Barcelona kombinerer alt, hvad der er mest charmerende ved middelhavsbyer: solskin, overdådig mad og imponerende arkitektur. På en studietur til Barcelona vil I have mulighed for at nyde hinandens selskab i flotte omgivelser, mens I lærer om historie og moderne kulturliv.

I denne betagende catalonske hovedstad er der et hav af aktiviteter, som vil styrke både det faglige og det sociale og skabe en masse gode minder for alle. Vores gruppeafdeling har lavet grupperejser i mere end 30 år, og vi har i denne blog samlet inspiration til en uforglemmelig studietur til Barcelona.

En guidet tur i Barcelonas gader
Tag på en guidet tur med dansk/engelsktalende guide, hvor I fordyber jer i byens historie og moderne nutid. Her får I en unik mulighed for at høre historier ud over det sædvanlige, se byens perler, samt opleve kultur og folkets venlighed, der vil få jer til at forelske sig i denne europæiske juvel.

Oplev Barcelonas vidunder - Sagrada Familia
En af de mest berømte seværdigheder i Barcelona er den historiske kirke, Sagrada Familia, designet af den catalanske arkitekt, Antoni Gaudí. Kirken er et imponerende syn med sine 18 høje tårne og sit vidunderlige håndværk. Når I træder indenfor, vil I få en følelse af ro, der skabes af unikke søjler formet som træer og grene samt glasmosaikvinduer, der tilføjer en magisk effekt af farve og lys.

Besøg den enestående domkirke - La Seu
La Seu er et gotisk værk, som har en spændende historie og stor kunstnerisk og kulturel værdi. Det første, I vil lægge mærke til, er de snørklede 70 meter lange spir og den betagende indgangsportal, der vil føre jer tilbage til 1300-tallet. Den pragtfulde domkirke er en af de ting, der bør opleves!

Tag en rejse ind i Flamencoens verden
Flamenco-show er et must på den kulturelle studierejse til Barcelona, og her kan I komme ind under huden på den hjertevarme danseform. Gran Gala Flamenco, som er det mest sete flamenco-show i Barcelonas historie, tilbyder sine tilskuere en særlig oplevelse med kastagnetter, vifter, smukke kjoler og original musik. I vil blive vidne til spektakulære koreografier, skabt af anerkendte dansekompagnier, fra Catalonien og Spanien.

Rejsetip: I kan også få hjælp til at booke et besøg hos en lokal flamenco-instruktør og lære at danse Flamenco selv.

Montjuic bjerget - et af de mest fascinerende områder
Det er bestemt værd at besøge toppen af byen på Montjuic, hvor I vil finde et hav af gode oplevelser såsom botaniske haver, kunstmuseer, grønne parker og olympiske sportsfaciliteter. På bjerget vil I også kunne nyde en fantastisk udsigt, der folder sig ud over byen.

Rejsetip: Selve bjerget ligger i gåafstand fra byens centrum og kan nås til fods eller med svævebane.

La Rambla - en af byens hovedårer
La Rambla, også kaldt Las Ramblas, er en af byens mest kendte gader. Det er det perfekte sted, hvis I søger liv og masser af aktivitet. Den 1,5 kilometer lange boulevard er spækket med boder, kunst og hyggelige cafeer. I kommer til at finde adskillige opholdssteder, hvor I kan sidde behageligt og studere byens liv.

Gå på opdagelse I Barcelonas overdådige markeder
Bliv revet med af den travle markedsstemning på San Jose eller bedre kendt som ”La Boquería”. Det mere end 2500 kvadratmeter store marked har alt, hvad hjertet begærer. Et stort hit hos besøgende er typiske produkter fra Barcelonas gastronomi: oliven, æg, kød, nødder, frugt, grøntsager og meget mere. Det er svært at forestille sig noget produkt, der ikke kan findes i La Boquería.

En roligere atmosfære finder I på det nærliggende marked Santa Caterina, der blev indviet i 1848 og var det første overdækkede marked i Barcelona. Dets bølgede og farverige tag ses i dag som et moderne symbol på Barcelona. Her vil I finde et stort udvalg af produkter og boder: slagtere, fiskehandlere, frugtbutikker osv.

Parc de la Ciutadella og Parc Güell
Få timerne til at gå i Parc de la Ciutadella med dens omfattende haveområder, monumenter, zoo, drivhuse og en sø. Ved søen kan I se frem til at opleve parkens storslåede element; et vandfald bestående af en enorm monumental konstruktion med blandt andet skulpturer af drager, heste og guder.

En anden berømt bypark er Parc Güell, hvor I vil blive betaget af flot arkitektur i form af mosaikker og salamandere spredt på 15 hektars areal. Parken har været på UNESCO´s verdensarveliste siden 1984.

Det spektakulære springvand, La Fuente Magica
Tilbring jeres aften ved springvandet, La Fuente Magica, og oplev en fantastisk forestilling, der vil fortrylle jer med bevægende vandstråler, som belyses af skiftende lysnuancer, akkompagneret af god musik. ”Det magiske springvand”, som det hedder på spansk, indeholder 3600 liter vanddyser, som gør det muligt for vandet at sprøjte 4 meter op og skabe et imponerende show for byens gæster og beboere.

Få et gratis og uforpligtende tilbud på jeres studietur
Vores gruppeafdeling sidder klar til at hjælpe med at skræddersy jeres studietur, så den matcher jeres ønsker, behov og budget. Vi har rejsekonsulenter med ekspertviden om bl.a. Barcelona, der glæder sig til at inspirere og spare med jer om lige netop jeres tur.


Læs mere om studietur i Barcelona her.

Se en samlet oversigt over alle vores studierejsedestinationer her.

Send en rejseforspørgsel til vores gruppeafdeling her.
Til top