Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Australien. Du kan få skræddersyet din rejse til Australien helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Australien.

Viser 30 oplevelser

Den smukke havn i Sydney

Det bedste af Australien

Oplev magiske Sydney, trek ved Ayers Rock og Kings Canyon, lær at leve af naturen som en ægte aboriginal og slap af på en tropisk ferieø ved Great Barrier Reef.
Læs mere
14 dage
HELE ÅRET
fra 32.795,-
Maui Beach camper

Australien i luksus autocamper

Nyd friheden i din egen autocamper langs Australiens østkyst. Her venter hyggelige byer, outback, fabelagtige strande, masser af vandremuligheder, verdens ældste regnskov og fantastisk snorkling på Great Barrier Reef.
Læs mere
30 dage
HELE ÅRET
fra 37.495,-
Tag med på togrejse gennem Australien

Med tog gennem Australien

Togrejser er populære som aldrig før og på denne rejse til Australien får du muligheden for at opleve to af de helt store togrejser i verden, nemlig Indian Pacific og The Ghan. Du slipper for selv at sidde bag rattet, og kan i stedet læne dig tilbage og nyde landskabet suse forbi.
Læs mere
17 dage
HELE ÅRET
fra 49.995,-
Oplev den ultimative frihed i en camper i Australien

Den ultimative rejse Down Under

Der venter dig det vildeste rejse-eventyr i Australien: Oplev Great Ocean Road og Kangaroo Island i autocamper, storbyerne Melbourne og Sydney, udforsk outbacken i 4WD-camper, sejl og snorkel på Great Barrier Reef og gå på jagt med aboriginere i verdens ældste regnskov - - den ultimative rejse down under!
Læs mere
26 dage
HELE ÅRET
fra 42.495,-
Det ultimative roadtrip i Australien & New Zealand

Det ultimative roadtrip i Australien & New Zealand

Kombinér Australien og New Zealand på denne eventyrrejse, hvor fokus er på frihed, natur og fede storbyer. Du har to camperlejer på samlet 33 dage inkluderet samt flybilletter og 8 overnatninger på hotel/hostel.
Læs mere
43 dage
NOVEMBER - APRIL
fra 27.495,-
Koala med sin unge

Med familien på eventyr i Australien

Tag familien med på camper-ferie i Australien. I får surfundervisning ved Bondi Beach og skal på sejl- og snorkeltur på verdens største koralrev, Great Barrier Reef. Sammen som familie vil I kunne opleve den fantastiske natur og unikke dyreliv.
Læs mere
21 dage
HELE ÅRET
fra 30.495,-
fra 15.695,-
Great Ocean Road snor sig over 300 km langs Australiens voldsomme sydvendte kyst med enorme bølger og spektakulære klippeformationer

Sydney, Tasmanien & Great Ocean Road

Denne rejse tager dig til det bedste af det sydlige Australien - Tasmanien, Kangaroo Island, Great Ocean Road og de fantastiske storbyer Sydney og Melbourne. Oplev vingårde, kænguruer og koalaer, spektakulær natur, vandring, badeferie og noget af landets bedste madkultur.
Læs mere
24 dage
NOVEMBER - MARTS
fra 32.595,-
34.595,-
Lizard Island Resort på Great Barrier Reef

Luksusrejse i Australien

Her er en rejse til dig, som gerne vil opleve Australien med stil. Vi har taget den klassiske rute og krydret den med lækre overnatningssteder og oplevelser, lige fra udendørs luksusmiddag med udsigt til Ayers Rock til helikoptertur over millionbyen Sydney og ikke mindst ophold på paradisøen Lizard Island.
Læs mere
18 dage
MAJ - NOVEMBER
fra 67.995,-
Familierejse til Australien og Thailand

Familierejse til Australien og Thailand

Nyd friheden i jeres egen autocamper langs Australiens sydkyst. Her venter et rigt dyreliv, fantastisk natur og hyggelige byer. Slut af med en afslappende ø-ferie i skønne Thailand, hvor de hvide sandstrande venter.
Læs mere
30 dage
NOVEMBER - APRIL
fra 33.995,-
fra 19.295,-
Kakadu N.P.

Australiens højdepunkter med stopover i Singapore

Del den lange flyvetur til Australien op og start din rejse med 3 dage i fascinerende Singapore. Herefter går turen videre til Darwin, Kakadu National Park, Uluru (Ayers Rock), Sydney, Cairns og Great Barrier Reef. Kort sagt, en rejse, der tager dig til Australiens absolutte højdepunkter.
Læs mere
20 dage
MAJ - OKTOBER
fra 35.995,-
Kom helt tæt på denne flotte fyr på  din snorkeltur

Oplev Australien, Fiji og Singapore

Kør-selv-ferie i Australien, sol og strand på Fiji og et strejf af Østens mystik - få 3 rejser til én rejses pris.
Læs mere
27 dage
APRIL - SEPTEMBER
fra 23.595,-
I Arnhem Land vil en de lokale aboriginere genfortælle hans forfædres historie via hulemalerier og naturen - en helt igennem unik og autentisk oplevelse, som du aldrig vil glemme

Sommerferie i Australien

Oplev det nordlige Australien i den danske sommer og efterår. Tag på opdagelse i Kakadu National Park og Arnhem Land, svøm med pukkelhvaler, udforsk den fantastiske natur i 4WD og kajak ved Sunshine Coast, nyd de smukke strande og verdens ældste regnskov ved Cape Tribulation og snorkel på Great Barrier Reef.
Læs mere
16 dage
MAJ - OKTOBER
fra 33.195,-
fra 23.995,-
Off-road eventyr fra Perth til Darwin

I 4WD autocamper fra Perth til Darwin

Hvis du ønsker at opleve det rå, uspolerede Australien, så er du landet det helt rigtige sted. Tag på et vaskeægte off-road eventyr i det øde Vest- og Nordaustralien i firehjulstrukket autocamper og få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Læs mere
26 dage
APRIL - SEPTEMBER
fra 34.995,-
Surfing på den australske østkyst

Backpacking langs Australiens østkyst

Australiens østkyst er lig med sol, vand, varme og god stemning. Med et buspas har du fuld frihed til at udforske og opleve Australien i dit helt eget tempo.
Læs mere
Op til 90 dage
HELE ÅRET
fra 15.995,-
Working Holiday, Australien

Working Holiday i Australien

Kombinér din ferie i Australien med et arbejdsophold og kom helt tæt på den australske kultur. Dette rejseforslag giver dig en flybillet med 12 måneders varighed, working holiday visum og 2 overnatninger på hostel.
Læs mere
Op til 12 måneder
HELE ÅRET
fra 17.195,-
På roadtrip med vennerne i Australien

Roadtrip med vennerne

Tag på roadtrip i Australien med dine bedste venner. Her venter fede byer, øde outback og fabelagtige strande. Bilen og det medfølgende telt giver frihed til at opleve Australien i jeres eget tempo - til en god pris.
Læs mere
30 dage
HELE ÅRET
fra 17.495,-
Pinnacles Desert, nord for Perth

Camper-eventyr i Vestaustralien

Vestaustralien er for de eventyrlystne! Her finder du få turister, den rå outback, et varieret dyreliv, god dykning/snorkling, fantastisk vin, god surfing og aboriginal-kultur.
Læs mere
22 dage
MARTS - NOVEMBER
fra 19.795,-
Bush camping langs den australske vestkyst

Bush camping langs den australske vestkyst

Vestaustralien er fascinerende med kæmpeafstande og store naturoplevelser. Kom tæt på vilde delfiner, udforsk klippeformationer, opdag livet under havet ved Coral Bay og Exmouth halvøen og slut af i perlebyen Broome.
Læs mere
15 dage
MARTS - NOVEMBER
fra 28.995,-
Outback, Australien

Outback & østkyst

Den ultimative Australien rejse for backpackere. Først en 17 dages tur fra Darwin ned gennem Australien til Melbourne. Derefter et buspas hele vejen til Cairns, så du i eget tempo selv kan oplevelse den australske østkyst.
Læs mere
Op til 90 dage
HELE ÅRET
Priser på vej
Mojo Surf, Australien

Sydney, Surf & Reef

Australiens smukke østkyst står højt på ønskelisten hos mange backpackere. Her er sol og varme samt masser af muligheder for adventure, surfing, dykning og andre fede backpackeroplevelser. Dette rejseforslag inkluderer flybilletter, otte overnatninger på hostel, fem dages surfcamp, buspas og snorkeltur ved Great Barrier Reef.
Læs mere
30 dage
HELE ÅRET
fra 20.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

USA, Cook-øerne, Australien & Bali

Tag på jordomrejse i 32 dage med alt inkluderet: overnatninger og billeje i USA, ophold på Cook-øerne, overnatninger og ture i Australien samt overnatninger og alt transport på Bali.
Læs mere
32 dage
APRIL - OKTOBER
fra 54.995,-
The adrenaline rush

The adrenaline rush

Thailand, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, Cook-øerne og USA: Tag jorden rundt og prøv grænser af med dykning i Thailand, skydiving i Australien, bungyjump på New Zealand, surfing i Indonesien, Ø-hop på Cook-øerne og roadtrip i USA.
Læs mere
3-12 måneder
fra 19.995,-
The way around

The way around

Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina, New Zealand, Australien, Indonesien, SIngapore, Malaysia og Thailand: Denne jordomrejse er for backpackeren der søger fremmede kulturer, adventure, storbyer, store naturoplevelser og muligheden for at arbejde undervejs.
Læs mere
5-12 måneder
fra 21.995,-
Myanmar

The Wild One

Myanmar, Malaysia, Singapore, Indoensien og Australien: Denne backpacker-rejse fører dig til de mest uspolerede områder af Asien og det rå, storslåede Australien. Oplev betagende natur, unikke kulturer og skjulte perler, mens du skaber uforglemmelige minder på din rejse. Eventyret venter!
Læs mere
3-6 måneder
fra 14.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

Going Down Under

Maldiverne, Sri Lanka, Singapore, Malaysia, Australien og Thailand: Denne jordomrejse byder på alt fra fremmede kulturer, adventure, storbyer, store naturoplevelser og muligheden for at arbejde undervejs.
Læs mere
2-12 måneder
fra 15.295,-
Tag med Jysk Rejsebureau på jordomrejse

Backpacking med børn

New Zealand, Australien, Singapore, Malaysia og Vietnam: Tag familien med rundt i naturskønne New Zealand, oplev de vilde dyr i Australien, nyd livet sammen på en af Malaysias troppeøer og slut eventyret i fantastiske Vietnam.
Læs mere
2-6 måneder
fra 16.995,-
lokale børn fiji

Hello, bula & sawadee

USA, Fiji, Australien og Thailand: Tag børnene med på en uforglemmelig roadtrip langs den amerikanske vestkyst. Nyd livet i tropeparadiset Fiji, oplev Australiens fantastiske koralrev og storbyer, og afslut eventyret i en hyggelig bambushytte i Thailand. En rejse fyldt med oplevelser og minder for hele familien!
Læs mere
2-6 måneder
fra 18.495,-
Tuktuk, Guatemala

Den store adventure jordomrejse

Kenya, Tanzania, Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Myanmar, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, Fransk Polynesien, USA, Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien: Se, føl og smag på hele verden på denne jordomrejse som tager dig til 5 forskellige kontinenter.
Læs mere
6-12 måneder
fra 24.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

En billig billet jorden rundt

Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Malaysia, Singapore, Indonesien, Australien, Hawaii og USA: Oplev kontrasterne i Sydøstasien, dyk blandt farverige fisk på Great Barrier Reef, surf "like a pro" på Hawaii og oplev den ultimative frihed på roadtrip i USA.
Læs mere
3-12 måneder
fra 13.995,-
Den klassiske backpackerrejse

Den klassiske backpackerrejse

Australien, New Zealand, Thailand og Dubai: Denne backpackerrejse byder fantastiske storbyer, fremmede kulturer, masser af adventure, store naturoplevelser og muligheden for at arbejde undervejs. Fra Thailand kan du rejse over land videre rundt i Laos, Vietnam og Cambodja for tilslut at ende i Thailand igen.
Læs mere
2-12 måneder
fra 13.995,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Australien

Få info og fakta om Australien lige her!
weather

Vejret i Australien

Årstiderne i Australien er omvendte af de danske, så de har sommer, når vi har vinter. April til oktober er de bedste måneder at besøge Queensland, Northern Territory og Western Australia med varme temperaturer og mindre regn. Tasmanien er bedst at besøge i sommermånederne fra december til februar. Kystområderne i Victoria, New South Wales og Western Australias sydvestlige hjørne er mere behageligt tempererede: Det kan blive ret koldt om vinteren med frost om natten, men dagtemperaturerne når op på 12-17 grader. Sommermånederne kan blive ret varme med op til 25-35 grader. I Outbacken ved bl.a. Alice Springs og Ayers Rock er klimaet tørt og nedbørsmængderne lave året rundt: Temperaturen svinger dog en del med kølige vintermåneder med temperaturer ned til 5 grader fra juni til august og varme sommermåneder med temperaturer på 30 grader.
Se vejr og klima i udvalgte områder i Australien.
travel

Bedste rejsetidspunkt

De fleste danskere besøger Australien i den danske vinter for at komme ned og nyde de dejlige somre i de sydligt beliggende delstater i Victoria, New South Wales og Western Australias sydvestlige hjørne. Men det er samtidig det tidspunkt, australierne selv holder ferie. Skolernes sommerferie i Australien ligger fra starten af december til slutningen af januar, så du skal være opmærksom på, at der er flere både lokale og internationale turister i den periode. Det betyder også, at det er en god ide at forhåndsreservere overnatninger, ture, busser og tog samt billeje og/eller camperleje. I denne periode er det regntid og høj luftfugtighed i delstaterne Queensland og Northern Territory.
Vælger du derimod at rejse til Australien i løbet af den danske sommer, vintermånederne i Australien, så kan du forvente kølige temperaturer og masser af solskin i de sydlige egne, mens der er varmere vejr og et minimum af regn nordpå i Queensland og Northern Territory.

Australien - Fra moderne storbyer til uberørte naturvidundere

Siden de første britiske kolonier først satte fod i landet tilbage i 1788, er flere dele af Australien forvandlet til et topmoderne vestligt samfund fyldt med menneskabte vidundere, betagende storbyliv og velbesøgte ferieparadiser. Dog gemmer landet stadigvæk på masser af uberørt natur samt en tydelig tilstedeværelse af en lang og unik historie, der har eksisteret i lang tid før koloniseringen.

Med vores skræddersyede rejser til Australien kan du få landet “Down Under” helt ind under huden og komme helt tæt på den unikke kultur og natur samt det rige dyreliv, netop som du foretrækker det. Snak med os om dine ønsker ved at booke et møde, og lad os hjælpe dig med at få en uforglemmelig og eventyrlig rejse til Australien.
Canberra, hovedstaden i Australien

Rejser til Australien er lig med enestående roadtrips

Med et samlet areal på over 7,5 mio. km2, der består af alt fra storslåede ødemarker og frodige regnskove til sprudlende storbyer og kystparadiser, er Australien et land, som i den grad er oplagt til roadtrips. Specielt hvis du planlægger en længere rejse til Australien, hvor der er god tid til at rejse rundt i landet i dit eget tempo. Cruise gennem enten outbacken, eller følg kyststrækningen hele vejen rundt. Om du er i bil eller autocamper, kan din rejse til Australien nemt blive til en uforglemmelig kør-selv-ferie.
Nyd friheden i Australien i egen autocamper

Oplev magiske kyster og rigt dyreliv på din rejse til Australien

I både det østlige og sydlige Australien finder du en perlerække af fantastiske strande og kyststrækninger, der tiltrækker både badegæster, surfere og dykkere i massevis. Her er eksempelvis Gold Coast på Australiens østkyst et sandt paradis for alle. Den enestående storby byder på hvide sandstrande, så langt øjet rækker. Strandene her er nogle af de bedste strande for både børnefamilier og surfere.

Ud for Queenslands kyst ligger Great Barrier Reef, som er verdens største koralrev og en af verdens syv vidundere. Er du til dykning eller snorkling, er et besøg hertil en helt særlig oplevelse, som du ikke finder andre steder i verden. Vil du opleve Australiens dyr, kan du blandt andet tage til Kangaroo Island, som er kendt for at have et rigt dyreliv - ikke mindst de mange kænguruer.

Rejs ind i hjertet af Australien

Mens Australiens kyster i høj grad er prydet med moderne storbyer og ikoniske strande, byder hjertet af Australien på en markant anderledes oplevelse, som er mindst lige så mindeværdig. Her kan du tage midt ud i den øde outback, hvor du kan komme helt tæt på naturen og de indfødtes aboriginals kultur.

På din rejse til Australiens kerne, bør du naturligvis heller ikke snyde dig selv for et besøg forbi naturvidunderet Uluru, også kaldet Ayers Rock. Det er en 350 meter høj klippeformation i Uluru-Kata Tjuta nationalpark, som er hellig for Australiens indfødte befolkning og desuden er kendt for sin evne til at skifte farve alt efter vejrforhold.
Storytelling i Outbacken
faq

Hvad skal man se i Australien?

Mulighederne er rigtig mange, men landet er særligt kendt for sine mange store natur- og dyreoplevelser. Mange rejsende besøger ikoniske Sydney i den sydøstlige del af landet og Ayers Rock, som ligger helt centralt. Også den nordlige østkyst er meget populær med Fraser Island, ø-gruppen Whitsundays og koralrevet Great Barrier Reef. Landets enorme areal gør dog, at man som rejsende ofte vil skulle udvælge nøje, hvilke oplevelser man ønsker, da det er svært at få det hele med på én ferierejse.


Er Australien et kontinent?

Ja - Australien er både et kontinent og et land.


Hvad er Australien kendt for?

Australien er kendt for mange ting. Naturen byder på alt fra store vidder i Outbacken til koralrevet Great Barrier Reed til tropiske regnskove. Australien byder også på et unikt dyreliv med blandt andet kænguruer, koalaer og emu, som du ikke finder andre steder end i Australien. Den australske kultur og væremåde er meget afslappet, imødekommende og underfundigt, så rejsende hertil føler sig altid godt tilpas.

Hvor stor er Australien?

Australien er cirka 7.692.000 km2. Det gør Australien til det 6. største land i verden, og er cirka 179 så stort som Danmark.


Hvor ligger Australien?

Australien ligger på den sydlige halvkugle, og er en del af Oceanien. Landet breder sig over flere klimazoner, hvorfor man på en gennemrejse fra nord til syd kan opleve alt fra tropisk klima i nord til frost på ruderne i syd.


Hvor mange indbyggere er der i Australien?

Der bor cirka 26 mio. mennesker i Australien.


Hvad er hovedstaden i Australien?

Hovedstaden i Australien hedder Canberra. Mange tror fejlagtigt at hovedstaden er Sydney, som nok er den mest kendte by i Australien.

Indret din rejse til Australien, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Australien-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi din rejse til Australien for dig.


Til top