Farverige bedeflag svajer i den kolde vind, hvide dzonger (huse) bryder de grønne, skovklædte bjerge. Dansende bhutanere i traditionelle folkedragter blander sig med de smilende, rødklædte munke. Det lille kongedømme i Himalaya, Bhutan, har sjæl.
Mødet med fremmede kulturer og mennesker giver uforglemmelige oplevelser på rejsen til Bhutan. Hos Jysk Rejsebureau har vi udvalgt nogle ture i Bhutan, der gør det muligt at mærke kulturen og for en stund måske endda blive en del af den.
Oplev magiske Nepal, Bhutans uspolerede natur og kultur samt det kaotiske og smukke Indien. Rejsen tager dig med til nabolandenes største seværdigheder og fører dig samtidig langt væk fra asfaltvejene med unikke lokale oplevelser og homestays. Nepal, Bhutan og Indien vil forføre dig med hver deres unikke kultur og natur.
Trek ad den kongelige handelsrute ’Trans Bhutan Trail’, slå lejr midt i Bhutans skønne natur og besøg lokale landsbyer og homestay på din vej. På denne rejse udforsker du Bhutans unikke kultur og natur til fods sammen med en international rejsegruppe.
På denne rejse er der fokus på aktiviteter i naturen og kulturelle oplevelser i eventyrlandet, Bhutan. Landet kaldes også Tordendragens land, og ligger smukt placeret i hjertet af Himalaya-regionen.