Vi har spurgt Thomas Lyhne, som er rejseleder og en del af vores supportafdeling, hvorfor han bliver ved med at vende tilbage til USA igen og igen, og hvad det er der gør, at USA for ham er så fedt et rejseland.
Hvordan vil du beskrive dit forhold til USA, og hvordan startede det?
Min interesse for USA startede i 70´erne og 80´erne, da jeg som knægt så sjældne tv-programmer derfra. Dengang så man jo kun af og til en smule til alle de fantastiske ting, som kom fra Over There, såsom musik, dans, tøj og livsstil. Jeg havde det sådan, at det kun kunne gå for langsomt med at komme derover, og da muligheden for skolegang tilbød sig, var jeg afsted. Jeg har også familie i staterne fordelt over flere stater. Siden da har jeg vel opholdt mig i alt omkring 4 år i USA, og jeg har besøgt alle stater.
Hvad er dine favoritstater eller områder og hvorfor?
Jeg er rigtig meget til natur og bjergrige egne, og især stater som Montana, Wyoming og Colorado har en stor plads i mit hjerte. Californien tilbyder fantastisk variation og opfylder jo alle krav om natur, kultur og fantastisk livsstil.
Bymæssigt ligger San Francisco, New Orleans og Los Angeles øverst på min personlige hitliste. Jeg elsker den åbenhed, disse byer har, og så lige den fantastiske stemning du finder i New Orleans, især set med musikalske briller.
Hvorfor er USA blevet så hot for danskere?
Film og tv har givet os lyst til at opleve USA, og også medierne har en stor andel i det. Alle de fantastiske artikler, du kan finde om de mest kendte områder af USA, har gjort, at folk har fået øjnene op for rundrejser i landet. Rejsemesser spiller også en rolle. Og så er det nemt at rejse i USA, bl.a. på grund af sproget.
Folk efterspørger forskellige rejselængder og områder, men interessen for førstegangsrejsende i USA er stadig på de områder, man har hørt mest om, mens de mange gengangere heldigvis også har fået øjnene op for andre stater end de vestlige, og ”tør” drage ud på eventyr i mere ukendte stater.
Hvis man drømmer om et roadtrip i USA, men gerne vil lidt off the beaten track, hvad vil du så anbefale?
Jeg vil afgjort anbefale en tur med start i nord i Montana via Wyoming, Colorado og ind i Utah med slut i Arizona, primært pga. den storslåede natur. Selvom du opholder dig i kendte områder, er det så dejlig nemt at komme væk fra alfarvej og gøre området til dit eget. Også nordøst skal have mine varme anbefalinger med. Ikke lige så bjergrigt set med alpine øjne, men udfordrende og varieret. Stater og områder som upstate New York, Vermont, New Hampshire og Maine er ganske fantastiske og med uberørte områder. Her har jeg virkelig fundet det amerikanske hjerte som udstråler fantastisk positivitet og åbenhed.
Hvilke USA-rejser er der størst efterspørgsel på?
Der er fortsat størst efterspørgsel på rejser til vestkysten, men også byer som New York og vinteren i Florida i Miami.
Hvad, mener du, bliver trenden fremadrettet?
Med flere gengangere blandt de rejsende i USA, bliver også flere stater besøgt og udforsket. Men ellers holder trenden og populariteten med vestkysten, New York og Florida også i årene fremover.
Hvordan har du oplevet at rejse med børn i USA?
Ganske kort: meget inspirerende og udviklende.
Jeg har haft min søn med en del gange efterhånden og kan mærke på ham, hvor velbevandret han efterhånden er blevet i både den amerikanske livsstil, men også i den ro der falder over ham, når han er med. Det er jo altid fantastisk at vise det frem, man selv elsker så højt, men de oplevelser han har givet mig ved at få lov til at opleve USA i hans højde og igennem hans øjne, har beriget mig meget.
Du kan virkelig mærke, at børn er meget velkomne i landet og de prioriteres højt. Rejser du med børn, er der mange fordele og du får oftest lov til ting, som du ikke ville få lov til som voksen rejsende; f.eks. besøg på skoler, komme bag om fodboldholdet osv.
Med andre ord: Det er en gave at rejse med børn i USA.
Hvad husker du som den sjoveste eller vildeste eller mest specielle oplevelse i USA?
Det at være en del af hverdagen og flette ind i denne. Bryllup i New Orleans. Plukke græskar i New England og opleve Halloween helt tæt på. Plukke tobak i Kentucky. Familiefesten 4. juli i en af de mindre byer. Nytår i Chicago. Skiløb i Californien og Utah og Colorado. Alle sportskampe; også gerne på highschool og collegeplan.
Jeg har haft så mange fantastiske, vilde og sjove oplevelser på mine rejser i USA; bjergbestigning i Alaska og bodysurfing på Hawaii. Klatring i Yosemite. Flyspotning i Los Angeles på In and Out Burger. Dyreliv i Yellowstone og Smokey Mountains. Hvalsafari i Maine, bjergvandring og trekking i nationalparker. Chilifestival i New Mexico og Kentucky. Musikken i Nashville og Memphis. Skolegang! Rulleskøjteløb i Los Angeles… hvem stopper mig lige?
Hvis du skulle rejse til USA igen om en måned, og helt selv kunne bestemme hvorhen, med hvem og hvordan – hvad ville du så?
Ud at opleve efterårsfarver langs Appalacian-bjergkæden: Starte i Boston og nappe de smukke stater mod nordøst som Vermont, New Hampshire, og så fortsætte ned gennem Pennsylvania, Virginia, ramme Blue Ridge Parkway og slutte turen med Smokey Mountains og Atlanta eller Memphis.
Har USA også vakt din interesse, så lad dig inspirere af alle vores rejseforslag til USA her.