Du bliver aldrig færdig med at udforske Sydamerika. Og det er også helt ok. Faktisk synes vi selv, at det er helt fantastisk med et kontinent, der i dén grad bliver med med at boble over af unikke oplevelser – nye fund i Amazonas jungle eller højt i Andesbjergene. Kulturer, der holder fast i ældgamle traditioner og hellere end gerne inviterer nysgerrige rejsende indenfor.
Selv har vi rejst Sydamerika tyndt, men må også erkende, at i et kontinent, der langt fra er færdigt med at opdage sig selv, der bliver vi heller ikke færdige med at gå på opdagelse – og heldigvis for det.
Herunder har vi samlet hele 44 fantastiske steder i Sydamerika, du måske ikke kender endnu.
ARGENTINA
Los Seismiles, Argentina
Der er næsten ikke noget bedre end friheden ved et roadtrip, hvor eventyret udfolder sig for øjnene af dig, mens du kører gennem skiftende landskaber. Og apropos landskaber, så er der ægte roadtrip-guld, hvis du tager vejen gennem Los Seismiles i Argentina.
Vest for Fiambalá fører vejen dig op i den højtliggende ørken, forbi billedsmukke røde klippeformationer kaldet Quebrada Angosturas og op i højderne nær den chilenske grænse.
Det er uden tvivl en rute, der er værd at køre, hvor du kommer på afstand af civilisationen og tæt på Los Seismiles, som er bjergtoppene over 6.000 meters højde. Dem vil du have udsigt til; inklusiv Ojos del Salado, som med sine 6.879 meter er verdens højeste vulkan.
Klik her og se, hvad Argentina ellers byder på af rejseeventyr.
Parque Nacional Lanín, Argentina
Der er næsten ikke noget, der får dig til at føle dig som en opdagelsesrejsende fra National Geographic som udforskning af vulkaner. På grænsen mellem Argentina og Chile har du en oplagt mulighed for at få dén oplevelse ved den snedækkede, 3.776 meter høje vulkan, Volcán Lanín. Den dominerer landskabet i alle retninger langs grænsen mod Chile og er hovedattraktionen i nationalparken, som strækker sig fra Parque Nacional Nahuel Huapi i syd til Lago Ñorquinco i nord.
Find mere rejseinspiration til dit argentinske eventyr her.
Parque Nacional Talampaya, Argentina
Storslået unik natur uden at støde ind i andre rejsende i tide og utide? Det kan du få her, for det kræver faktisk en guide for at få lov at besøge denne argentinske nationalpark. Men det er helt sikkert også det værd, når du først står omgivet af eventyrlige klippeformationer i sandsten, kløfter og bjergkæder.
Find inspiration til din rejse i Argentina her.
Angastaco Natural Monument, Argentina
Der er ikke mange, der ved det, men Sydamerika er et fantastisk kontinent at gå på opdagelse i på egen hånd – f.eks. på et roadtrip med fuld frihed og mulighed for at stoppe op og undersøge nærmere, hvor omgivelserne inviterer til det.
Og her er endnu en roadtrip-perle i Argentina.
Lige syd for Angastaco kører du ad grusvejen (hovedvej RN 40) gennem et helt spektakulært område bestående af surrealistiske klippeformationer, som kaldes Angastaco Natural Monument.
Find mere inspiration til din rejse i Argentina her.
Butch Cassidy's hytte, Cushamen, Argentina
Er du også tiltrukket af historier om fantastiske flugtforsøg udført af verdensberømte lovløse? Så er der i den argentinske del af Patagonien stadig den hytte, som selveste Butch Cassidy flygtede til, efter hans bande The Wild Bunch var gået i opløsning, og han havde ordensmagten i hælene.
Det undrer sikkert ikke, at hytten ligger meget afsides, nær Cholila, og kun sjældent besøges af rejsende, men her kan du få fornemmelsen af, hvordan det var i starten af 1900-tallet at være lovløs på flugt midt i et af verdens smukkeste landskaber.

Puente del Inca, Luján de Cuyo, Argentina
Ikke langt fra hvor eventyrlystne vandrere sætter ud for at bestige Sydamerikas højste bjerg; Aconcagua, ligger noget af et særligt syn. Puente del Inca er en farverig naturskabt bro lavet af mineralrige, varme kilder højt oppe i Andesbjergene. Navnet skyldes en gammel fortælling, hvor inkakongens soldater blev mineraliseret på stedet for at give kongen en bro, han kunne gå på.
Find inspiration til dit rejseeventyr i Argentina her.
Ischigualasto, Argentina
Argentinas månedal (Valley of the Moon) er en usædvanlig geologisk formation i San Juan-provincen i den nordvestlige del af landet. Her findes sten- og klippeformationer, som ligner en helt anden planet og så er området af enorm palæontologisk interesse, da nogle af verdens ældste dinosaur-fossiler findes her sammen med nogle enorme forstenede træer.
Drøm dig videre ud på eventyr i Argenting her.
La Cueva de las Manos (Cave of Hands), Argentina
Langt fra alt i Patagoniens bjergtagende landskaber gemmer klipperne på hulemalerier fra mellem 5.000 og 7.300 år f.Kr. De mest kendte er flere overlappende håndaftryk i røde, sorte og hvide nuancer. Det er med andre ord ikke uden grund, at stedet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Grotten ligger i Pinaturas-flodens dal og nås bedst ad grusvej (RN 41).

BOLIVIA
Yungas-vejen, Nor Yungas, Bolivia
Denne vej er populært kendt under et andet og langt mere foruroligende navn; Death Road. Og det er da helt sikkert også kun de mest adrenalinhungrende, der virkeligt vil nyde en nervepirrende tur ad vejen, som slynger sig tæt op ad den næsten lodrette bjergside med et højdeskræks-inducerende frit fald ud over klippekanten – umiddelbart helt uden autoværn! Før estimeredes det, at mellem 200 og 300 mennesker døde på vejstrækningen hvert år. I dag er der etableret en alternativ og meget sikrere asfaltvej, mens den gamle Death Road nu primært bruges af rejsende, som selv eller på guidede ture tilbagelægger strækningen.
Vejen går fra La Paz i 3.660 meters højde, så stiger den til 4.650 meter højde, hvor den passerer bjergpasset La Cumbre, hvorefter den falder stejlt ned til Coroico i 1.200 meters højde.
Find inspiration til din rejse i Bolivia her.
I dinosaurnes fodspor, Cal Orck'o, Sucre, Bolivia
Det er ikke Jurassic Park, men tæt på. For her er verdens største samling af forstenede dinosaur-fodspor, og du kan bl.a. følge den unge Tyrannosaurus Rex, Johnny Walker's, spor hele 347 meter. I alt er der mere end 5.000 spor efter dinosaurere, og det er derfor ikke så underligt, at stedet har fået tilnavnet ’dinosaurernes dansegulv’.
Du finder Cal Orck'o kun 20 minutters kørsel fra byen Sucre.
Bliv inspireret til dit rejseeventyr i Bolivia her.
Laguna Colorada, Sur Lípez, Bolivia
Søer er oftest blå, grønne, turkise eller helt mørke, mens røde søer er en større sjældenhed, som dog forekommer forskellige steder rundt i verden. Et af disse steder er Laguna Colorado, som har en dragende, nærmest lyserød farve, der skyldes røde alger og andre mikroorganismer.
Udover den særlige farve ligger søen i 4.000 meters højde og er hjemsted for dyr som den sjældne James’ flamingo, lamaer, alpacaer og pumaer.
Find inspiration til din drømmerejse i Bolivia her.
BRASILIEN
Reserva Extrativista Baixo Rio Branco-Jauaperi, Brasilien
Generelt byder Amazonas i Sydamerika på alt, hvad et vaskeægte jungleeventyr kan indeholde med vilde dyr, grøn frodighed, mystiske lyde, stammefolk og masser af adventure. Og et rigtig godt bud på et sted at starte dit jungleeventyr er Reserva Extrativista Baixo Rio Branco-Jauaperi. Dette reservat er nemlig et perfekt sted at opleve alt det bedste, Amazonas har at byde på med fantastiske muligheder for bl.a. at opleve de vilde dyr. Reservatet strækker sig mod nord fra Rio Negro og nås nemmest fra Novo Airão.
Find mere inspiration til din rejse i Brasilien her.
Praia do Cassino, Rio Grande, Brasilien
Hvis du er til store, flade sandstrande med udsigt ud over næsten endeløse oceaner akkompagneret af rytmiske bølgebrus – så er det her et godt bud på dit paradis.
Det er efter sigende nemlig verdens længeste strand, som strækker sig helt fra havnen i Rio Grande sydpå til grænsen mellem Brasilien og Uruguay.
Find inspiration til dit rejseeventyr i Brasilien her.
Poço Azul (den blå pool), Nova Redenção, Brasilien
Som taget ud af et eventyr, kan du snorkle i en krystalklar underjordisk sø, hvor vandet har det mest magiske, klare blå skær.
Selv om grotten med den blå pool ikke lige frem er nem at finde på egen hånd, så er der hjælp at hente i den nærliggende by Lençois, hvor du kan booke en guidet tur, leje redningsvest og snorkeludstyr.
Ved grotten går du ca. 30 meter ned under jorden ad en trappe, hvor det spektakulære syn møder dig. Mellem vinter og efterår gør solens position, at sollyset trænger ind i grotten og åbenbarer det tyrkisblå vand, som er så klart, at man på bunden af grotten kan se klipper og træstammer. Der er også fundet store fossiler i poolens dyb.
Bliv inspireret til din drømmerejse til Brasilien her.
Gruta Casa de Pedra, Iporanga, Brasilien
Nu vi er ved spektakulære grotter, hvor Brasilien huser flere verdensberømte af slagsen, så findes verdens største grotteåbning i nationalparken Parque Estadual Turístico do Alto Ribeira (PETAR), som i alt huser mere end 350 grotter.
Åbningen af Gruta Casa de Pedra er mere end 200 meter høj, hvor lyset kaster sig langt ind i det enorme grotterum, der er mere end 3 km langt og bl.a. har en flod og masser af drypsten.
Find masser af inspiration til din rejse i Brasilien her.
Sandbankerne i Lençóis Maranhenses, Santo Amaro do Maranhão, Brasilien
Hvis vi nu fortæller dig, at der ligger en ørken midt inde i den brasilianske jungle, så vil du nok tro, at vi er helt gale på den. Og det er forståeligt nok. Men ikke desto mindre, så ligger der et ørkenområde med store, uberørte sandbanker midt inde i junglen tæt ved Preguiças-floden.
Det eneste der viser, at du nok ikke befinder dig i en helt almindelig ørken er søer af azurblåt vand mellem sandbankerne – og så selvfølgelig den omkringliggende jungle.
Find mere indspiration til dit rejseeventyr i Brasilien her.
CHILE
Atacama Large Millimeter Array (ALMA), San Pedro de Atacama, Chile
Er du interesseret i rummet, men mangler lige det sidste til en billet ud gennem mælkevejen? Så er det her måske næstbedste. I Chiles Atacama-ørken ligger et af verdens mest avancerede observatorier. Faktisk er Chile et populært område at placere observatorier, og det skyldes bl.a. højden over havets overflade og landets lave luftfugtighed.
ALMA er i skrivende stund åbent for besøgende én gang om ugen, men billetten skal bookes måneder i forvejen. Til gengæld er det pt. gratis.
Find inspiration til din rejse i Chile her.
El Tatio-gejserne, Campamento Geotermico Corfo, Chile
Tidligt om morgenen i det nordlige Chile i Andesbjergene spyer mere end 60 gejsere varmt vand og damp op i luften, mens solen står op. Den sydlige halvkugles største gejser-fjeld er mildest talt et spektakulært syn.
Find endnu mere inspiration til din rejse i Chile her.
Atacama-kæmpen, Huara, Chile
En ørkengud som er en mere end 100 meter høj geoglyf-kæmpe, blev brugt til at forudsige vejret. Så bliver det næsten ikke mere magisk!
Man mener, kæmpen blev lavet et sted mellem år 1.000 og 1.400, og du kan se ham på bjergsiden Cerro Unitas.
Bliv inspireret til din rejse i Chile her.
Villarrica-vulkanens grotter, Villarrica, Chile
Som om vulkaner ikke er spændende nok i sig selv, så har en af Chiles mest aktive vulkaner masser af smukke grotter, og det skulle efter sigende være det eneste sted på jorden, hvor du kan gå på opdagelse i de vulkanske grotter ved en aktiv vulkan. Er du ikke klar på at udforske grotterne, så er vulkanen et utroligt smukt syn i sig selv.
Find inspiration til din drømmerejse i Chile her.
Ørkenens hånd, Chile
Atacama-ørkenen er bestemt et besøg værd, men hvornår har du sidst set en enorm hånd stikke halvvejs op af en ørken? Uanset, så er det en af de oplevelser, som du kan få i Atacama-ørkenen.
Hånden finder du ca. 75 km sydøst for byen Antofagasta, men husk solcreme, vand og en fuld tank, hvis du begiver dig ud i den tørre ørken.
Find masser af inspiration til dit chilenske eventyr her.
Chile Chicos' marmorgrotter, Puerto Río Tranquilo, Chile
Du kan komme hertil med færge eller båd, for grotterne ligger på en halvø i kanten af den store General Carrera-sø på grænsen mellem Chile og Argentina. Derudover er det bedst at besøge grotterne mellem september og februar, når isen er smeltet.
Til gengæld belønnes du med turkisblåt vand og smukke marmorgrotter – et syn og en oplevelse helt i særklasse.
Find mere inspiration til din rejse i Chile her.
Pali Aike nationalpark, Chile
I Patagoniens Magellan-region ligger et enorm naturområde i skiftevis sandfarvede og sorte nuancer. Det sorte skyldes vulkansk aktivitet i forhistorisk tid, og hvornår har du sidst stået i en sort ørken fyldt med vulkankratere og guanakoer (lamaer)?
Tehuelche-folket kaldte området for ”det øde område, hvor djævelen hviler”. Pali Aikes helt særlige skønhed findes nord for Punta Arenas nær grænsen til Argentina.
Find inspiration til din eventyrrejse i Chile her.
Cerro Bandera, Isla Navarino, Chile
At rejse helt til verdens ende er slet ikke så svært, som det måske lyder. Tidligere sagde man, at verdens sydligste by var argentinske Ushuaia, men den titel er senere overgået til chilenske Puerto Williams, som er lige på den anden side af Beagle-kanalen på øen Isla Navarino.
Har du fundet vej hertil, så snyd ikke dig selv for en stejl vandring på et par timer op til Cerro Bandera. Her bliver du belønnet med en unik udsigt over Beagle-kanalen, hvor skibene sejler ud mod Antarktis.
Er du endnu mere eventyrlysten, så kan du fortsætte vandreturen ad ruten Dientes de Navarino, hvor du kommer endnu længere sydpå og tættere på Kap Horn.
Og skal eventyrlysten helt i top, så er Ushaia på den anden side af kanalen udgangspunkt for rejser videre til Antarktis.
Start planlægningen af dit chilenske eventyr her.
COLOMBIA
Parque Arqueológico, Colombia
Det her er noget, man ikke ser hver dag: En 78 hektar stor arkæologiske park fyldt med statuer.
Den ligger 2,5 km vest for byen San Agustín, og byder bl.a. på flere end 130 statuer fra San Agustín-området, som alle forestiller menneskelige væsener eller dyr – eller kombinationer af de to.
Find mere inspiration til din rejse til Colombia her.
Jardín, Antioquia, Colombia
Var det noget med en billedskøn colombiansk by i helt fantastiske omgivelser og lidt væk fra de stærkeste strømme af rejsende? Så kan du nogle på timer syd for legendariske Medellín besøge den lille by Jardín. Det er en sand perle fyldt med kolonial arkitektur, smukke omgivelser og en masse at opleve.
Tag f.eks. på opdagelse i Cueva del Esplendor, hvor du finder et smukt vandfald, eller tag ud til en af de nærliggende kaffefarme og lær om, hvordan colombiansk kaffe produceres.
Start dit colombianske eventyr med at finde inspiration her.
Hacienda Nápoles, Puerto Triunfo, Colombia
Har du hørt om Pablo Escobar? Hvis ikke du har, så var han måske den mest kendte narkoboss i verden, som boede i Colombia, hvorfra han fragtede kokain til USA. Hans kriminelle regime stod på helt frem til 1993, hvor han blev skudt af det colombianske politi.
Hvis du synes, at hans historie lyder spændende, så vil du sikkert blive glad for at vide, at du kan besøge hans hjem i Colombia, som nu er lavet til et museum over hans dekadente liv.
Herunder kan du se hans flodheste, som trives så godt, at de originale fire efterhånden er blevet til ca. 40 og selvfølgelig det Cessna-fly, som han transporterede sin første sending kokain til USA i.
Du finder Pablo Escobars tidligere hjem øst for Medellin på rute 60.
Find inspiration til din rejse til Colombia her.
Caño Cristales, Vista Hermosa, Colombia
Verdens smukkeste flod! Det er i hvert fald et af flere tilnavne, som den farverige flod gennem tiden har fået. Flodens klare røde og gule nuancer ses kun i en kort periode mellem den våde og den tørre årstid; en periode, der optræder mellem september og november, og de skyldes, at vandplanterne på det tidspunkt blomstrer.
Bliv inspireret til din rejse til Colombia her.
Volcan de Lodo El Totumo, Santa Catalina, Colombia
Var det noget med en svømmetur i en aktiv vulkan? Nej, det er ikke så skørt, som det lyder, men under en times kørsel fra Cartagena kan du tage et varmt mudderbad i... ja, en vulkan.
Lokale insisterer på, at mudderet besidder flere helende kvaliteter, men uanset, så er der her mulighed for at komme hjem og kunne fortælle historien om dengang du badede i en aktiv vulkan.
Find inspiration til dit rejseeventyr i Colombia her.
ECUADOR
Gyngen ved verdens ende, Banos, Ecuador
Hvis du skal have ét billede af dig selv med hjem fra din rejse i Ecuador, så er der ét motiv, som er blevet nærmest ikonisk blandt eventyrlystne rejsende; at sidde på gyngen ved verdens ende, og gynge ud i luften med den spektakulære colombianske natur i baggrunden.
Gyngen hænger højt oppe i et træ i 2.600 meters højde, på toppen af en monolit midt i det ecuadorianske vildnis ved Casa de Arbol, som du nemt når fra Banos.
Find endnu mere inspiration til din rejse i Ecuador her.
GUYANA
Kaieteur-vandfaldet, Guyana
Guyana er ikke et af de mest besøgte lande i Sydamerika, men det er ikke fordi, at landet mangler seværdigheder. F.eks. kan du se hele 1.140 tons vand vælte ud over en 250 meter høj klippe (verdens højeste vandfald) midt ude i junglen med kun få andre rejsende i nærheden.
PARAGUAY
Salto de Monday, Presidente Franco, Paraguay
Når naboen er verdensberømt, så er det næsten ligegyldigt, hvor fantastisk man selv er – alle kigger på naboen. Sådan er det i tilfældet med Mandags-faldet, Salto de Monday, hvis næsten-nabo er det verdensberømte Iguazu-vandfald.
Men det er godt nyt for dig, der gerne vil opleve et af verdens mest spektakulære vandfald og måske endda have det helt for dig selv, for det kan du her.
PERU
Chavín de Huántar, Peru
Hvis du er vild med at lege Indiana Jones og gå på opdagelse i glemte civilisationers historie, så kunne Chavín godt være noget for dig. I dag er stedet måske mere ruin end by, men ikke en hvilken som helst ruin, da den UNESCO verdensarvsfredede by tidligere var ceremonielt centrum for en af Perus mest sofistikerede tidlige civilisationer.
Er du fristet? Så se også lige næste punkt på listen og find mere inspiration til din rejse til Peru her.
Caral, Peru
Endnu mere Indiana Jones? Så skal du tage lidt over 200 km væk fra Perus hovedstad Lima. Her finder du det enorme ruinkompleks Caral, som er fra tiden før metal, keramik, mayaer og inkaer – den ældste civilisation i både Syd- og Nordamerika (3.000-1.800 f.Kr.).
Find inspiration til dit rejseeventyr i Peru her.
Kuélap, Peru
Vi er langt fra færdige med guldkorn til danske Indiana Jones-rejsende med en hang til oldgamle civilisationer. For i Perus nordlige højland ligger junglefortet Kuélap. Det er fra tiden før inkariget og bygget af Chachapoyas-folket, og så markerer det indgangen til hele Amazonas-regionen. Fra fortet, der er beliggende i 3.000 meters højde, er der dertil udsigt over den frodige Utcubamba-dal.

Belén Mercado, Peru
Hvis du på din rejse i Peru kommer i nærheden af byen Iquitos, så er det værd at gøre et stop og smutte ned i den sydøstlige ende af byen. Her ligger nemlig en flydende bydel ved navn Belén, som består af hytter bygget på rafter, der følger flodens stigende og faldende vandstand – et både kaotisk og farverigt syn, du ikke bør gå glip af, hvis du er på de kanter.
Find meget mere inspiration til din rejse i Peru her.
Q'eswachaka rebbro, Peru
Kært barn har mange navne, men er du til en original oplevelse tilsat en portion adrenalin, så er det måske værd at lære navnene Q'eswachaka, Queshuachaca og Keshwa Chaca, som alle er navnet på en af de sidste tilbageværende håndvævede rebbroer, som blev lavet i inkatiden.
Denne rebbro spænder højt over Apurimac-kløftens brusende flod, og hvert år i juni samles lokale for at vedligeholde broen, som er en af de sidste af sin slags.
Fra hovedvejen mod Cuzco kører du mod Arequipa og herefter mod Quehue og så mod vest.
Når du krydser Apurímac-floden, kan du se rebbroen til højre – ja, det kan godt være en god idé at spørge de lokale om vej.
Find inspiration til din rejse til Peru her.
Convento de San Francisco Ossuary, Lima, Peru
Eventyrrejsens største oplvelser handler ikke altid kun om smukke landskaber, godt vejr og lykkelige historier. For mange rejsende må det også gerne blive lidt uhyggeligt til tider og give et ekstra sug i maven.
Dét kan man få i hovedstaden Lima i kælderen under klosterkirken Convento de San Francisco Ossuary, som huser knogler fra mere end 70.000 mennesker lagt ud i et cirkulært mønster.
Find mere inspiration til drømmerejsen i Peru her.
Nazca-linjerne, Nazca, Peru
Det er muligvis ikke Perus største hemmelighed, for de mytiske linjer har været en uforklarlig gåde i mange mange år, som har betaget mennesker over hele verden.
Flere af figurerne er så store, at de bedst ses fra luften, men det er heldigvis nemt at hoppe på et fly med netop dét formål i en af de nærliggende byer; Nazca, Pisca eller Ica.
Bliv inspireret til dit peruvianske eventyr her.
Gocta Waterfall, Provincia de Bongará, Peru
Hver gang du tror, at mennesket for længst har opdaget alt, hvad der er værd at opdage i verden, så tag et kig på Sydamerika. Her bobler nye, fantastiske opdagelser frem – også i det 21. århundrede.
For eksempel dette to-etagers vandfald, som blev opdaget så sent som i 2005, hvor den tyske økonom Ziemendorff på en vandretur i Amazonas pludselig ser en enormt vandfald med cirka samme højde som Eiffeltårnet i Paris, som ikke forekom på noget kort.
Du kan gå i Ziemendorffs fodspor i Utcabamba-dalen og selv se det enorme vandfald.
Find mere inspiration til dit rejseeventyr i Peru her.
Carajía-sarkofagerne, Peru
Mumier er langt fra noget, der kun findes i Egypten – i Perus Utcabamba-dal har mumier i store opretstående sarkofager i århundreder skuet ud over landskabet fra deres hvilested et par hundrede meter oppe på klippesiderne.
Sarkofagerne stammer fra Chachapoya-folket i den 15. århundrede.
Find meget mere inspiration til din rejse til Peru her.
Yumbilla-vandfaldet, Provincia de Bongará, Peru
Verdens femtehøjeste vandfald er delt i fire etager. Det er på afstand et smukt sølvskinnende syn, der skærer gennem skovens grønne, og tæt på er det en kraftfuld kæmpe. Det til trods, er det kun få mennesker, der har set vandfaldet.
Først og fremmest blev det først internationalt kendt i 2007, og så kræver det en guide at komme ind i området Bosque de Cataratas Gigantes, hvor vandfaldet ligger. Men det er helt sikkert det værd, hvis du er til fantastiske vandfald.
Find mere inspiration til din eventyrrejse i Peru her.
Choquequirao, Peru
Du har helt sikkert hørt om Machu Picchu. Det har de fleste andre også. Og ruinen har opnået en enorm popularitet hos rejsende, som gør, at du meget sjældent får stedet for dig selv – hvis nogen sinde.
Men hvis du drømmer om enorme inkaruiner a la Machu Picchu, men helst vil undgå horder af andre rejsende og få en mere eksklusiv oplevelse, hvor du uforstyrret kan gå på opdagelse i historien, så er her et fantastisk tip.
Kort fra Machu Picchu ligger ruinen Choquequirao, som er en anden enorm inkaruin. Langt færre besøger denne, da den er knap så nem at besøge. Men den er helt sikkert en vandretur værd i et bjergtagende landskab blandt venlige og gæstfrie lokale.
Find inspiration til dit rejseeventyr i Peru her og se vores aktive rejse med dansk rejseleder til netop både Machu Picchu og Choquequirao her.
Kilder:
Lonely Planet
Travel and Leisure