Har du tænkt over, hvor sommerferien skal bruges? Hvad end du drømmer om det ultimative roadtrip i USA, safarioplevelser i Tanzania, enestående naturoplevelser i Peru eller at snorkle ved eksotiske strande i Indonesien, så kan du her få mere inspiration til din rejse. Læs med her for vores bedste bud på de 10 bedste steder at rejse hen i sommeren 2025.

1. Indonesien
2. Peru
3. Tanzania
4. Portugal
5. USA
6. Mauritius
7. Canada
8. Costa Rica
9. Japan
10. Island

Indonesien
Drømmer du om at rejse til Asien i din sommerferie, så er Indonesien den oplagte destination, da der er tørtid over sommeren. Indonesien er et land, der egner sig til både familier og til de eventyrlystne, der drømmer om at mærke verden. I Indonesien kan du opleve landets azurblå hav, dybe regnskov, eksotiske mad og det åbne, farverige folk. Tag til Bali og udforsk vulkanlandskabet ved Mt. Bromo, besøg Komodo Island og snorkl ved øens farverige koralrev eller trek til toppen af Rinjani-vulkanen og oplev unikke naturlandskaber.

Læs vores blogposts for mere rejseinspiration til Indonesien:

Find mere rejseinspiration til Indonesien her.

Peru
Peru har det hele. Hvad end du er til pulserende storbyer, eksotiske strande, forhistoriske vidundere, himmelstræbende bjerge eller jungle, så byder Peru på oplevelser, der varer hele livet. Drømmer du om at udforske Andesbjergene eller regnskoven i Peru, er sommeren det bedste tidspunkt at gøre dette, da det er tørsæson. Trek bl.a. til den storslåede inkaruin Machu Picchu. På trekket vil du opleve de mageløse landskaber af majestætiske bjerge, frodige dale og brusende floder.

Læs vores blogpost: På trek i Inkariget og få mere inspiration til din rejse.

Få et indblik i, hvad du kan opleve i Peru: Se vores video om Peru her.

Find mere rejseinspiration til Peru her.

Tanzania
Brug sommeren i Tanzania og besøg lokale stammer. Kombinér safari med andre unikke oplevelser. Udover at jagte The Big Five med dit kamera kan du i Tanzania også komme tæt på lokale stammer som hadzabe-folket eller masaierne. Er du til adventure, kan du udfordre dig selv og bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Læs vores blogpost: Aktiv rejse i Østafrika

Rejsetip!
Kombinér safarirejsen med afslapning på eksotiske Zanzibar og få det bedste af begge verdener. Øen Zanzibar ligger ud for Tanzanias kyst og byder på krystalklart vand med kridhvide sandstrande. Under havoverfladen er der fuldt af faverige fisk.


Find mere rejseinspiration til Tanzania her.

Portugal
Vil du blive indenfor Europa denne sommer, så er Portugal en perfekt destination! Selvom man kan rejse til Portugal året rundt, er det bedste rejsetidspunkt for Portugal fra maj til oktober, hvor du vil opleve en behagelig og varm temperatur med næsten ingen nedbør. Her kan du surfe, køre rundt i autocamper eller ta' på caminovandring på den portugisiske kystvej. Fishermen's trail finder du også i Portugal, som er i alt 400 km lang og bevæger sig igennem både Alentejo- og Algarve-regionerne.

Læs vores blogpost: Vandring på Fishermen's Trail i Portugal, som vores rejsekonsulent, Marianne, var på i september 2023.

Find mere rejseinspiration til Portugal her.

USA
Drømmer du om det ultimative roadtrip, storbyliv og smukke nationalparker? Så er USA dine drømmedestinationen til sommer. USA egner sig nemlig godt til et sommereventyr på fire hjul. USA er mulighedernes land - og der er da også uendelige muligheder for unikke oplevelser her. USA's utallige nationalparker byder på enestående natur- og dyreoplevelser. Er du til storbyliv, behøves vi næppe fortælle, at USA har nogle af verdens mest ikoniske storbyer. Et roadtrip giver følelsen af frihed og er, synes vi, den perfekte måde at opleve landet på.

Læs om USA’s bedste nationalparker her.

Find mere rejseinspiration til USA her.

Mauritius
Drømmer du om at holde sommerferie på en sand paradis-ø? Så vil vi anbefale et kig på Mauritius! Tidsforskellen mellem Danmark og Mauritius er ikke særlig stor, hvilket gør landet oplagt til en kortere rejse. Trænger du til en velfortjent pause, kan du nyde de smukke hvide strande og tage en dejlig svømmetur i det azurblå hav. Er du til lidt mere action, har Mauritius også her en masse af byde på; her kan du både prøve kræfter med vandring, trekking, ATV, en tur på hesteryg og meget mere.

Læs her om Stines rejse til Mauritius, hvor hun vandrede på bjerget Le Morne, red på heste, kørte ATV i junglen, så smukke vandfald og meget mere.

Find mere rejseinspiration til Mauritius her.

Canada
Er du til adventure, store naturoplevelser og unikke dyreoplevelser? Så gætter vi på, at du vil elske Canada! Sommerhalvåret er ideelt til vandre- og cykelture, fiskeri, river rafting og klatring i naturskønne områder – evt. i forbindelse med et roadtrip. Du kan endda tage på bjørne- og hvalsafari og opleve de imponerende dyr i deres naturlige omgivelser. Canada er et land, man nemt bliver afhængig af.

Læs om Canadas naturskønheder fra Calgary til Vancouver her.

Find mere rejseinspiration til Canada her.

Costa Rica
Costa Rica er blevet en utrolig populær rejsedestination med deres fantastiske dyreliv, frodige regnskove og skønne badestrande. Du kan rejse i Costa Rica hele året, dog er der regntid fra maj til oktober, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel. Der er mulighed for Amazonlignende oplevelser i Tortuguero National Park med bådsejlads i junglen og i denne periode kan du desuden se skildpaddeæg klække på stranden ved den Caribiske kyst.

Læs vores blogpost: Diversiteten sprudler i Costa Rica, hvor Anton har skrevet om hans oplevelser i Costa Rica.

Find mere rejseinspiration til Costa Rica her.

Japan
Fordelen ved at rejse til Japan over sommeren er, at der er færre turister - du skal dog være forberedt på, at der kan komme regnbyger, da sommeren er regnsæson i Japan. Regnbyger behøver dog ikke at stoppe dig fra at tage på et rejseeventyr til Japan, hvor du kan opleve den moderne og faverige storby Tokyo, se fantastiske templer i Kyoto og bo på ryokan på øen Miyajima. Og hvis du drømmer at bestige det majestætiske bjerg Mt. Fuji, så er det bedste tidspunkt at gøre dette faktisk fra juli til september. I Japan er det nemt at rejse på tværs af landet med tog, og med et Japan Rail Pass kan du uden problemer rejse fra by til by, så du får oplevet mest muligt på din rejse.

Læs mere om det japanske Rail Pass her: Rejs Japan rundt med tog.

Find mere rejseinspiration til Japan her.

Island
Europa byder på mange spændende sommerdestinationer. Island, synes vi, er en af de allerbedste. Hvis Island også er på din bucket list over rejsedestinationer, gør du dig selv en tjeneste ved at besøge landet i sommerferien, hvor den dramatiske natur er - om muligt - endnu smukkere end resten af året. Her venter dig en fantastisk rejse med bl.a. vandring ud til høje tinder, vandfald og imponerende gletsjere, og glæd dig også til at bade i Islands varme kilder.

Læs vores blogpost: Island i minicamper og få inspiration til dit roadtrip i Island.

Find mere rejseinspiration til Island her.

Så hvis det kribler i dig for at komme ud og mærke verden i sommeren 2025, så sidder vores rejsekonsulenter klar til at hjælpe dig.

Ring til os på tlf. 70 20 19 15 eller book et gratis møde med en af vores rejsekonsulenter her.
Til top