Vi har lavet en tur til dig der gerne vil træne på din ferie, komme i bedre form og opnå resultater på kort tid. Du bor i dejlige omgivelser med pool, her er adgang til billig massage og maden er lækkert tilberedt. Din træning sammensættes med varieret indhold og planlægges i samråd med en personlig træner udfra dine personlige mål.
Stemningen omkring campen er hyggelig og her er plads til alle uanset form og alder - fællesnævneren er træningen.
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Du kan rejse til Phuket året rundt. Regntiden ligger fra juni - oktober, hvor luftfugtigheden vil være høj og strandende i området være mindre indbydende.
1. dag: Ankomst og introduktion
Hvis du kommer med fly bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit valgte overnatningssted. Du får en kort introduktion af den lokale repræsentant og kan ellers bruge dagen på at slappe af ved poolen, få pakket ud og gå en tur i lokalområdet.
Placeringen på Phuket er perfekt og der er masser at lave i området. Stranden ligger kun en kort tur fra campen i taxa, ligesom byen har mange små cafeer og restauranter med sund mad, frugt juices og masser af små spa steder der tilbyder massage til ingen penge. Forhør dig hos den lokale repræsentant om evt. leje af cykler.
2. dag: Møde med personlig træner
Det første der er på planen mandag morgen er et møde med din personlige træner, som vil vise dig rundt på campen og introducere dig til holdplanen. Kom omklædt så du kan komme igang med din træning med det samme.
3.-6. dag: Træning i center og på hold
Du har mulighed for at deltage i en række forskellige hold under dit ophold.
Du kan starte din dag med yoga stræk dine ømme muskler og nyd en rolig start på dagen.
Der er forskellige puls hold at vælge imellem - Cross Training, Bodyfit, Spinning, Boxercise, Stram op - alle hold designet til at øge din kondition. Alle kan være med, da alle øvelser kan tilpasses dit niveau.
For de seje er der militær forhindringsbane, du kan enten benytte banen selv eller deltage på hold et par eftermiddage om ugen.
Har du lyst kan du forsøge dig med Muay Thai (Thai boksning) - det er ikke en del af selve campen men vi har lavet en aftale med naboen om, at du kan prøve Muay Thai hos dem to gange pr. uge.
For de danseglade er der Zumba et par gang hver uge.
Torsdag er der løb for de der er i form til "The Big Buddha"
Hele campen inkl. udstyr er til rådighed når der ikke er timer.
7. dag: Træning på stranden
Når du nu er på en ø kendt for badeferie, er det oplagt at bruge stranden til træning. Lørdag formiddag er afsat til træning og et dyp i det skønne hav.
8. dag: Afslapning/hviledag eller check ud og videre rejse
7 overnatninger i dobbeltværelse på standardhotel. Du kan vælge at bo på boutique hotel mod ekstra betaling.