Af Jacob Hilstrøm

Indonesien er og bliver min favorit-rejsedestination – Bum! Alene af den grund, at landet, der i øvrigt er verdens største ø-rige, byder på så mange forskellige oplevelser. Du kan enten vælge at se vilde orangutanger på Sumatra, se storslåede templer og bestige vulkaner på Java eller undersøge livet under vandet på Bali og Gili-øerne. På trods at alle disse forskellige oplevelser, så er det som fascinerer mig mest ved Indonesien den forskellighed, der findes blandt kulturer, religioner og traditioner, når du bevæger dig fra ø til ø. Landets religioner består af alt fra muslimer, kristne, hinduister, buddister og så et hav af forskellige etniske grupper, som har sine egne kulturelle normer og trosretninger.

Til begravelsesceremoni på Sulawesi
På denne rejse ville jeg gå i dybden med netop dette på øen Sulawesi. Centralt beliggende i landet, 10 timers kørsel fra den nærmeste lufthavn, finder man regionen Tana Toraja. Her bor Torajaerne i deres meget genkendelige Tongkonan-huse, som er meget særprægede, da de ligner store både på grund af deres spidse tag. Et fascinerende syn ved første øjekast. Og det var langt fra kun deres huse, som var fascinerende. Dagen efter ankomst var der nemlig en stor begravelsescermoni, da en af områdets ledere var død 6 måneder forinden. Familien havde sparet op i et halvt år for at kunne holde en præstigefyldt afsked. I mellemtiden skal det nævnes, at de ikke tror på, at personen reelt har forladt dem endnu, og derfor beholder de den afdøde inde i deres Tongkonan-huse, indtil selve begravelsescermonien finder sted. De serverer mad og drikke til den afdøde, som om personen stadig var i live.

En chokerende, men og interessant og uforglemmelig oplevelse
Torajerne tror på ånder og mener, at det kan bringe ulykke over en, hvis ikke man ofrer op mod 24 bøffler og endnu flere grise som en del af ceromonien. At opleve disse ofringer på tæt hold var mildest talt et chok og et meget voldsomt syn. Samtidig var det også interessant at prøve at forstå, hvorfor det var så vigtigt for dem at udføre disse ofringer. Selve cermonien varede flere dage og meget af tiden gik på at tilberede maden til de over 200–300 gæster, som aktivt deltog i begravelsescermonien. Der var fælles sang og dans og alle var klædt i deres farverige dragter, hvilket gjorde hele oplevelsen til enorm smuk på trods af de meget voldsomme ofringer, og den triste begivenhed, det var.

Når selve cermonien er afsluttet efter mange dages fejring af den døde, så slutter det ikke helt. Den afdøde lever nemlig videre i form af en dukke, som skal ligne personen. Dukken sætter de op i klipperne, så personen fortsat kan holde øje med familien og deres liv. På den måde kan de efterladte også altid besøge den afdøde og mindes personen.

Endnu engang har Indonesien imponeret mig
Rejsen til Sulawesi og besøget hos Torajaerne må siges at være en af de mest interessante og lærerige oplevelser, jeg har haft. Det var specielt at få et indblik i andre menneskers tro, ritualer og anderledes normer. Jeg vil i den grad sige, at jeg har udvidet min horisont, hvilket var formålet med turen.


Til top