USA er et af de bedste roadtrip-lande i verden, men mens du sikkert tror, at det bliver en nationalpark, et bjerg, en sø, en bygning eller en bestemt by, der bliver den største oplevelse undervejs, så er det vores erfaring efter utallige roadtrips rundt i alle afkroge af det alsidige og helt fantastiske land, at oplevelserne man aldrig glemmer; de ligger helt lokalt langs vejene, i de små byer og andre steder, hvor man kan komme tæt på lokale amerikanere og deres helt egen kultur.
Et perfekt eksempel er roadside attractions, og vi har samlet en række af dem, som kræver at være størst (eller tæt på) – og de er en rigtig god mulighed for at dreje bilen eller camperen væk fra alfarvej og få sig en helt unik lokal oplevelse, som ingen af dine venner hjemme kan matche.
De største roadside attractions i USA:
Vandtårnet ’Big Peach’ i Clanton, Alabama, blev bygget af Chicago Bridge and Iron Co i 1992 og er ca. 40 meter højt. Men hvorfor en fersken? Ja, det er for at vise, at Clanton er kendt for sin store ferskenproduktion og årlige ferskenfestivel. Du finder ’Big Peach’, når du kører fra I-65 ved afkørsel 205 nær Clanton.
Kommer du forbi byen Anchorage i den amerikanske delstat Alaska – og er du vild med chokolade i stride strømme – så læg vejen forbi Alaska Wild Berry Park Store, som huser den chokolade-fountain, der efter sigende strømmer mest chokolade igennem i hele verden. Selv om det ikke er tilladt at smage på chokoladestrømmen, så kan man stadig købe andre skønne chokoladefristelser på stedet.
Kokopelli er en figur, som er symbol på fertilitet for det oprindelige amerikanske pueblofolk. Siden er figuren dukket op over det meste af USA, og den allerstørste kokopelli - Krazy Kokopelli Trading Post - kan du se på en parkeringsplads i byen Camp Verde, Arizona.
Et 20 meter højt papkrus – det største af sin art i verden – står lidt diffust placeret ved et industriområde ca. 10 minutters kørsel fra centrum af Riverside, Californien. Her var det tidligere varemærke for den lokale afdeling af Lily-Tulip Cup Corporation, mens det i dag står lidt ene tilbage, mens nysgerrige rejsende må se til på den anden side af et hegn.
Verdens største artiskok, Californien
Når nu byen Castroville, som kalder sig selv for verdens centrum for artiskokker, hvad er så mere naturligt, end at byen også huser verdens største artiskok? Hvert år kårer byen en artiskokdronning – og den allerførste var ingen ringere end Norma Jean – senere bedre kendt under kunstnernavnet Marilyn Monroe. Den seks meter høje figur af en artiskok kan ses ved krydset af Highway 156 og Main Street i Castroville – hvor du i øvrigt bør smage de lokale artiskokker.
Verdens største dinosaur, Californien
Kører du vest ad Interstate 10 i det sydlige Californien, passerer du lige forbi attraktionen Cabazon Dinosaurs, som ifølge ejeren huser verdens største dinosaur Dinny, som er over 45 meter lang samt hans kompagnon Mr. Rex, som er knap 20 meter lang.
Verdens største termometer, Californien
Death Valley er et enormt varmt sted og varmerekorden fra 1913 på knap 57 grader Celcius (134 grader Fahrenheit) fik en lokal forretningsmand i den lille by Baker til at bygge et mindesmærke for rekorden i form af et 134 fod højt termometer. Termometeret står endnu på en parkeringsplads omkranset af en diner, en kiosk og selvfølgelig en souvenirshop.
Hummeren Betsy på ca. 10 meter har længe været en af de mest fotograferede seværdigheder i Florida Keys. Siden 2009 har hun været placeret ved Rain Barrel Artisans’ Village i Islamorada, hvor hun kan findes i dag.
Er det også lige noget for dig at få en stor drage til at spye ild ud af munden? Så holder du bare ind ved camperpladsen i Vandalia i Illinois. Dragen kan ses hele døgnet ganske gratis, men vil du have den til at spye ild, så må du købe en polet ved Kaskaskia Supply eller den nærliggende liquor store.
Verdens største kentchup-flaske, Illinois
Ketchup-firmaet findes ikke mere, men deres varetegn i form af en ca. 51 meter høj ketchupflaske står stadig. Du finder den ved at køre sydpå fra Collinsville ad highway 159. Flasken står ca. 20 minutter fra Gateway Arch.
Det startede med en basketball, som blev malet. Først et lag maling og så et til indtil man nu har verdens største kugle af maling. Og den bliver hele tiden større, for besøgende kan selv male videre på kuglen og dermed bidrage til størrelsen. Trænger du til at føje et lag maling til verdens største kugle af maling, så sker det i Alexandria i Indiana.
En knap fem meter i diameter stor nickel (mønt) lavet i træ – verdens største af sin art – kan ses ved Iowa City øst for highway W66.
Verdens måske største jernbanesøm, Iowa
Da filmen Union Pacific udkom i 1939, var det kun naturligt, at Council Bluffs i Iowa, hvor Union Pacific Railroad har stor betydning, ønskede at bruge filmen til at skabe opmærksomhed om byen. Det udmøntede sig i et monument i form af et 17 meter langt jernbanesøm kaldet The Golden Spike, som den dag i dag fortsat tiltrækker besøgende.
Verdens måske andenstørste stegepande, Iowa
Den kan stege 528 æg på én gang... eller 440 hamburgere. Den blev lavet for at trække opmærksomhed til byens såkaldte Cowboy Breakfast, som afholdes den tredje søndag i september hvert år. Knap 10 cm mindre end verdens største stegepande, men stadig et besøg værd. Stegepanden kan ses i byen Brandon i delstaten Iowa.
Verdens største beton-nisse, Iowa
Kommer du forbi Ames i Iowa, så må du ikke snyde dig selv for noget så specielt som verdens største beton-havenisse. Han lyder navnet Elwood og måler ca. 4,5 meter i højde inkl. nissehue.
Langs highway 18 ved Lucas i delstaten Kansas kan du se verdens største souvenir-platte, som fortæller historien om lokalområdet på en stor platte, der måler lidt over 4 meter i diameter.
Verdens største baseball, Kansas
Ved byen Muscotah i Kansas ligger verdens største baseball på seks meter i diameter. Den er ment som et mindesmærke for den lokale sportshelt Joe Tinker, men er aldrig blevet færdiggjort og ligger i dag forladt hen.
Verdens største tjekkiske æg, Kansas
Hvor tager man hen, hvis man vil se verdens største tjekkiske æg? Kansas, selvfølgelig! Det seks meter høje æg malet med traditionelle tjekkiske mønstre kan ses i det lille tjekkiske lokalområde Wilson.
Denmark ligger blot 23 miles fra dette skilt i Bethel, Maine. Det samme gør sig gældende for flere andre byer og lande såsom Peru, Kina og Norge. Historien er, at flere byer og steder er opkaldt efter kendte lokationer rundt om i verden, og det har ført til opførelsen af det ikoniske skilt, som findes udenfor Lynchville.
Byen Onaway, som ligger, hvor highway M68 krydser highway M33 i det nordlige Michigan, var frem til en brand i 1926 verdens førende producent af rat til alt fra biler til både. I dag finder du en ni meter høj skulptur af et rat til minde om byens fortid.
24 meter stort bildæk, Michigan
Vi bliver ved bilproduktionen, for kører du ad I-94 i Michigan, så passerer du et 24 meter højt dæk, som har en fortid som pariserhjul i New York.
Ok, det kræver, at du besøger Red Wing-museet, hvilket i skrivende stund er ganske gratis. Men så kan du også se den giganstiske støvle, som er lavet af læder fra ca. 80 køer og måler ca. seks meter.
Verdens største præriekylling, Minnesota
Byen Rothsay i Minnesota er kendt som verdens præriekylling-hovedstad, så hvad er mere naturligt, end at lave en knap 4 meter høj og 5,5 meter lang statue af en præriekylling i byen? Du finder statuen langs I-94 mellem Fergus Falls og Moorhead.
USAs største viking, Minnesota
Måske tænker vi vikinger som en dansk ting, men ikke desto mindre, så står en kæmpe viking i byen Alexandria i delstaten Minnesota. Årsagen til den 8,5 meter høje statue ved navn Big Ole er, at man mener, at stedet var besøgt af netop vikinger. Du finder statuen nær Runestone Museum i byen.
I byen Hamilton, kaldet Disneyland for quiltning, huser verdens største trådspole på over 6,5 meter i højden. Der er allerede uendeligt meget tråd på spolen, men besøgende opfordres fortsat til at fylde ekstra tråd på – så snup en spole sytråd med hjemmefra.
Verdens andenstørste gyngestol, Missouri
Navnkundige Route 66 passerer gennem Cuba – altså byen Cuba i delstaten Missouri, hvor du kan se verdens andenstørste gyngestol, der er næsten 13 meter høj.
Verdens største gaffel, Missouri
Over 10 meter høj er gaflen, som står udenfor en kontorbygning og kan ses på West Chesterfield Boulevard i byen Springfield, Missouri.
Er du vild med chili, så er et besøg på Big Chile Inn i Las Cruces sikkert lige noget for dig – og hvis ikke for et ophold, så for at se den 14 meter lange chilipeber-skulptur ved parkeringspladsen foran.
Verdens måske største cowboy-diskussion, New Mexico
Er der næsten en mere ikonisk amerikansk scene end at køre ad en lige vej gennem prærien og se to cowboys eller ranchejere stå på hver sin side af vejen og gestikulere i vild diskussion med hinanden? Det kan du se, hvis du kører ad highway 285 nær byen Corona i New Mexico, hvor to mere end 5 meter høje figurer gør netop det.
Verdens største pistacienød, New Mexico
Pistacie-farmen PistachioLand i Alamogordo er noget af et tilløbsstykke med besøgende fra både ind- og udland. Og selvfølgelig er den også hjemsted for verdens største pistacienød i form af en statue på lidt over ni meters højde.
Den 8,5 meter i diameter store pandekagepande er ikke blot til pynt. Faktisk blev verdens største pandekage engang lavet på netop den. Du finder den udenfor Birkett Mills på 1 Main street, Penn Yan.
Drømmer du om en kæmpestor kommode med plads til alle dine ting, så er der inspiration at hente i byen High Point, hvor en 12 meter høj kommode står med et par næsten to meter lange sokker længende ud af den ene skuffe.
Har du også altid gerne villet se verdens største skilpadde på snescooter? Så må du svinge forbi Tommy the Turtle, der står i sin egen park i Bottineau i North Dakota, hvor han angiveligt fungerer som symbol på The Turtle Mountains.
Verdens største holsteiner-ko, North Dakota
Midt på de mælkeproducerende flade vidder ved New Salem i North Dakota står Salem Sue; en mere end 11 meter høj og 15 meter lang statue af en holsteiner-ko. Besøger du Salem Sue (Interstate 94 – exit 127), så husk, at hun har sin egen serenade: “Her presence shows that New Salem grows / With milk-producers’ yields; / We’ve got the cow, world’s largest cow / That looks across our fields.”
Crabbie, som den 20 meter lange skulptur af en hesteskokrabbe kaldes, startede sin tilværelse ved havnen i Baltimore, slog et sving forbi Kentucky, inden den kom til sit nuværende hjem i Hillsboro, Ohio.
Er du vild med ferskner, så tag en smut forbi byen Gaffney i delstaten South Carolina, som går under navnet ’Peach capital of South Carolina’, og hvor du selvfølgelig kan se verdens største skulptur af en fersken på hele 41 meters højde.
Seks tons tung og 3,6 meter høj er præriehunden, som står og skuer ud over landskabet uden for Badlands Ranch Store ved byen Philip i delstaten South Dakota, hvor du i øvrigt også kan få lov til at fodre rigtige præriehunde af en mere normal størrelse.
Foran Milburn-Price Culture Museum i byen Vega ligger verdens største brandejern med initialerne XIT, som meget passende er navnet på en nærliggende ranch, som i mange år ligeledes havde titlen som verdens største.
Verdens største dræberbi, Texas
Har du en lammende frygt for bier, så kan det være en god idé at lægge ruten udenom byen Hidalgo i delstaten Texas. Byen er nemlig hjemsted for verdens største dræberbi. Den ca. et tons tunge og meget livagtige statue er heldigvis ikke i stand til hverken at flyve eller stikke, så du kan trygt snige dig til et mindeværdigt selfie.
Verdens største Bowie-kniv, Texas
Seks meter høj står verdens største Bowie-kniv, som er opkaldt efter legenden James Bowie, der kæmpede i slaget ved Alamo og hvis fortrukne våben netop var en stor kniv. Du finder den ikke overraskende ved byen Bowie.
Om de er verdens største vides ikke, men er du i Seattle, så slå et smut forbi Georgetown-kvarteret, hvor du finder et par mere end 6.5 meter høje cowboystøvler ved siden af en mere end 13 meter bred cowboyhat – begge tidligere vartegn for tankstationen Hat’n’Boots.
Verdens største æg, Washington
Helt siden 1920erne har der været et enormt æg i byen Winlock. Den nuværende udgave er lavet af cement i 1991, mens de tidligere udgaver var lavet af lærred spændt ud over en ramme i træ, plastik og fiberglas.
Charlie er navnet på den mere end seks meter høje kulminearbejder, som står udenfor ’Repair King’-bygningen nær Lincoln High School i byen Shinnston, som er tidligere kulmineby.
Verdens største tekande, West Virginia
Fire meter høj og ditto bred er verdens største tekande, som findes i byen Chester, hvor de lokale selv vedligeholder den højtelskede attraktion, som du finder langs rute US 30 lige før afkørslen mod Chester.
Der var ikke penge nok til at bygge det lokale hospital, men så fik en gymnasieklasse (high school) en idé, hvor de ville indsamle en million pennies. Dét lykkedes og de donerede pengene til bygningen af hospitalet i 1953. Til minde om den bedrift kan du i dag se verdens største penny på 4,5 meter i diameter og 30 cm tykkelse stå ikke langt fra Lakeland Memorial Hospital, som åbnede i 1954.
Verdens tungeste garnnøgle, Wisconsin
10 tons vejer verdens tungeste garnnøgle, og kunne du tænke dig at se den, så må du en tur til byen Highland i delstaten Wisconsin, hvor den er lavet og senere i mere end 40 år vedligeholdt af en mand med tilnavnet JFK. Han gik bort i 2023, mens garnnøglen stadig kan ses.
Verdens største talende ko, Wisconsin
Vil du møde en talende ko, hvorfor så ikke møden den største af slagsen; Chatty Belle. Tidligere fortalte hun om alle fordelene ved mælkeprodukter produceret i Wisconsin. Nu taler hun efter sigende ikke længere, men hun har altså fået lov til at beholde titlen, og du kan finde hende ved byen Neillsville.
Find meget mere inspiration til dit næste USA-eventyr her.
Et perfekt eksempel er roadside attractions, og vi har samlet en række af dem, som kræver at være størst (eller tæt på) – og de er en rigtig god mulighed for at dreje bilen eller camperen væk fra alfarvej og få sig en helt unik lokal oplevelse, som ingen af dine venner hjemme kan matche.
De største roadside attractions i USA:
ALABAMA
Verdens andethøjeste vandtårn formet som en fersken, AlabamaVandtårnet ’Big Peach’ i Clanton, Alabama, blev bygget af Chicago Bridge and Iron Co i 1992 og er ca. 40 meter højt. Men hvorfor en fersken? Ja, det er for at vise, at Clanton er kendt for sin store ferskenproduktion og årlige ferskenfestivel. Du finder ’Big Peach’, når du kører fra I-65 ved afkørsel 205 nær Clanton.
ALASKA
Verdens største chokoladevandfald, AlaskaKommer du forbi byen Anchorage i den amerikanske delstat Alaska – og er du vild med chokolade i stride strømme – så læg vejen forbi Alaska Wild Berry Park Store, som huser den chokolade-fountain, der efter sigende strømmer mest chokolade igennem i hele verden. Selv om det ikke er tilladt at smage på chokoladestrømmen, så kan man stadig købe andre skønne chokoladefristelser på stedet.
ARIZONA
Verdens største Kokopelli, ArizonaKokopelli er en figur, som er symbol på fertilitet for det oprindelige amerikanske pueblofolk. Siden er figuren dukket op over det meste af USA, og den allerstørste kokopelli - Krazy Kokopelli Trading Post - kan du se på en parkeringsplads i byen Camp Verde, Arizona.
CALIFORNIEN
Verdens største papkrus, CalifornienEt 20 meter højt papkrus – det største af sin art i verden – står lidt diffust placeret ved et industriområde ca. 10 minutters kørsel fra centrum af Riverside, Californien. Her var det tidligere varemærke for den lokale afdeling af Lily-Tulip Cup Corporation, mens det i dag står lidt ene tilbage, mens nysgerrige rejsende må se til på den anden side af et hegn.
Verdens største artiskok, Californien
Når nu byen Castroville, som kalder sig selv for verdens centrum for artiskokker, hvad er så mere naturligt, end at byen også huser verdens største artiskok? Hvert år kårer byen en artiskokdronning – og den allerførste var ingen ringere end Norma Jean – senere bedre kendt under kunstnernavnet Marilyn Monroe. Den seks meter høje figur af en artiskok kan ses ved krydset af Highway 156 og Main Street i Castroville – hvor du i øvrigt bør smage de lokale artiskokker.
Verdens største dinosaur, Californien
Kører du vest ad Interstate 10 i det sydlige Californien, passerer du lige forbi attraktionen Cabazon Dinosaurs, som ifølge ejeren huser verdens største dinosaur Dinny, som er over 45 meter lang samt hans kompagnon Mr. Rex, som er knap 20 meter lang.
Verdens største termometer, Californien
Death Valley er et enormt varmt sted og varmerekorden fra 1913 på knap 57 grader Celcius (134 grader Fahrenheit) fik en lokal forretningsmand i den lille by Baker til at bygge et mindesmærke for rekorden i form af et 134 fod højt termometer. Termometeret står endnu på en parkeringsplads omkranset af en diner, en kiosk og selvfølgelig en souvenirshop.
FLORIDA
Verdens måske største hummer, FloridaHummeren Betsy på ca. 10 meter har længe været en af de mest fotograferede seværdigheder i Florida Keys. Siden 2009 har hun været placeret ved Rain Barrel Artisans’ Village i Islamorada, hvor hun kan findes i dag.
ILLINOIS
En af verdens største drager, IllinoisEr det også lige noget for dig at få en stor drage til at spye ild ud af munden? Så holder du bare ind ved camperpladsen i Vandalia i Illinois. Dragen kan ses hele døgnet ganske gratis, men vil du have den til at spye ild, så må du købe en polet ved Kaskaskia Supply eller den nærliggende liquor store.
Verdens største kentchup-flaske, Illinois
Ketchup-firmaet findes ikke mere, men deres varetegn i form af en ca. 51 meter høj ketchupflaske står stadig. Du finder den ved at køre sydpå fra Collinsville ad highway 159. Flasken står ca. 20 minutter fra Gateway Arch.
INDIANA
Verdens største kugle af maling, IndianaDet startede med en basketball, som blev malet. Først et lag maling og så et til indtil man nu har verdens største kugle af maling. Og den bliver hele tiden større, for besøgende kan selv male videre på kuglen og dermed bidrage til størrelsen. Trænger du til at føje et lag maling til verdens største kugle af maling, så sker det i Alexandria i Indiana.
IOWA
Verdens største nickel i træ, IowaEn knap fem meter i diameter stor nickel (mønt) lavet i træ – verdens største af sin art – kan ses ved Iowa City øst for highway W66.
Verdens måske største jernbanesøm, Iowa
Da filmen Union Pacific udkom i 1939, var det kun naturligt, at Council Bluffs i Iowa, hvor Union Pacific Railroad har stor betydning, ønskede at bruge filmen til at skabe opmærksomhed om byen. Det udmøntede sig i et monument i form af et 17 meter langt jernbanesøm kaldet The Golden Spike, som den dag i dag fortsat tiltrækker besøgende.
Verdens måske andenstørste stegepande, Iowa
Den kan stege 528 æg på én gang... eller 440 hamburgere. Den blev lavet for at trække opmærksomhed til byens såkaldte Cowboy Breakfast, som afholdes den tredje søndag i september hvert år. Knap 10 cm mindre end verdens største stegepande, men stadig et besøg værd. Stegepanden kan ses i byen Brandon i delstaten Iowa.
Verdens største beton-nisse, Iowa
Kommer du forbi Ames i Iowa, så må du ikke snyde dig selv for noget så specielt som verdens største beton-havenisse. Han lyder navnet Elwood og måler ca. 4,5 meter i højde inkl. nissehue.
KANSAS
Verdens største souvenir-platte, KansasLangs highway 18 ved Lucas i delstaten Kansas kan du se verdens største souvenir-platte, som fortæller historien om lokalområdet på en stor platte, der måler lidt over 4 meter i diameter.
Verdens største baseball, Kansas
Ved byen Muscotah i Kansas ligger verdens største baseball på seks meter i diameter. Den er ment som et mindesmærke for den lokale sportshelt Joe Tinker, men er aldrig blevet færdiggjort og ligger i dag forladt hen.
Verdens største tjekkiske æg, Kansas
Hvor tager man hen, hvis man vil se verdens største tjekkiske æg? Kansas, selvfølgelig! Det seks meter høje æg malet med traditionelle tjekkiske mønstre kan ses i det lille tjekkiske lokalområde Wilson.
MAINE
Se det meste af verden i MaineDenmark ligger blot 23 miles fra dette skilt i Bethel, Maine. Det samme gør sig gældende for flere andre byer og lande såsom Peru, Kina og Norge. Historien er, at flere byer og steder er opkaldt efter kendte lokationer rundt om i verden, og det har ført til opførelsen af det ikoniske skilt, som findes udenfor Lynchville.
MICHIGAN
Verdens måske største rat, MichiganByen Onaway, som ligger, hvor highway M68 krydser highway M33 i det nordlige Michigan, var frem til en brand i 1926 verdens førende producent af rat til alt fra biler til både. I dag finder du en ni meter høj skulptur af et rat til minde om byens fortid.
24 meter stort bildæk, Michigan
Vi bliver ved bilproduktionen, for kører du ad I-94 i Michigan, så passerer du et 24 meter højt dæk, som har en fortid som pariserhjul i New York.
MINNESOTA
Verdens største støvle, MinnesotaOk, det kræver, at du besøger Red Wing-museet, hvilket i skrivende stund er ganske gratis. Men så kan du også se den giganstiske støvle, som er lavet af læder fra ca. 80 køer og måler ca. seks meter.
Verdens største præriekylling, Minnesota
Byen Rothsay i Minnesota er kendt som verdens præriekylling-hovedstad, så hvad er mere naturligt, end at lave en knap 4 meter høj og 5,5 meter lang statue af en præriekylling i byen? Du finder statuen langs I-94 mellem Fergus Falls og Moorhead.
USAs største viking, Minnesota
Måske tænker vi vikinger som en dansk ting, men ikke desto mindre, så står en kæmpe viking i byen Alexandria i delstaten Minnesota. Årsagen til den 8,5 meter høje statue ved navn Big Ole er, at man mener, at stedet var besøgt af netop vikinger. Du finder statuen nær Runestone Museum i byen.
MISSOURI
Verdens største trådspole, MissouriI byen Hamilton, kaldet Disneyland for quiltning, huser verdens største trådspole på over 6,5 meter i højden. Der er allerede uendeligt meget tråd på spolen, men besøgende opfordres fortsat til at fylde ekstra tråd på – så snup en spole sytråd med hjemmefra.
Verdens andenstørste gyngestol, Missouri
Navnkundige Route 66 passerer gennem Cuba – altså byen Cuba i delstaten Missouri, hvor du kan se verdens andenstørste gyngestol, der er næsten 13 meter høj.
Verdens største gaffel, Missouri
Over 10 meter høj er gaflen, som står udenfor en kontorbygning og kan ses på West Chesterfield Boulevard i byen Springfield, Missouri.
NEW MEXICO
Verdens største skulptur af en chili, New MexicoEr du vild med chili, så er et besøg på Big Chile Inn i Las Cruces sikkert lige noget for dig – og hvis ikke for et ophold, så for at se den 14 meter lange chilipeber-skulptur ved parkeringspladsen foran.
Verdens måske største cowboy-diskussion, New Mexico
Er der næsten en mere ikonisk amerikansk scene end at køre ad en lige vej gennem prærien og se to cowboys eller ranchejere stå på hver sin side af vejen og gestikulere i vild diskussion med hinanden? Det kan du se, hvis du kører ad highway 285 nær byen Corona i New Mexico, hvor to mere end 5 meter høje figurer gør netop det.
Verdens største pistacienød, New Mexico
Pistacie-farmen PistachioLand i Alamogordo er noget af et tilløbsstykke med besøgende fra både ind- og udland. Og selvfølgelig er den også hjemsted for verdens største pistacienød i form af en statue på lidt over ni meters højde.
NEW YORK
Verdens største pandekagepande, New YorkDen 8,5 meter i diameter store pandekagepande er ikke blot til pynt. Faktisk blev verdens største pandekage engang lavet på netop den. Du finder den udenfor Birkett Mills på 1 Main street, Penn Yan.
NORTH CAROLINA
Verdens største kommode, North CarolinaDrømmer du om en kæmpestor kommode med plads til alle dine ting, så er der inspiration at hente i byen High Point, hvor en 12 meter høj kommode står med et par næsten to meter lange sokker længende ud af den ene skuffe.
NORTH DAKOTA
Verdens største skildpadde, der kører på verdens største snescooter, North DakotaHar du også altid gerne villet se verdens største skilpadde på snescooter? Så må du svinge forbi Tommy the Turtle, der står i sin egen park i Bottineau i North Dakota, hvor han angiveligt fungerer som symbol på The Turtle Mountains.
Verdens største holsteiner-ko, North Dakota
Midt på de mælkeproducerende flade vidder ved New Salem i North Dakota står Salem Sue; en mere end 11 meter høj og 15 meter lang statue af en holsteiner-ko. Besøger du Salem Sue (Interstate 94 – exit 127), så husk, at hun har sin egen serenade: “Her presence shows that New Salem grows / With milk-producers’ yields; / We’ve got the cow, world’s largest cow / That looks across our fields.”
OHIO
Verdens største hesteskokrabbe, OhioCrabbie, som den 20 meter lange skulptur af en hesteskokrabbe kaldes, startede sin tilværelse ved havnen i Baltimore, slog et sving forbi Kentucky, inden den kom til sit nuværende hjem i Hillsboro, Ohio.
SOUTH CAROLINA
Verdens største fersken, South CarolinaEr du vild med ferskner, så tag en smut forbi byen Gaffney i delstaten South Carolina, som går under navnet ’Peach capital of South Carolina’, og hvor du selvfølgelig kan se verdens største skulptur af en fersken på hele 41 meters højde.
SOUTH DAKOTA
Verdens største præriehund, South DakotaSeks tons tung og 3,6 meter høj er præriehunden, som står og skuer ud over landskabet uden for Badlands Ranch Store ved byen Philip i delstaten South Dakota, hvor du i øvrigt også kan få lov til at fodre rigtige præriehunde af en mere normal størrelse.
TEXAS
Verdens største brandejern, TexasForan Milburn-Price Culture Museum i byen Vega ligger verdens største brandejern med initialerne XIT, som meget passende er navnet på en nærliggende ranch, som i mange år ligeledes havde titlen som verdens største.
Verdens største dræberbi, Texas
Har du en lammende frygt for bier, så kan det være en god idé at lægge ruten udenom byen Hidalgo i delstaten Texas. Byen er nemlig hjemsted for verdens største dræberbi. Den ca. et tons tunge og meget livagtige statue er heldigvis ikke i stand til hverken at flyve eller stikke, så du kan trygt snige dig til et mindeværdigt selfie.
Verdens største Bowie-kniv, Texas
Seks meter høj står verdens største Bowie-kniv, som er opkaldt efter legenden James Bowie, der kæmpede i slaget ved Alamo og hvis fortrukne våben netop var en stor kniv. Du finder den ikke overraskende ved byen Bowie.
WASHINGTON
Verdens måske største cowboyhat og -støvler, WashingtonOm de er verdens største vides ikke, men er du i Seattle, så slå et smut forbi Georgetown-kvarteret, hvor du finder et par mere end 6.5 meter høje cowboystøvler ved siden af en mere end 13 meter bred cowboyhat – begge tidligere vartegn for tankstationen Hat’n’Boots.
Verdens største æg, Washington
Helt siden 1920erne har der været et enormt æg i byen Winlock. Den nuværende udgave er lavet af cement i 1991, mens de tidligere udgaver var lavet af lærred spændt ud over en ramme i træ, plastik og fiberglas.
WEST VIRGINIA
Verdens måske største minearbejder, West VirginiaCharlie er navnet på den mere end seks meter høje kulminearbejder, som står udenfor ’Repair King’-bygningen nær Lincoln High School i byen Shinnston, som er tidligere kulmineby.
Verdens største tekande, West Virginia
Fire meter høj og ditto bred er verdens største tekande, som findes i byen Chester, hvor de lokale selv vedligeholder den højtelskede attraktion, som du finder langs rute US 30 lige før afkørslen mod Chester.
WISCONSIN
Verdens største penny, WisconsinDer var ikke penge nok til at bygge det lokale hospital, men så fik en gymnasieklasse (high school) en idé, hvor de ville indsamle en million pennies. Dét lykkedes og de donerede pengene til bygningen af hospitalet i 1953. Til minde om den bedrift kan du i dag se verdens største penny på 4,5 meter i diameter og 30 cm tykkelse stå ikke langt fra Lakeland Memorial Hospital, som åbnede i 1954.