Mange forbinder måske først og fremmest St. Croix med fantastiske sandstrande og caribisk ø-paradis. Men tag ikke fejl; øen er også fyldt med spændende kultur, som blandt andet kan opleves ved en af øens mange festivaller.

Herunder har vi samlet en række af de bedste festivaller på St. Croix, som du kan være heldig at opleve på din rejse:

Holiday Jump Up
Hvor: Christiansted
Hvornår: Fire gange årligt
Jump Up er en traditionel gadefest med masser af gadeboder, koncerter, mad, fest, optog og ikke mindst rom. Den afholdes fire gange årligt:
  • Valentine's Jump Up (februar)
  • Spring Jump Up (april/maj)
  • Alexander Hamilton Jump Up (juli)
  • Holiday Jump Up - fredag efter Thanksgiving (24. november)

Fælles for alle fire Jump Up er, at de foregår fredag aften fra ca. klokken 18.

St. Croix Christmas Boat Parade
Hvor: Havnen i Christiansted
Hvornår: December
Den største bådparade i Caribien, som også kickstarter julesæsonens mange festivaller.

Cultural Nights
Hvor: Frederiksted
Hvornår: Sidst i december til starten af januar
En festivaltradition som startede tilbage i 1800-tallet. I dag byder festivallen på daglige koncerter på karnivalpladsen i Frederiksted, hvor festlighederne ofte fortsætter til langt ud på natten.
Festivallen byder på flere enkeltstående begivenheder:
  • Lovers and Friends Reggae Night med live reggae på karnevalpladsen i Frederiksted.
  • Three Kings Day Childrens Parade, som er en parade for børn, hvor der laves optog af børn, som optræder, spiller musik og er klædt ud.
  • Three Kings Day Adult’s Parade, som er en parade for voksne, hvor der laves optog, spilles musik og festes.

Mardi Croix
Hvor: Cane Bay (øens nordkyst)
Hvornår: Lørdag i februar
St. Croix’ udgave af Mardi Gras – Caribbean Style ved Cane Bay Beach. Gadesælgere står klar med souvenirs, lokal mad og drikke, og meget meget mere. Rigt oppyntede optog og parader med masser af grøn og lilla... og perler. Besøger du festivallen, så husk at hoppe i dit vildeste og mest farverige outfit og kast dig ud i sjov og dans til live musik. Alt sammen direkte på stranden.

Agrifest
Hvor: Lower Love
Hvornår: Februar
Er du til lokale varer og kultur, så er Caribiens største markedsbegivenhed, som har eksisteret i mere end 50 år, lige noget for dig. Her kan du nyde lokal mad og drikke, danse til lokal musik, lære om lokalt landbrug og selvfølgelig shoppe lokalt kunsthåndværk.

St. Patrick’s Day Parade
Hvor: Christiansted
Hvornår: Marts
Det startede med fire berusede irere, der satte et klaver op på en pick-up truck og kørte igennem Christiansted, mens de sang irske sange tilbage i 1969. I dag er det én af årets største fester.

Drømmer du også om en eventyrlig rejse til St. Croix, så husk at spørge din rejsekonsulent til de aktuelle datoer for øens mange festivaller - og sikr dig en oplevelse, du sent glemmer.

Se alle vores rejseforslag til Dansk Vestindien her.
Til top