Dagbogsberetninger fra etape 1
Dag 1:Vi startede roligt ud kl. 8 med lidt træning i at køre i slangeformation, og derefter tog vi hul på den første etape. På denne etape er vi er fem kvinder og 14 mænd med en gennemsnitsalder på under 50 år. Den første dags strabadser bød på lidt af hvert:
- Brian ødelagde sin pedal.
- Svend punkterede.
- Eddie skulle lige vænne sig til varmen.
- Andreas tog et dramatisk styrt ud over en afsats men blev reddet i bedste Disney-stil af en bunke køkkenaffald.
- Fem kørte for langt.
- Sofie havde lidt bøvl med sine gear.
- Og så kørte vi i alt 76 km på en 68 km rute pga. en lille frivillig omvej.
Der er ni ud af 19, der kører på spritnye cykler købt i ”Build a bike” på Bali. Det er super cykler fra ”Specialized” med sejt udstyr. Det billigste køb var en United med godt udstyr bl.a. Shimano gear til170 USD.
Alle er i godt humør og nu nyder vi en velfortjent Bintang (indonesisk øl) i solnedgangen.
Hilsen Niels Amstrup (Jysk Rejsebureau)
Dag 3:
Vi krydsede ikke kun strædet fra Bali i går aftes. Vi krydsede også en tidszone. På vores Guesthouse var der hverken håndklæder eller lagener nok til alle, men værst af alt så havde de ikke øl! Heldigvis havde en lokal-kromutter længere oppe af vejen massevis :-)
Dagen startede tidligt ud fra færgebyen på Java. Vi har nu nappet ca. 225 km, og alle har det godt, men vejret driller i ny og næ. 33 grader og hård sol kan være en hård kombination, når der også skal trædes i pedalerne.
Steven og Brian fik testet deres chilli-grænse på den lokale Bakso (restaurant). Jeg lyver ikke, når jeg fortæller, at der stod flammer ud af munden på dem! Det var en delikat nudel-anretning med drikkevarer til bare 4 kr. pr. pers. Det billigste måltid i mit liv!
Indonesien er et sandt sanse-paradis. Man kan roligt sige, at vi gør indtryk på de lokale, og de gør indtryk på os. Vi har fundet formen og rytmen, og så har en del af os også i den grad fundet ud af, hvor rumpetten sidder – og den gør så jammerligt nas! Vi kører typisk 15 km i timen i ca. fem timer om dagen.
I dag er vi kørt gennem en kæmpe stor kakaoplantage, hvor vi drak frisk kokosmælk. Nicolai (turlederen) fik os lidt på afveje. Han siger, at det er en eller anden, der hedder Garmins skyld. Haha. I morgen skal vi ud og se flere plantager, kaffe, nelliker, kanel, etc., inden vi cykler videre mod Jakarta.
Hilsen Niels Amstrup (Jysk Rejsebureau)
Dag 7:
-Turens hårdeste etape so far!
Efter knus og på gensyn til Niels Amstrup drog resten af gruppen videre på dagens 83 km til Dampit - indtil videre den hårdeste dag med 1200 højdemeter.
Efter en velfortjent hviledag havde både Per og Troels gode ben og klarede bjergetapen til en 13'er. Vi har cyklet i kuperet terræn, gennem den smukke natur som både har budt på palmeskove, flotte bjerglandsbyer og smilende børn, der råber "Hello mister" til både drenge og piger.
Eddies cykelhjelm stod sin prøve, da et øjebliks uopmærksomhed kostede ham en tur i asfalten. Samtidigt tabte Pers cykel pusten, og vi oplevede hermed turens første punktering en lille tredjedel inde i etapen.
På grund af en større Taekwondo-turnering i Dampit endte flokken på byens sidste ledige hotel - ikke ligefrem nogen ud-af-kroppen-oplevelse. Her mærkede selv Team Jysk Rejsebureau verden. På trods af uheld på dagens etape og hotel i den lave ende af stjerneskalaen, så har dagen været fantastisk og sammenholdet i gruppen er forrygende.
De bedste hilsner Brian, Troels, Jacob og Marianne (Jysk Rejsebureau)
Dagbogsberetninger fra etape 2
Dag 1:Så er etape 2 i fuld gang, og mandag morgen cyklede vi friske af sted fra Singapore, men der gik ikke mere end fem kilometer, før vi havde etapens første punktering. Det var en sløv start, men den virkelige udfordring lå 15 kilometer længere fremme, da vi skulle krydse grænsen til Malaysia. James havde glemt sit pas i følgevognen, som var kørt gennem kontrollen og nu holdt på den anden side og ventede på os. Der gik derfor et par timer, hvor James bl.a. fik taget fingeraftryk, Nicolai blev "politi-eskorteret" hele to gange, og vi andre ventede i den varme sol. Dagen sluttede med et styrt, men Jørgen (som er alderspræsident med sine 76 år) slap heldigvis med et par overfladiske skrammer. Vi ankom efter 75 km til Pontian Besar.
Hilsen Sofie Lystlund
Dag 2:
Tirsdag var vi igen på farten. Ruten var stort set flad, og det var en god mulighed for at suse afsted, for dem der havde lidt ekstra energi i benene. Det var en forholdsvis kort cykeldag inden vi ankom til Batu Pahat, så flere af os ville finde havet og slikke lidt sol, så "cykelstriberne" kunne forsvinde. Efter vi havde ledt og forvildet os rundt i et godt stykke tid, valgte vi at spørge en lokal efter stranden. Vi fik hurtigt besked: "No swimming, no beautiful". Æv!
Hilsen Sofie Lystlund
Dag 3:
Målet for onsdag var at cykle til byen Melaka, der for fire år siden blev udnævnt til verdensarv af UNESCO. Foran os ventede knap 100 km og en efterfølgende hviledag i Melaka. Turen var ret speciel, da vi oplevede lidt af hvert. James punkterede endnu engang (vi er enige i gruppen om, at al den ventetid snart må udløse en kvajebajer), men en lokal bød os i mellemtiden indenfor, og vi fik både the og frugt af ham. Eddie the Eagle cyklede ved en misforståelse fra os. Uden mobil eller kort fandt han selv til Melaka, hvor han heldigvis mødte vores følgevogn, som kunne vise vej til gæstehuset.
Hilsen Sofie Lystlund
Dag 8:
Denne dag cyklede vi 111 km for at nå byen Teluk Intan. Ruten var flad med god asfalt, så der var ingen beklagelser. Dog døjer mange med at have ondt i deres bagdel. Flere af os troede, at James stod op på cyklen for at få flere udfordringer, men grunden er en anden, og Lars sagde også: "Jeg ved ikke, om jeg endnu har mærket verden, men jeg har da i hvert fald mærket min røv". Trods ømme bagdele er alle ved godt mod, og især fordi vi i morgen fortsætter til Cameron Highlands, hvor der venter os en hviledag.
Hilsen Sofie Lystlund
Dagbogsberetninger fra etape 3
Dag 15:Der var støvede grusveje og stille backroads. Der var palmer, store templer, store Buddhaer, nudelsupper, flade dæk, solskin non-stop, solcreme i øjnene, sved, latter, iskaffe, medvind og glat asfalt. Der var landsbyfolk, som så temmelig overraskede ud over at se 14 glade, blege danskere på fine cykler. Dagens 133 km indeholdt alt det, der gør cykelrejser så forbandet vanedannende. Alle har gjort det virkelig flot på de 1130 km fra Surat Thani til Kamphaeng Phet, og den kommende hviledag i Sukhothai er mere end velfortjent.
Hilsen Nicolai Bangsgaard
Dagbogsberetninger fra etape 6
Se billeder fra etape 6Dag 3:
Speedometeret måler 53 km i timen, og vinden suser igennem håret, mens vi suser ned af hårnålesving. Dagen har budt på udfordringer, som indtil nu har været ukendt for ekspeditionen. Dagens etape var estimeret til at være ca. 95 km lang i kuperet terræn. Som de optimister vi er, troede vi, at en tunnel kunne være en genvej gennem et bjerg, men den viste sig at dreje den forkerte retning og blive til et længere tunnelsystem på mere end 10 km. Vi havde fået politieskorte igennem den mørke tunnel, og da det efter 10 kolde og mørke km gik op for os, at retningen var gal, tilbød det flinke kinesiske politi at læsse cyklerne på deres pick-up og transportere os tilbage til udgangspunktet. Sikke et syn. To politi pick-ups med blink, cykler på ladet og svedige, store danske cyklister klemt sammen på de små bagsæder.
Eddie, der cykler med på alle syv etaper, blev allerede på de første dage selvudnævnt cykelekspert og har optjent mange bonuspoint hos GIANT cykelbutikkerne i Chengdu. Stort set alle deltagere har købt cykel ved ankomst, og han har her været til stor hjælp med sin ekspertise – både ved cykelkøb og undervejs med gearskifte og efterspænding af cyklerne. Til de nytilkommende, som skal cykle etape 7, så er vejledningen herfra, at GIANT cykler (som også kan købes i DK) er billige og af rigtig god kvalitet. Prisniveauet ligger mellem 2000 og 4000 CNY for en cykel inkl. ekstraudstyr.
Til slut er der blot at sige til alle, at dette virkelig er et sandt eventyr. Solen skinner, cykellivet er alt og mere til, og der er ikke andre steder, vi hellere ville opholde os lige nu end sammen med den fantastiske gruppe af mennesker, som vi er omgivet af.
De bedste hilsner Birgitte, Marianne og Anders (Jysk Rejsebureau)
Dag 19:
Onsdag morgen havde Nicolai et es i ærmet. Selvom han havde sagt, at vi var færdige med at cykle i bjerge, skulle vi denne dag køre 90 km og slutte oppe i bjergene igen - dog kun nogle få hundrede højdemeter og ikke særlig stejlt. Næsten hele turen var på en trafikeret og støvet hovedvej, og vejret var diset. De første 50 km fulgte vi en motorvej bygget på høje pæle – imponerende! De sidste 20 km opad var fredelige, og der var mange flotte kirsebær- og kiwitræer. Målet var en rigtig flot naturpark, nær byen Mexian, hvor vi skulle ud at vandre. Vi blev indkvarteret i små rimelig kolde hytter uden varmt vand. Under spisningen i den lokale restaurant løb de tør for både det ene og andet, så tre af os gik uden mad. Det havde regnet, så hotellet ventede ingen gæster og havde derfor ikke handlet ind.
Fredag var vi ude at gå. Vi gik 650 højdemeter op ad knap 4000 trappetrin. Det sidste stykke hang trappen direkte på en lodret klippevæg. Vi skulle samme vej ned igen. Skønt, ikke? Eftermiddagen sluttede med, at vi gik fire km - ca. 300 højdemeter - for at opleve et meget højt og flot vandfald. Efter fire km ned igen havde vi bestemt fortjent dagens fredagsøl.
Hilsen Ole Strøm Mikkelsen
Dag 23:
Det er i dag d. 26 marts 2013, og 6. etape på cykeleventyret fra Bali til Beijing er nået til vejs ende. Vi har haft tre fantastiske uger på de kinesiske landeveje, og tasken er fyldt med oplevelser, vi aldrig vil glemme. Vi er nu i Xian og har brugt de sidste to dage på at se de obligatoriske seværdigheder, ligesom vi har forsøgt at vende os til realiteterne - at der er andre turister end os, og at vi dermed ikke længere er superstars, som de lokale vil fotograferes med. Vi var i går ude at se Terracottakrigerne, og ellers har vi været et smut forbi Gåsetårnet, den muslimske bydel og bymuren i Xian. De største oplevelser er helt sikkert at finde på cyklen, landevejene og i de små landsbyer - dog rart med mulighederne for det lidt mere enkle byliv og en god gang Starbuckskaffe. Vi har haft et rigtig godt sammenhold i vores 13-mand store cykelgruppe, og trods en aldersspredning mellem 18 og 69 år har vi lavet rigtig mange ting sammen. Hver dag kl 17 har vi drukket en fyraftensøl. Vi har spist aftensmad sammen og talt om dagens strabadser. Vi har svedt på cyklen, har mere eller mindre lige ondt i bagdelen, forbander kinesernes evindelige dytten på vejene og deres trang til at spytte/prutte/snotte/bøvse i det offentlige rum. Og så er vi alle kommet i super cykelform.
Det har været helt igennem fantastiske tre uger, og vi ønsker alle på etape 7 den bedste afslutning på Bali-Beijing-eventyret.
Hilsen Birgitte, Marianne og Anders (Jysk Rejsebureau)
Vil du vide mere om cykelekspeditionen, deltagerne og ruten?
Cykelekspedition: 10.000 km fra Bali til BeijingDe syv etaper
Praktisk information om ekspeditionen
