DECEMBER
fra 40.995,-
Jaguaren minder om leoparden, men er større og kraftigere. Den er kendt for den gule pels med sorte pletter. Det store kattedyr kan blive mellem 1-1,80 meter lang, 70 cm høj og veje op til 150 kg

Det ultimative trekking- og Amazonaseventyr i Peru

Tag med på eventyr til de ukendte inkaruiner ved Choquequirao, vandre ad ældgamle inkastier igennem Andesbjergene til Machu Picchu og tag dybt ind i den uberørte del af Amazonas i Manu N.P.
Læs mere
23 dage
MAJ - NOVEMBER
fra 34.495,-
35.495,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Peru

Huaraz, Machu Picchu & Iquitos

Dette rejseforslag er for de aktive eventyrlystne der vil opleve noget af verdens bedste trekking i Huascaran N.P. på Santa Cruz Trek. Herefter går turen til Cuzco, Den Hellige Dal og Machu Picchu. For at få alle kontraster med, flyver du til Iquitos for at opleve det bedste af Amazonas dyreliv.
Læs mere
17 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 36.995,-
Efter fire dages vandring på inca-stien ankommer du ved solopgang til Machu Picchu

Trekking og backpacking i Peru

Oplev inkaernes gamle hovedstad Cuzco og tag med på fem dages dages trek til Salkantay og Machu Picchu. Herefter har du frihed på egen hånd til at rejse rundt og opleve Peru.
Læs mere
op til 90 dage
APRIL - NOVEMBER
fra 15.495,-
16.995,-
På backpacker-eventyr i Sydamerika

Backpacking og sprogskole i Sydamerika

Kom godt fra start på din rejse i Sydamerika: Vi sørger for flybillet og en uges sprogskole i Buenos Aires, inden du fortsætter dit eventyr, der slutter i Lima.
Læs mere
1-6 mdr.
HELE ÅRET
fra 11.495,-
The way around

The way around

Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina, New Zealand, Australien, Indonesien, SIngapore, Malaysia og Thailand: Denne jordomrejse er for backpackeren der søger fremmede kulturer, adventure, storbyer, store naturoplevelser og muligheden for at arbejde undervejs.
Læs mere
5-12 måneder
fra 21.995,-
Tuktuk, Guatemala

Den store adventure jordomrejse

Kenya, Tanzania, Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Myanmar, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, Fransk Polynesien, USA, Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien: Se, føl og smag på hele verden på denne jordomrejse som tager dig til 5 forskellige kontinenter.
Læs mere
6-12 måneder
fra 24.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

4 kontinenters backpackereventyr

Sydafrika, Brasilien, Argentina, Chile, Peru, Ecuador, Columbia, USA og Island: Tag på jordomrejse og oplev Afrikas vilde dyr, udlev livet som surfer i Cape Town, se solopgang over Machu Picchu, lev storbylivet i New York og kom tæt på Islands rå natur.
Læs mere
3-12 måneder
fra 14.995,-
Lama-selfie!!!

Backpacking i Sydamerika

Brasilien, Argentina, Chile, Bolivia, Peru og Ecuador: Oplev karneval i Brasilien, dans tango i Argentina, udforsk amazonjunglen, kom tæt på Galapagos vilde dyr, mærk stemning på lokale markeder, trek af incastien til Machu Picchu og nyd udsigten fra toppen af en sneklædte vulkaner i Chile.
Læs mere
3-6 måneder
fra 7.495,-
Frivilligt arbejde i Peru med Jysk Rejsebureau

Frivilligt arbejde og backpacking

Nepal, Sydafrika og Peru: Kom bag facaden og oplev det virkelige liv blandt lokalbefolkningen i Sydafrika, Nepal og Peru. Som frivillig kan du arbejde med alt fra gadebørn til vilde dyr og få en dybere forståelse af kulturen og samfundet. Deltag i meningsfulde projekter og skab uforglemmelige oplevelser!
Læs mere
2-12 måneder
fra 22.995,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Peru

Få info og fakta om Peru lige her!
weather

Vejret i Peru

Peru kan opdeles i tre zoner: kysten, bjergene og regnskoven. Ved kysten er vejret bedst i perioden januar-marts, hvor solen skinner, og vejret er klart. Resten af året er der ofte tåge, som solen har svært ved at trænge igennem.

I Andesbjergene og regnskoven kan vejret inddeles i regntid og tørtid. Her er vejret mest behageligt i den tørre tid fra april-november.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Generelt er det bedst at rejse i Peru i perioden maj-september, da det er landets tørreste periode. Dette er samtidig Perus vinter, så du skal være opmærksom på, at temperaturen i bjergene og ørkenområderne falder drastisk om natten.

I regntiden fra november-april skal du forvente, at der kommer mere regn, og luftfugtigheden stiger. Det betyder dog ikke, at du ikke kan rejse i Peru i denne periode.

Eventyrlige rejser til Peru, Inkaernes land

Peru er et land, som bedst kan beskrives som at åbne en bog med en samling af en masse små fortællinger: hver side præsenterer nye, store oplevelser og fascinerende historier. Peru byder på livlige byer, kulturelle og historiske centre, møder med forskellige kulturer, et mangesidet naturbillede med alt fra høje bjergtindinger til hyggelige strande og selvfølgelig den ultimative prik over i’et: Inkaernes glemte by, Machu Picchu. Med vores skræddersyede rejser til Peru får du eventyr, mystik og berigende oplevelser for alle pengene.
Colca Canyon kan både opleves som dagstur fra Arequipa eller flere dages vandretur

Det mægtige Machu Picchu - Inkarigets højborg

Ingen rejse til Peru er fuldendt uden en opdagelsestur til de verdensberømte Machu Picchu ruiner, der er blandt verdens syv vidundere. Peru er Inkaernes domæne, og her står Machu Picchu som et imponerende symbol for Inkarigets forsvundne civilisation. Den omfattende og velbevarede inkaby - smukt beliggende i bjergene ved Urubamba-dalen - består af cirka 200 stenbygninger, der sammen med de omkringliggende stenterrasser smelter flot sammen med naturen.

Med Jysk Rejsebureau har du mulighed for at følge i inkaernes fodspor og trekke langs den legendariske inkasti på en uforglemmelig 4-dages oplevelsestur. I inkaernes tid var der nemlig ikke veje, så i stedet etablerede de et omfangsrigt netværk af stier, og en af disse ruter er den ikoniske vandretur til Machu Picchu.



Machu Picchu i Peru

Udforsk Inkaernes hovedstad Cuzco

I den peruvianske del af Andesbjergene, næsten 3.400 meter over havets overflade, ligger den historiske hovedstad Cuzco, der på inkaernes oprindelige sprog betyder ‘Verdens navle’. Det var fra denne by, at Inkariget udsprang og spredte sig til blandt andet Chile og Colombia. Cuzco fungerede som Inkarigets hovedstad fra det 13.-16. århundrede, indtil de spanske conquistadorer erobrede byen og den sidste inkakonge, Tupac Amaru, faldt i 1572.

I dag kan du stadig fornemme Cuzcos historiske vigtighed, og byens arkitektur er en unik blanding af spansk kolonistil og præ-columbiansk kulturarv. Ved Plaza de Armas står hovedkirken, Cuzco Katedral, som et centralt religiøst samlingspunkt og en mægtig demonstration af spansk kolonikunst med over 400 malerier.
Cuzco, Peru.

Et land fyldt med fascinerende mystik og sagn

Peru emmer af mystik og unikke naturvidundere. Ingen steder udtrykker dette klarere end Nazca-linjerne, der befinder sig i Nazca-ørkenen i det vestlige Peru. Fra luften kan du se de gigantiske geoglyffer, der forestiller forskellige figurer og dyr. Der går forskellige teorier om, hvem der har lavet disse aftegninger i landskabet. Nogle påstår endda, at det er rumvæsnernes værk. Mest sandsynligt er det Nazca-folket selv. Men formålet med linjerne er stadig et uopklaret mysterium.

Titicaca-søen er et andet betagende område i Peru. Angiveligt var det her, at inkaernes skabende gud, Viracocha, skabte universet og den første inkakonge, Manco Capac. Søen er i dag nok mest af alt kendt for sine mange flydende sivøer, hvoraf flere er beboede af Uros-folket, som angiveligt kom hertil for cirka 3.700 år siden.



Nazca linjerne, Peru

Fra Amazonas dybe regnskov til Andesbjergenes højder

Perus natur er som at besøge flere lande i ét. Den ene dag kan du snegle dig gennem Amazonas’ tætte jungle; Den næste dag kan du stå på toppen af snedækkede bjergtinder med udsigt til mægtige vulkaner.

Det naturrige land har adskillige naturreservater. Huascarán National Park udgår fra hjertet af verdens højeste tropiske bjergkæde i den centrale del af de peruvianske Andesbjergene. Nationalparken byder på spektakulær bjergudsigt og en rig biodiversitet med både brillebjørne, pampaskatte, pumaer og de majestætiske kondorer.

Ikke så langt fra Cuzco finder du det enestående naturvidunder, Vinicunca, der populært kaldes for ‘Rainbow Mountain’ grundet den farverige palet af diverse mineraler og jordtyper.
Huascarán nationalpark byder på masser af fantastiske vandreruter og bjergbestigning

På opdagelse i Limas livlige og hyggelige gader

Perus hovedstad, Lima, er på mange måder en sprudlende storby med alt, hvad det indebærer: et rigt kulturliv, diverse attraktioner, kulinariske oplevelser og gode shoppingmuligheder. Samtidig er det en by, hvor Perus begivenhedsrige historie og velholdte kulturelle traditioner smelter sammen med moderne storbyliv.

Limas bankende hjerte udgøres af byens historiske centrum, hvor gadebilledet er prydet med spansk kolonicharme, farverig arkitektur, smukke kirker og Plaza Mayor, der er omgivet af imponerende regeringsbygninger. Lima er rig på prægtige katedraler og religiøse bygninger, men San Francisco basilikaen og klostret i den gamle bydel, som også er på UNESCO's Verdensarvsliste, render nok med guldmedaljen.



Tag med Jysk Rejsebureau på rejseeventyr i Peru
faq

Hvor ligger Peru?

Peru ligger i det nordvestlige Sydamerika. Landet strækker sig langs de tørre kystsletter ved Stillehavet over de centrale dele af Andesbjergene og ind til regnskovsområder i Amazonas. Peru grænser op til fem forskellige lande i Sydamerika: Chile, Ecuador, Colombia, Bolivia og Brasilien.

Hvad er hovedstaden i Peru?

Hovedstaden i Peru hedder Lima. Byen ligger på Perus vestkyst med udsigt over Stillehavet. I Lima bor ca. 7,2 millioner indbyggere – svarende til mere end en fjerdedel af Perus samlede befolkning. I Lima kan man gå på opdagelse i de lokale parker eller på byens museer. Man kan også besøge den boheme-inspirerede bydel Barranco med hyggelig stemning og gode shoppingmuligheder eller nyde en dejlig middag på byens mange restauranter.

Hvad er kl. i Peru?

Tidszonen i Peru er Peru Time (UTC-5). Tidsforskellen i forhold til Danmark er minus 6 timer.

Hvad skal man se i Peru?

Peru gemmer på masser af spændende oplevelser for de kultur- og historieinteresserede. Inca ruinen Machu Picchu - i bjergene nordvest for Cusco - er helt klart et højdepunkt, og de populære trekkingruter dertil er også en helt særlig oplevelse.

Heller ikke langt fra Cusco findes de natursmukke Rainbow Mountains, der er et sandt paradis for enhver naturelsker. Generelt er der mange fantastiske naturoplevelser gemt i Peru, og landet er en oplagt destination til trekkingrejser.

Indret din rejse til Peru, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Peru-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyer vi en eventyrlig rejse til Peru for dig.


Til top