22 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 58.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen tager sin begyndelse i hovedstaden, Buenos Aires. Sug til dig af storbyen, gå på opdagelse i de små gader i San Telmo og nyd roen på Recoleta kirkegården, inden turen går til Patagoniens enestående landskab. Besøg en af verdens eneste stabile gletchere og tag en tur på hesteryg på en af området enorme ”estancias”. Calafate og det omkringliggende landskab byder på et stort udvalg af aktiviteter.
Verdens Ende - Ushuaia - er det perfekte udgangspunkt for ture til Tierra del Fuego nationalparken. Også her er der gode vandremuligheder. Fra havnen påmønstre du skibet, MS Ushuaia, og begiver dig ud på et 10-dages Antarktis-eventyr. Skibets besætning er primært lokale argentinere og gæsterne er et mix af backpackere, par og solorejsende - dette betyder, at der hersker en meget afslappet og uformel stemning på skibet. Du har al mad og alle ture inkluderet på adventure cruiset der tager dig over Drake Strædet til Antarktis og tilbage til Ushuaia igen. Efter to dages sejlads ankommer du til Antarktis - klodens mindst besøgte kontinent. Der vil være daglige landgange, mens skibet befinder sig på Antarktis, som gør det muligt at komme tættere på det helt unikke dyreliv og den fantastiske natur. Skibets størrelse gør at alle passagerer (max 90 gæster fordelt på 46 kahytter) kan komme på land samtidig, og du vil derfor have langt mere tid på land end andre skibe tilbyder. Du kommer til at opleve enorme pingvinkolonier, sovende sæler, legesyge hvaler (sæsonbestemt), smukke isbjerge og bjerge med enorme gletsjere. Der vil under hele ekspeditionen være forelæsninger fra de erfarne guider på skibet om dyrelivet, naturen, vejrforhold og meget mere. Efter en uges tid på verdens sydligste kontinent sætter kursen tilbage til Ushuaia i Argentina, hvor du tilbringer en enkelt nat inden du flyver tilbage til Danmark.
Tilbage i den virkelige verden tilbringer du en enkelt nat igen i Ushuaia, inden du flyver tilbage til Danmark

Få information og fakta om Argentina her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Argentina her
Få information og fakta om Antarktis her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Antarktis her

Bedste rejseperiode

Antarktis kan besøges november-marts. Sæsonen har stor indflydelse på, hvad du kan forvente at opleve. I begyndelsen af sæsonen (frem til jul ca.) er der rigtig mange pingviner - mens de voksne pingviner i slutningen af sæsonen har forladt land for igen af jagte føde. Det er til gengæld omkring marts, at pingvinungerne gør klar til at forlade deres reder. Og de er både søde, fjollede og nysgerrige, så det giver en helt anden pingvinoplevelse. Det samme er tilfældet med hvaler, fugle, mængden af is osv osv - så tag en snak med din rejsekonsulent og find det hele rigtige tidspunkt for din rejse til Antarktis.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Argentina.
2. dag: Ankomst Buenos Aires
I Buenos Aires Airport kan du nemt skaffe en taxi til dit hotel (kan tilkøbes). Her har du tre overnatninger. Alle elsker Buenos Aires, og det med rette. Her indtages caféerne af kaffedrikkende bohemer, gaden af hujende fodboldfans og dansegulvene af gnistrende tangodansere. Argentinerne er på én gang tilbagelænede og temperamentsfulde, højtidelige og afslappede. Buenos Aires er på samme måde en dynamisk by, men med rig mulighed for at trække sig tilbage og reflektere over dagens oplevelser på en af de utallige hyggelige caféer eller i et af de mange grønne områder. I kunstnerkvarteret San Telmo er en del af charmen fra kolonitiden bevaret med brostensbelagte gader og lave bygninger. Her kan man købe unikke souvenirs, når kunst og antikvitetsboderne stilles op til det livlige søndagsmarked.
3-4. dag: På opdagelse i Buenos Aires
Dagene er til fri disposition i Buenos Aires. Sæt rigeligt tid af til byen, der består af mange bydele, som kan tages i bidder. I centrum ligger gågaden, Florida, med alle sine smarte butikker. Om aftenen breder gadehandlere deres varer ud på et tæppe og gademusikanter underholder. Oplev også det moderniserede havneområde Puerto Madero, hvor renoverede pakhuse nu huser fasionable restauranter. San Telmos smalle brolagte gader er især interessante om søndagen, når antikmarkedet nærmest overtager hele bydelen, og der danses tango og spilles musik. La Boca er en enorm turistmagnet med sine kulørte huse malet med rester fra skibenes bundmaling. Det er også her, det berømte fodboldstadium La Bombonera huser Diego Maradonas gamle klub, Boca Juniors og indbyder til stemningsfyldte fodboldkampe. Tjek turneringsplanen og tag en tur på stadion. Sydamerikansk fodbold er en kæmpe oplevelse. Retiro og Recoleta er fashionable kvarterer med smukke huse. Her ligger også den enorme kirkegård, hvor Eva Peron ligger begravet. Jysk Rejsebureau kan varmt anbefale en cykeltur rundt i byen. Det er en enestående måde at få overblik på og guiden fortæller om byen og landets historie undervejs. Et tangoshow er også et must i Buenos Aires. Tango dukkede først op i slutningen af det 19. århundrede som et miks af forskellige rytmer, der blev danset i fattige nabolag. Tango var i begyndelsen forbudt på grund af sin enorme sensualitet, men er idag ikke kun en enorm del af Buenos Aires’ musikalske baggrund, men også et vigtigt ikon for hele landet. Nyd en speciel “porteña” musikaften på en af byens fremragende tangosteder, hvor traditionelle sange og danse bliver fremført. Find dit eget sted - eller lad os hjælpe dig.
5. dag: Buenos Aires - Calafate
Du ankommer til Calafate og finder selv til dit hotel. Du har tre overnatninger i Calafate.
6-7. dag: Oplevelser i og omkring Calafate
Dagene er til fri disposition i og omkring Calafate. Det er i dette område, du finder den berømte Perito Moreno gletcher, som næsten er et must, når du er i Calafate – selvom Antarktis venter forude… Du kan også tage på ture på hesteryg i det enestående patagonske landskab eller måske besøge en af områdets afsidesliggende ”estancias” (farme). Tag en snak med din rejsekonsulent - vi hjælper naturligvis gerne med forslag eller reservation af ture og udflugter.
8. dag: Calafate - Ushuaia
Du flyver fra Calafate til verdens sydligste by, Ushuaia. Her har du også tre overnatninger. (M)
9-10. dag: Oplevelser i og omkring Ushuaia
Også i Ushuaia er dagene til fri disposition. Ushuaia er også kendt som “Verdens Ende”. Byen ligger placeret ved Beagle Kanalens kyster, og navnet betyder faktisk ”bugten som vender mod vest” på Yamna indbyggernes originalsprog. Ushuaia var engang fangekoloni for politiske fanger såvel som hårde kriminelle, men er i dag en stor turistattraktion. Byen er også et stort skisportsområde for både alpin- og langrendsski, og herfra er der gode muligheder for at vandre i Parque Nacional Tierra del Fuego, den eneste nationalpark i Argentina, som ligger ud til kysten. (M)
11. dag: Afgang Ushuaia
Formiddagen er til rådighed i Ushuaia. Om eftermiddagen går du ombord på skibet og bliver indlogeret i din kahyt. Efter en grundig sikkerhedsbriefing sættes kursen ud gennem Beagle Kanalen mod Drake Strædet. (A)
12-13. dag: Krydsning af Drake Strædet
Drake Strædet er navngivet efter den kendte opdagelsesrejsende, Sir Francis Drake, som første gang sejlede i disse farvande i 1578. Drake Strædet markerer også den antarktiske polarfront, hvor det kolde polarvand møder vandet fra de varmere have mod nord og skaber helt unikke betingelser for dyrelivet i regionen. På turen over Drake Strædet vil skibets ekspeditionsguider være på dækket og hjælpe med at identificere nogle af de mange fuglearter, du finder ude på havet. Hvis vejret tillader det, kan du besøge skibets bro, hvor du kan møde kaptajnen. Der vil også være mulighed for at deltage i forelæsninger om dyreliv, historie og Antarktis generelt. Vejret er afgørende for hvor hurtigt Drake Strædet kan passeres. På nogle togter tager det to dage at sejle tværs over strædet mens det på andre ture kun tager 1½ dag. Er vejret gunstigt kan du derfor være heldig at sætte foden på Antarktis allerede på 3. dagen, men i disse farvande er der ingen garantier. (M,F,A)
14-17. dag: Udforskning af den antarktiske halvø og de sydlige Shetlandsøer
Velkommen til Antarktis, verdens koldeste, tørreste, højeste og reneste kontinent. Til trods for sne og is er her et imponerende dyreliv. Vejr-og isforholdene har stor indflydelse på sejlplanen. Programmet for de næste dage afhænger af mange faktorer, og det vil altid være ekspeditionslederen og kaptajnen der lægger den endelige rute og afgør, hvilke landingssteder der vælges på den antarktiske halvø. Det betyder at vi aldrig kan garantere et fast program for togtet, men til gengæld vil hver en rejse til Antarktis være unik og der er heldigvis så mange fantastiske steder, at der altid er et godt alternativ. Under opholdet i Antarktis kommer du i land flere steder. Nogle af disse er beskrevet herunder som eksempler. Den endelige rejserute og valg af landingssteder præsenteres på daglige orienteringsmøder. På land vil de erfarne ekspeditionsguider forklare hvad du ser, og hjælpe dig med at undgå at forstyrre dyrelivet. Når forholdene tillader det, kan der blive arrangeret vandreture eller andre aktiviteter på land. For at deltage på vandreturene må du være i god fysisk form og vant til at bevæge dig i ujævnt terræn.
  • Deception Island er reelt resterne af et gammelt vulkankrater. Her kan du mærke historiens vingesus mens du vandrer rundt mellem den rå natur og resterne fra en gammel hvalfangerbase.
  • King George Island er den største ø på de sydlige Shetlandsøer. Her finder du et rigt dyreliv: store kolonier af både Adelie- og Chinstrappingviner, sæler, søelefanter og adskillige havfuglearter.
  • Paradise Bay byder på fantastiske udsigter over den imponerende antarktiske natur med gletsjere, bjerge, isbjerge og kolonier af Adeliepingviner på over 100.000 ynglende par.
  • Port Lockroy er en britisk base som giver dig et indblik i, hvordan baserne så ud i 1950´erne. Den er i dag stadig bemandet og har formentlig kontinentets eneste souvenirbutik og et posthus.
  • Cuverville Island ligger ved det smukke Errera Stræde, og her findes den største koloni af Gentoopingviner på den antarktiske halvø.
  • Neko Harbour ligger på det antarktiske fastland i Andvord-bugten. Her bor en koloni af Gentoopingvinger omringet af stejle bjergsider og hængende gletsjere.
  • Lemaire Channel er en af de smukkeste passage på Antarktis. Roligt sejler MS Ushuaia gennem det 11 km lange og 1,6 km brede sund. Den belgiske udforsker, Adrien de Gerlache, med en ung medrejsende Roald Amundsen, var blandt de første der krydsede Lemaire Channel i 1898.
  • Petermann Island er en to kilometer lang, lav afrundet ø som er hjemsted for verdens sydligste koloni af Gentoopingviner. Øen ligger smukt omringet af høje bjerge der rejser sig fra bugten og er med til at skabe et meget dramatisk og råt landskab.
På rejsen rundt i Antarktis kan du være heldig at spotte spækhuggere og pukkelhvaler. Ruten går igennem smukke fjorde omgivet af sneklædte bjergkæder indhyllet i enorme gletsjere og bugter fyldt med isbjerge. (M,F,A)
18-19. dag: Drake Strædet
MS Ushuaia sætter i dag stævnen mod nord mod Ushuaia, en cirka 40 timers sejlads. Under turen tilbage til det sydamerikanske kontinent fortsætter ekspeditionsguiderne deres forelæsninger om naturen og wildlife samt historiens tidlige arktiske ekspeditioner. På sidstedagen, inden du rammer Ushuaia, opsummerer ekspeditionsguiderne togtet og du får udleveret materiale om vejrforholdene og ruten på netop dit togt. Om aftenen vil der være gallamiddag for alle ansatte og rejsende. En fantastisk afslutning på et uforglemmeligt eventyr, der har givet dig oplevelser for livet. (M,F,A)
20. dag: Ankomst Ushuaia
Du ankommer tilbage til Ushuaia og forlader skibet efter morgenmad. Herefter tager du til dit hotel i byen, samme hotel som du overnattede i før cruiset. Her har du en overnatning. (M)
21. dag: Afrejse fra Ushuaia
Det er blevet tid til at tage afsked med Sydamerika. Du finder selv i lufthavnen og sætter kursen retur mod Danmark. (M)
22. dag: Ankomst Danmark
Du ankommer til Danmark efter et fantastisk eventyr til selveste Antarktis.

Overnatninger

3 overnatninger på Hotel NH Buenos Aires City i Buenos Aires
3 overnatninger på Quijote Hotel i El Calafate
3 overnatninger på Los Naranjos i Ushuaia
9 overnatninger på ekspeditionsskib i delt triple kahyt (kan opgraderes til privat kahyt)
1 overnatning på Los Naranjos i Ushuaia

Bemærkninger

Når du pakker din baggage, skal du være opmærksom på, at vægtrestriktion på indenrigsfly fra Buenos Aires til Ushuaia er 15-23 kg per person. Passagerer med internationale flybilletter med Aerolinas er tilladt den højere internationale bagagevægt. Bemærk venligst at flyselskaberne generelt tager penge for ekstra bagagevægt.

Støvler
Mens du er på skibet, vil du få udleveret vandtætte støvler, som du kan bruge på resten af turen. Støvlerne er uundværlige, når man skal fra de mindre Zodiac gummibåde og op på land. Du vil nemlig ofte skulle træde ned i iskoldt vand på ca. 30 cm. For at være tilpas varm, er det en god ide at have løstsiddende støvler med plads til 2 par strømper.

Jakker
En varm og vind- og vandtæt jakke er et must. Medbring også gerne en tyndere vind- og vandtæt jakke.

Handsker
At holde hænderne varme og tørre kan være en udfordring. Det er en god ide at have tynde handsker (polypropylen) under varmere, tykke handsker. Dermed får du lidt beskyttelse fra kulden, når du tager de yderste handsker af for at bruge dit kamera. Vi foreslår at du medbringer ekstra handsker, hvis der er handsker, der bliver våde eller bliver væk.

Hat/hue og halstørklæde
Medbring en varm (ulden) hue til at beskytte dine ører samt et halstørklæde eller halskrave til at beskytte dit ansigt.

Bukser
Vandtætte bukser eller endnu bedre, Gore-Tex bukser. De tages udenpå dit almindelige tøj og holder dig tør og varm. Gore-Tex eller lignende materialer er gode til at holde vind og vand ude samtidig med at de ikke holder på overskydende varme. Regntæt tøj og Gore-Tex produkter kan købes i sports- og spejderbutikker. Skibukser er gode at medbringe til at have på under de vandtætte bukser. Medbring også almindelige bukser til at have på om bord på skibet.

Sokker
Varme og lange uld- eller bomuldssokker til at have på udenpå silke eller polypropylen-sokker vil give varme og isolering til fødderne. Medbring gerne flere par sokker, da det er uundgåeligt at fødderne bliver våde.

Øvrigt tøj
Uld-, strik-, fleece- eller bomuldstrøjer (også langærmede T-shirts og rullekraver).

Langt undertøj/skiundertøj
Igen er polypropylen-materialet et godt valg, men ellers uld eller silke.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Rejseforslaget kan startes på udvalgte rejsedatoer fra november til marts. Kontakt en rejsekonsulent for specifikke datoer.

November - marts

Pakkeliste

  • Kontanter
  • Kikkert
  • Kasket
  • Solbriller
  • Skiundertøj
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Solcreme
  • Vandflaske
  • Bøger
  • Søsygetabletter
  • Badetøj, hvis du ønsker at tage en svømmetur i havet

Prisen er inklusiv

  • Flybillet: Danmark - Buenos Aires - Calafate - Ushuaia - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfer ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • 10 dages ekspeditionstur til Antarktis baseret på overnatninger i tripelkahyt (det er muligt at opgradere til egen dobbeltkahyt mod merbetaling)
  • Sejlture og landgange i Zodiac
  • Foredrag og undervisningsprogrammer på skibet
  • Vandtætte støvler i følgende amerikanske skostørrelser: mænd 8-14 og kvinder 3-9
  • Engelsktalende guider på hele Antarktis cruiset
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge om bord på skibet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top