Se nyhedsbrevet i en browser
 

Så har vi fire spændende rejsenyheder klar til dig 🤩

Læs mere om vores fire nyheder og lad dig inspirere til din næste rejse
Kære rejselystne 🤗

Når det kommer til rejselyst, er vi på ingen måde anderledes end dig. Hos os drømmer vi konstant om nye spændende rejser, og med en verden, der er sprængfyldt med muligheder for unikke oplevelser, har vores eksperter altid travlt med at udvikle nye rejser og rejseforslag.

Vi lader os inspirere af vores egne eventyr, så vi kan håndplukke det bedste til dig. Læs med i dette nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste store eventyr!

Rejsenyheder:
⛰️ Vandring på Tenerife og La Gomera
✨ Sumatra, Singapore og Perhentian
🛵 Backpacker Adventure i Vietnam
🐘 Umphang Wildlife Trek i Thailand

God rejse! ✈️

Med venlig hilsen
Jysk Rejsebureau

Vandring på Tenerife og La Gomera 🏔️

Tag med på en fantastisk vandreferie og bestig Pico del Tiede på Tenerife
På denne aktive rejse vil du opleve fantastisk natur på de to kanariske øer; Tenerife og La Gomera. Vi starter på La Gomera, hvor vi vandrer i legendariske Valle Gran Rey og Garajonay National Park. Efter et par dage sejler vi til Tenerife, hvor bestigningen af Pico del Teide, vilde månelignende landskaber og vulkankratre er på programmet, mens vi vandrer fra overnatningssted til overnatningssted i de smukke bjergområder.

Martin Windeløv, der er rejseleder på denne rejse, fortæller sådan om naturen du skal opleve: "Tenerife og La Gomera byder på en rå, alsidig og fascinerende natur af ekstraordinær skønhed. De imponerende klippeformationer og slumrende vulkaner er en evig påmindelse om øernes voldsomme geologiske tilblivelsesproces. De golde og farverige lavasletter, de dramatiske slugter og de vidtstrakte, frodige skove bidrager til, at disse to perler i Atlanterhavet fremstår som ekstraordinære, mystiske og eventyrlige steder, der pirrer ens nysgerrighed og opdagelsestrang."

Vil du høre mere? Deltag i vores gratis rejsewebinar her: Vandring på Tenerife og La Gomera med dansk rejseleder.

Læs mere og book her

Sumatra, Singapore og Perhentian ✨

Tag på en spændende rejse til tre lande og oplev storby, jungle og paradisstrande
Du starter i Singapore, hvor du har mulighed for at se Gardens By the Bay, spise lækker streetfood og udforske storbyens pulserende gader. Herefter står den på en helt særlig oplevelse på Sumatra i Indonesien. Her skal du overnatte i junglen, på orangutangtrek og flyde i baderinge ned ad floden. Rejsen slutter på paradisøen Perhentian Besar i Malaysia, hvor du kan nyde de smukke sandstrande og snorkle eller dykke i det azurblå hav.

”Det er en rå og unik oplevelse at trekke i Sumatras jungle og lede efter vilde orangutanger. Selvom det er meget primitivt, vil jeg virkelig anbefale at overnatte inde i junglen, så man kommer helt derind, hvor man er alene med aberne. Jeg glemmer aldrig den morgen, hvor vi vågnede med en orangutang og hendes lille baby hængende i trætopperne ved vores camp.” - Jacob, rejsekonsulent i vores butik i København.

Læs mere her

Backpacker Adventure i Vietnam 🛵 (18-30 år)

Kender du nogen der drømmer om en spændende sabbatårsrejse?
Unge eventyrlystne kan på denne rejse se frem til at opleve Vietnam fra nord til syd sammen med andre unge. Rejsen starter i Hanoi og slutter i Ho Chi Minh City. Landet opleves fra bagsædet af en motorcykel i Hanoi og på turen fra Dalat til Mui Ne, i båd i Halong Bay, med tog fra Ninh Binh til Dong Hoi, på cykel i Hoi An og på scooter i hektiske Ho Chi Minh City. Turen byder på alt fra det travle vietnamesiske byliv til dragende natur langt ude på landet.

Vores product manager, Mathilde, har netop været med til at sammensætte denne nye Backpacker Adventure-rejse, og hun har selv rejst i Vietnam og fortæller: "Vietnam er landet, hvor alle mine sanser blev aktiveret, og de oplevelser, jeg fik der, kunne mærkes helt ned i maven. Da jeg sad på bagsædet af en motorcykel med en lokal guide og bare oplevede Vietnams smukke natur og hverdagsliv passere forbi – der følte jeg mig virkelig fri. Det er bl.a. denne oplevelse, jeg ønsker, at vores backpackere også skal have."

Læs mere og book her

Umphang Wildlife Trek i Thailand 🐘

Går drømmerejsen til Thailand og vil du gerne opleve landets imponerende natur og komme helt tæt på det lokale folk, så skal du overveje dette trek!

Tag med på et eventyr gennem Umphang Wildlife Sanctuary i Thailands Tak-provins. Nyd et kulturelt ophold hos Karen-folket i landsbyen Palatha og dyk ned i den traditionelle livsstil og spis lækker mad. Oplev asiatiske elefanter i deres naturlige junglehabitat. Svøm i det krystalklare vand ved Thi Lor Su-vandfaldet. Afslut dit eventyr med en overnatning i junglen, omgivet af naturens ro.

Læs mere her