Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Belize. Du kan få skræddersyet din rejse til Belize helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Belize.

Viser 3 oplevelser

Tag på eventyr med Jysk Rejsebureau i Belize

Guatemala og Belize - natur, kultur og strand

Oplev Guatemala og Belize, og glæd dig til to kontrastfulde lande på en og samme rejse. Tag på en uforglemmelig rejse, der kombinerer store natur- og kulturoplevelser med afslapning på en lækker ø midt i det Caribiske Hav. Denne rejse har det hele.
Læs mere
16 dage
OKTOBER - MAJ
fra 21.450,-
Surfing i Puerto Escondido

Backpacking i Mexico, Guatemala og Belize

Slå hele tre fluer med ét smæk og oplev Mexico, Guatemala og Belize. Du starter rejsen i Mexico City med andre unge og en engelsktalende guide. Herfra bevæger du dig mod Stillehavskysten med flere stops undervejs. Efter otte dage rejser du videre på egen hånd og kan opleve storslået natur, latinamerikansk kultur, mayaruiner, surfliv og meget mere.
Læs mere
Op til 90 dage
NOVEMBER - APRIL
fra 10.950,-
Tag med Jysk Rejsebureau jorden rundt

Backpacking i Central- og Nordamerika

USA, Mexico, Beliza, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Costa Rica: Mærk storbyernes puls, tag på roadtrip i USA's imponerende nationalparker, trek blandt Mayar-uiner, fyld maven med lækre tascos, smag på mexikansk tequila, snorkel med hvalhajer, nyd reggaemusik og den caribiske stemning på Caye Caulker, m.m.
Læs mere
2-5 måneder
fra 9.450,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Henter data

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Belize

Få info og fakta om Belize lige her!

Tag på en oplevelsesrig rejse til Belize

I Mellemamerika, lige ud til Det Caribiske Hav, ligger en sand perle ved navn Belize. Her finder du en unik blanding af eventyrlige oplevelser og afslappet atmosfære. Fra rolige strande og eksotiske øer med blødt sand til tæt regnskov fyldt med spændende hemmeligheder, er Belize et helt særligt land, der byder på noget for langt de fleste. Hos Jysk Rejsebureau kan vi hjælpe med at skræddersy din Belize-rejse efter dine ønsker, uanset om du er til oplevelser, afslapning eller en blanding af begge dele.

Nyd eksotisk afslapning på din rejse til Belize

Vores rejser til Belize er en ideel mulighed for, at du kan komme helt ned i gear og tage de eksotiske omgivelser helt ind. Et oplagt stop på din rejse til Belize er den lille ø Caye Caulker, der er som et sandt tropisk paradis. Her er atmosfæren afslappet og uformel, og de lokale indbyder dig til at nyde livet i ro og mag. Øens farverige koloniale bygninger og små, hyggelige restauranter skaber en idyllisk stemning, hvor du kan slappe af med en kold drink, mens du ser solen gå ned over havet.

Oplev Belize under vandoverfladen

På din rejse til Belize kan du dykke ned i en forunderlig undervandsverden, , hvor det krystalklare vand gemmer på spektakulære havskatte. En af landets største attraktioner er den verdensberømte Belize Barrier Reef, som strækker sig over 300 kilometer langs kysten, hvilket gør det til det største barriererevssystem på den nordlige halvkugle. Det er dog langt fra kun det enorme rev, der gør Belize til en oplagt dykkerdestination. Du finder nemlig her også det mystiske havkrater ved navn Blue Hole, hvor det dybblå vand åbner sig som et enormt øje, der afslører en spektakulær verden, hvor både havskildpadder og flere forskellige hajarter, heriblandt enkelte hammerhajer, flittigt færdes.

Rejser til Belize fyldt med storslåede naturoplevelser

Belizes natur er mindst lige så fantastisk på land, som det er i vandet. Regnskoven er et paradis for naturelskere, hvor frodig vegetation, rislende floder og skjulte vandfald skaber en magisk atmosfære. Cockscomb Basin Wildlife Sanctuary, der er verdens første jaguarreservat, er et must for trekkingentusiaster. Her kan du følge stier, der snor sig gennem tætte skove, hvor brøleaber, farverige tukaner og sommerfugle er dine følgesvende. I Mountain Pine Ridge mødes du af åbne skovområder, dramatiske klippeformationer og kølende floder. Er du vild med aktive oplevelser i frodig natur, er vores rejser til Belize et oplagt bud.

Udforsk gamle maya-ruiner på din rejse til Belize

På din rejse til Belize kan du udforske imponerende maya-ruiner, der giver et unikt indblik i den gamle civilisation. Cahal Pech, der stammer fra omkring 1200 f.Kr., var et religiøst centrum og byder på smukt bevarede templer og paladser. En kort køretur fra den hyggelige by San Ignacio bringer dig til den storslåede Xunantunich, en vigtig handels- og politisk by fra år 600 e.Kr. Xunantunich er især kendt for sin imponerende pyramide, El Castillo, der tårner sig op gennem regnskovens trætoppe. Nær San Ignacio ligger også Actun Tunichil Muknal, en spektakulær kalkstenshule, der blev brugt af mayaerne til rituelle ceremonier og ofringer.

På opdagelse i Belize City

Belize City er landets største by og et pulserende kulturelt centrum med en charmerende blanding af kolonial arkitektur og moderne liv. Her kan du fx udforske St. John’s Cathedral, som er den ældste engelske kirke i Centralamerika, eller besøge Museum of Belize, hvor du kan lære om landets maya-arv og koloniale fortid. Hvis du elsker livlige markeder, byder Belize City på farverige basarer, hvor du kan finde alt fra lokal kunsthåndværk til friske tropiske frugter. Selvom byen er et springbræt til eventyr, byder den også på sin egen, unikke atmosfære, der bestemt er værd at opleve.

Kombinér din rejse til Belize med andre lande

Kan du ikke få nok oplevelser? Belize er kun et skridt væk fra flere fantastiske destinationer, som du kan kombinere din rejse med. Tag eksempelvis til Guatemala, og udforsk den majestætiske Tikal med sine imponerende maya-ruiner, eller oplev Mexicos Yucatán-halvø med sine skjulte cenoter og kystbyer som Cozumel og Playa del Carmen. Dit livs eventyr venter lige rundt om hjørnet.

Antigua by og vulkan Guatemala
faq

Hvor ligger Belize?

Belize ligger i hjertet af Mellemamerika med kyststrækning ud til Det Caribiske Hav. Belize grænser op til Guatemala i vest og syd samt den sydlige del af Mexico i nord.

Indret din rejse til Belize, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Belize-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en eventyrlig rejse til Belize for dig.


Til top