Et roadtrip er mere end bare en køretur, det er en rejse, hvor vejen er lige så vigtig som destinationen. Det er en følelse af frihed, hvor du kan følge din nysgerrighed og udforske verden på dine egne præmisser og i dit eget tempo. Med al din bagage lige ved hånden, er du klar til at tage pauser og suge stemninger til dig, alt imens du overvejer, om eventyret venter til højre eller venstre ved næste sving.

Vi ved, hvor vigtigt det er at få mest muligt ud af hvert øjeblik på vejen, og derfor har vi samlet ti gode råd, du kan tage med dig på din rejse.

Købt dig et fedt vejkort udover din GPS
Udover at det er praktisk undervejs, kan det også være en fantastisk souvenir, hvis du tegner din rute ind på et fysisk kort og måske endda skriver nogle små noter om de steder du besøger.

Giv plads til Fleksibilitet
Selvom planlægning er en god ide, så husk at give plads til fleksibilitet på rejsen. Det er ofte de uventede møder og anbefalinger fra lokale eller andre rejsende, der giver de bedste oplevelser.

Pak i bløde tasker
Bløde tasker er en praktisk løsning, når du pakker til dit roadtrip. De er mere fleksible end kufferter, og det er nemmere at udnytte pladsen i bilen optimalt.

Proviantér godt i storbyerne
Når du kører igennem storbyerne, så sørg for at proviantere godt. Det er ikke kun billigere, men det sparer også tid, så du kan bruge mere tid ude i naturen og mindre tid på indkøb eller ture til byen hver dag.

Book og kør i camper hvor det giver mening
Overvej om det giver mening at køre i motorhome eller camper, hvis du planlægger en storbyferie.

Husk familiesamværet
Familiesamværet i camper er en skøn oplevelse. Sørg for at medbringe masser af spil og aktiviteter, så i kan hygge jer sammen undervejs.

Pre-book campingpladser
Hvis du rejser i højsæsonen, er det en god idé at forudbestille campingpladser, især i populære områder som nationalparker eller ved stranden. Det sikrer dig en plads, og du undgår unødig stress undervejs.

Roadtrip kan være en økonomisk rejseform
Du har friheden til at vælge overnatningssteder efter dit budget, og du kan handle ind til måltider og undgå at spise ude på restauranter hele tiden.

Husk lys
Husk at medbringe pandelamper eller lommelygter, hvis du planlægger at overnatte på campingpladser eller ude i naturen, hvor det kan blive mørkt.

Medbring varmt tøj
Selvom du rejser om sommeren, er det en god idé at medbringe varmt tøj til de kølige nætter. Vejrforholdene kan ændre sig hurtigt især i bjergområder eller ved kysten.

Er du i tvivl om din næste destination? Se alle vores rejseforslag til roadtrip her.

Går turen til USA, så kan du med fordel læse vores blog: Roadtrip i USA - How to! her.

Glæd dig til en fantastisk rejse på 4 hjul!
Roadtrip
Til top