Af Irene Weyergang
Min datter og jeg var på en fantastisk rundtur to uger rundt i Japan. Turen gik til; Osaka, Kyoto, Kanazawa, Toyama, Nagano, Yamanakako, Mount Fuji, Yamanakako og Toyko – i alt 13 overnatninger på otte hoteller.
'Alpinruten Japan' fra Toyama til Nagano
Vi fik en meget speciel og uforglemmelig oplevelse, da vi valgte at tage på 'Alpinruten Japan' fra Toyama til Nagano. Onsdag morgen klokken syv bookede vi vores bagage ind på Toyama station, og så kunne vi senere hente den på Nagano station – og den stod der (selvfølgelig!), da vi kom frem sidst på eftermiddagen.
Fra Toyama tog vi det lokale tog til Tateyama, hvor alpinruten starter på den vestlige side. Herefter gik det over og igennem flere alpetoppe via; cable car, bus, trolly bus, svævebane, cable car, trolly bus, hvorefter vi kunne tage ekspresbussen til Nagano.
Imellem alle skiftene var der mulighed for sightseeing og flere steder også mulighed for at vandre på egen hånd. Der er også mulighed for proviant undervejs til rimelige priser. Vejret var 100 % med os på hele turen – også over alperne, hvor vi fik endnu en oplevelse med i rygsækken, som vi sent vil glemme. Billederne taler lidt for sig selv, men Murodo i 2450 m højde – turens højeste punkt - var utroligt smukt. Ligeledes var gåturen og alle trapperne ved Kurobe-dæmningen en særlig oplevelse.
Generelt, som alle andre steder i Japan, fungerer sådanne seværdigheder/ture helt fantastisk, og der er kun ét at sige; skal du til Japan, er det bestem noget, vi varmt kan anbefale.
Turen havde vi booket hjemmefra, men kan også købes derude, hvor man blot skal være obs på, at der kan være udsolgt specielt i august, hvor mange japanere holder ferie.
Vil du også til Japan? Se alle vores rejseforslag til Japan her.