Eventyrlige naturrejser til det magiske Asien
Asien er endnu en oplagt destination for naturrejser og byder på alt fra jungletrekking og safari i naturparker til snorkling blandt et farverigt undervandsliv. I
Sri Lanka finder du eksempelvis Yala National Park, hvor du kan spotte leoparder, elefanter og krokodiller, når du krydser de åbne savanner og den tætte jungle. I
Thailand ligger Khao Sok National Park, hvor du kan opleve tætte regnskove, store kalkstensklipper og spotte gibbonaber og elefanter, som bevæger sig gennem landskabet.
I
Cambodja vil Kardemommebjergene overraske dig med sin uopdagede skønhed. Denne region er fyldt med frodige skove, som gemmer på et sjældent dyreliv samt listige tigre og leoparder. På Borneo i
Malaysia venter en helt særlig naturoplevelse, hvor du har mulighed for at møde de majestætiske orangutanger, der lever frit i deres naturlige habitat. Asiens natur og dyreliv er berigende og fascinerende på en helt særlig måde.