12 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Maldiverne i Det Indiske Ocean består af over 1000 små koraløer og er derfor det perfekte sted at tage på et tropisk ø-hop. Hver ø har sine unikke træk og oplevelser at tilbyde, og på denne rejse oplever du tre smukke øer. Du skal besøge øerne Diffushi og Thulusdhoo, hvor du i den grad mærker den lokale charme, og så slutter du af med paradisisk afslapning og luksus på Embudu Village resort.

Læs information og fakta om Maldiverne her.
Se alle vores rejseforslag til Maldiverne her.

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres hele året.

Maldiverne har et tropisk klima med næsten samme gennemsnitstemperatur året rundt på 27-29 grader. Vejret er bedst fra midten af december til slutningen af april. Herefter starter regntiden.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Maldiverne er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Maldiverne kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag er der afrejse fra Danmark mod Male, Maldivernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet vil der være én til to mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst til Hulhumale og transfer til dit guesthouse
Du bliver hentet i lufthavnen, og din lokale guide hjælper dig videre hen til den lokale færge til Dhiffushi. Når færgen lægger til, står din vært klar til at tage imod dig og følge dig hen til dit guesthouse. Øen Dhiffushi er kendt for dens lokale liv og gæstfrihed. Her er flere forskellige restauranter og cafeer, hvor du kan smage på det lokale køkken. Er du på udkig efter autentiske lokale oplevelser, skal du prøve Maldivernes fortolkning af afternoon tea, som typisk serveres på caféer og restauranter i tidsrummet kl. 15-17. Her serveres et udvalg af søde og salte mundrette lækkerier, som er kendt under navnet hedika. Hedika inkluderer alt fra småretter fyldt med grøntsager, tun og æg til pandekager, fransk toast og svampede kager med smag af kokos. Retterne nydes oftest sammen med en kop sort te.
3-4. dag: Snorkling og oplev Dhiffushi på egen hånd
Nyd din morgenmad inden du skal på morgen-snorkeltur tæt ved "turtle point" - et lokalt rev tæt ved øen. Dagen tilbringes på de smukke strande eller i det fantastiske hav. Resten af tiden på Dhiffushi har du på egen hånd. (M)
5. dag: Transfer med lokal færge til Thulusdhoo
Efter tidlig morgenmad skal du med lokal færge til øen Thulusdhoo, som er kendt for fantastisk surfing og dens hyggelige stemning. Efter ankomst til dit guesthouse kan du nyde en ekstra kop morgenkaffe og måske snuppe en lur i en af hængekøjerne på stranden. (M)
6-7. dag: Kajaktur og oplev Thulusdhoo på egen hånd
Foruden en planlagt solnedsgangtur i kajak i Det Indiske Ocean er dine dage på Thulusdhoo til fri disposition. Her er et væld af mulige oplevelser - alt fra ture til ubeboede sandbanker, verdensberømte surfspots og selvfølgelig dykning og snorkelture. Dit guesthouse har egen lille bikinistrand og kan arrangere cykelleje, snorkelsafari, surfing, fisketure og delfincruises. Øen er noget større end Dhiffushi, og vi anbefaler, at du tager på opdagelse på egen hånd - enten til fods eller på cykel. På de lokale øer har du mulighed for at se det ægte Maldiverne. Her kan du tage på marked, besøge en moske eller se de lokale børn spille fodbold. (M)
8. dag: Med speedbåd til Embudu Village resort over Male
På din rejse i Maldiverne skal du selvfølgelig ikke snyde dig selv for lidt velfortjent afslapning i et tropisk paradis. Det kan du glæde dig til på Embudu Village resort. (M)
9-10. dag: Afslapning på Embudu Village Resort
Embudu Village Resort ligger på øen Emboodhoo og er et pænt 3-stjernet resort. Du skal bo i deres bungalows, som ligger lige ud til stranden og Det Indiske Ocean. Selve øen er grøn med masser af palmer og vegetation, som minder dig om, at du virkeligt er i troperne. Du kan vælge at nyde dine dage i og omkring din bungalow, men der er også rigtig mange aktiviteter, som du kan tage del i, hvis du ønsker. Resortet har bl.a. et rigtig fint husrev, hvor man direkte fra stranden kan snorkle og se både koraller og tropiske fisk. Hvis du gerne vil se større fisk og undervandsliv, så er der et PADI-certificeret dykkercenter på resortet, hvor du kan arrangere dykkerture ud for at se hajer, mantarays og meget mere. Snyd ikke dig selv for en tur i resortets spacenter, hvor du kan nyde en massage eller skønhedsbehandling. Opholdet er med helpension, så dine måltider er inkluderet i prisen, men du kan naturligvis opgradere til all inclusive, hvis du ønsker at have drikkevarer inkluderet. (M,F,A)
11. dag: Med speedbåd tilbage til Male
I dag slutter dit ø-hop. Du hopper derfor igen på speedbåden og sejler tilbage til Male lufthavn. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit oversøiske fly afgår. (M)
12. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark. Ankomsttidspunktet afhænger af flyselskabet.

Overnatninger

3 overnatninger på guesthouse i dobbeltværelse på Dhiffushi
3 overnatninger på guesthouse i dobbeltværelse på Thulusdhoo
3 overnatninger i beach bungalow på Embudu Village Resort

Der findes en række forskellige værelsestyper på resortet, som du kan vælge imellem. Eksempelvis værelser mere egnede til par eller de mere luksusprægede watervillas. Hør din rejsekonsulent for forskellige valgmuligheder.

Bemærkninger

Vær opmærksom på, at Dhiffushi og Thulusdhoo er lokale øer. Det betyder, at der ikke serveres alkohol på øerne. Ligeledes bedes du - af respekt for lokalbefolkningen - klæde dig i minimum shorts og t-shirt, men gerne dækket ned over knæene og over skuldrene.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

December - April

Pakkeliste

  • Gode bøger
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Tøj der dækker over skuldrene og knæ
  • Pænt tøj til restauranten om aftenen
  • Evt. eget snorkeludstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Male t/r (inkl. bagage)
  • Transport med færge mellem de lokale øer
  • Transfer med speedbåd til og fra resortet
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Snorkel- og kajaktur med engelsktalende guide
  • Den lokale 'Green tax' (6 USD per person per nat)
  • Lokale skatter (16%) og servicegebyrer på resortet (10%)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - Jysk Rejsebureaus nødtelefon er åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (f.eks. jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top