Senest opdateret: Maj 2023
Har vi ikke alle prøvet at sidde på en restaurant eller stige ud af en taxa og så få sådan et underligt blik fra tjeneren eller chaufføren, der kigger skiftevis på dig og din pengepung. Og i samme øjeblik går det op for dig... Drikkepenge, selvfølgelig! Det kan være lidt af en jungle at navigere i alverdens drikkepengeskikke, da de ofte knytter sig til traditioner og uskrevne regler. For at hjælpe dig kommer vi her med den ultimative guide til drikkepenge rundt i verden.
Husk på at:
Drikkepengeskikke ændrer sig hele tiden - især under indflydelse af mange rejsende.
Der vil altid forekomme lokale forskelle og undtagelser.
Drikkepenge bør altid gives i den lokale valuta. I guiden her er beløbet som udgangspunkt angivet i US$.
Hvis du stadig er i tvivl, når du har læst guiden, kan du finde detaljerede noter om drikkepengeskikke for din specifikke destination bagerst i alle Lonely Planets rejsebøger (som kan købes i Jysk Rejsebureaus butikker - køber du rejsen hos os, får du 15 % rabat på rejsebøger og alt andet udstyr i vores butikker).
NORDAMERIKA
Restauranter og barer
Der forventes drikkepenge på de fleste restauranter i USA og Canada – cirka 15-20% er et fornuftigt niveau. På barer betaler man gerne US$1 pr. drink eller 15-20% af den samlede regning i drikkepenge.
Hoteller
Det er forventet, at man giver drikkepenge til hotelpersonale i USA og Canada.
Til piccoloer: US$1 pr. taske
Til rengøringspersonale: US$3-5 pr. dag
Guidede ture
I USA og Canada giver man oftest drikkepenge til både guiden og chaufføren på arrangerede udflugter.
Til guider: US$10-20 pr. dag
Til chauffører: US$5-10 pr. tur
Taxichauffører
10-15% af turens pris eller et par dollars for kortere distancer.
MELLEM- OG SYDAMERIKA
Restauranter og barer
I de fleste mellem- og sydamerikanske lande er der medregnet drikkepenge i den samlede regning på restauranter og barer. Beløbet går oftest til stedets ejere.
Mexico, Nicaragua, Argentina og Peru: Hvis du gerne vil give drikkepenge direkte til tjeneren/bartenderen, kan du give cirka 10-15% af den samlede pris oveni regningen.
Brasilien, Chile og Costa Rica: Din regning er ofte tillagt et 10% ’sit-down’-gebyr, der gør det ud for drikkepenge. Hvis du har lyst til at give ekstra, vil 5% af prisen være en betænksom gestus til restaurantens personale, og på barer kan du nøjes med at runde regningen op.
Caribien (med undtagelse af de mere luksuriøse resorts): Du kan læse på regningen, om der er medregnet drikkepenge. Hvis ikke, er det god stil at give 15-20% af prisen i drikkepenge på restauranter eller runde regningen op på barer.
Hoteller
Det er meget normalt at give drikkepenge til hotelpersonale i Mellem- og Sydamerika.
Costa Rica, Mexico, Nicaragua, Brasilien, Chile, Peru og Colombia:
Til piccoloer: US$1 pr. taske
Til rengøringspersonale: US$1-2 pr. dag
Homestay: I Sydamerika er det almindeligt at overnatte i private homestays, hvor lokale familier og evt. ansatte laver mad og gør rent. Her er det god stil at efterlade US$10-15 i drikkepenge pr. gæst.
Guidede ture
En god tommelfingerregel er:
Til guider: US$5-10 pr. dag
Til chauffører: cirka halvt så meget, som til guiderne
Vær opmærksom på, at der her findes vigtige undtagelser:
Colombia: I Colombia giver man drikkepenge på guidede ture på samme måde som i Nordamerika (se afsnit længere oppe).
Brasilien: I Brasilien er ansatte inden for turisme stærkt afhængige af drikkepenge, og det forventes, at du som rejsende er mere gavmild her sammenlignet med andre steder. Beregn 100-200 reals (brasiliansk valuta) til guider pr. dag og en smule mindre til chauffører. Og husk at brasilianere er meget diskrete, når det gælder forretning og penge, så giv dem på en diskret måde.
Caribien:
Turistbusser: Giv chaufføren et lille beløb i drikkepenge.
Privatarrangerede udflugter: Cirka US$20 pr. dag til guiden og cirka US$10 til chaufføren.
Trekking i Peru: Lønninger til bærere, kokke og guider på vandre- og trekkingruterne i Andesbjergene (f.eks. Inca Trail) er medregnet i trekkets pris, men det er stadig forventet - og værdsat - at give drikkepenge for at vise dem taknemmelighed. Beløbet er op til dig selv, men en god tommelfingerregel er cirka 20-35 nuevo sol (peruansk valuta) i alt pr. dag til bærere og kokke og cirka 20-35 nuevo sol pr. person pr. dag til guiden. Saml drikkepengene i to kuverter - den ene med penge til kokke og bærere og den anden med penge til guiden.
Taxichauffører
Taxichauffører i Mellem- og Sydamerika er delt i to lejre, når det kommer til drikkepenge:
Hvis du har forvandlet om prisen, inden turen begynder: Giv ikke ekstra drikkepenge.
Hvis prisen er fastsat af taxichaufføren: Rund beløbet op, når du betaler.
ASIEN
Restauranter og barer
Kina, Myanmar (Burma), Singapore og Taiwan: Her er der ikke kultur for drikkepenge, men i takt med, at der kommer flere og flere rejsende til Asien, er nogle af de dyrere restauranter i f.eks. Kina begyndt gerne at tage imod drikkepenge.
Cambodja, Thailand, Vietnam, Indonesien og Malaysia: Også her er turismen vokset kraftigt gennem årene, og det er blevet mere normalt at give drikkepenge, men det er stadig ikke forventet, og du kan med god samvittighed lade være.
Indien: Drikkepenge er normalt i dag i Indien. Hvis ikke der er medregnet servicegebyr på regningen, bør du efterlade 5-10% af prisen på de finere restauranter, og på de mindre formelle steder kan du nøjes med at give et par mønter eller runde op. Du kan også give cirka 10% i drikkepenge til barpersonale, hvis de har været særligt venlige eller serveret ekstra gode drinks.
Japan: Her er drikkepenge forbundet med exceptionel god service. Almindelig god service er forventeligt, og man giver derfor som udgangspunkt ikke drikkepenge. I Japan kan du endda opleve, at tjenere kan finde på at sige nej til dem.
Nepal: På mange spisesteder (særligt i Thamel og Pokhara) lægges et automatisk servicegebyr på cirka 10% oveni regningen. Hvis det er tilfældet, er det ikke normalt at lægge flere drikkepenge end det. Andre steder, hvor de ikke har dette tillæg, går du aldrig galt i byen med selv at lægge 10% for en god betjening.
Hoteller
Kina:
Budgethoteller: Ingen drikkepenge.
Finere hoteller: 5 yuan pr. taske til piccoloen.
High-end hoteller: Du kan opleve, at der lægges 10% oveni regningen for service.
Japan: Der forventes ikke drikkepenge. Hvis du insisterer på at give drikkepenge for en særligt god oplevelse, kan du lægge op til 5000 yen i en kuvert, når du rejser. De vil formentlig blive afvist, hvis du afleverer dem personligt.
Indien: Hotelpersonale i Indien får ekstremt lave lønninger, så her bliver det taget godt imod, hvis rejsende giver drikkepenge.
Til piccoloen: Cirka 50 rupees pr. taske
Til rengøringspersonale: Cirka 250 rupees pr. dag
Thailand, Cambodja, Indonesien, Filippinerne, Singapore, Vietnam og Malaysia: Der medregnes ofte et servicegebyr i regningen. Hvis du alligevel ønsker at give drikkepenge, kan du nøjes med US$1 pr. taske til piccoloen og et tilsvarende beløb pr. nat til rengøringspersonalet.
Guidede ture
Kina: Ingen drikkepenge.
Sydkorea og Taiwan: Cirka 10% af turens pris til deling mellem guide og chauffør.
Japan: 2500-5000 yen pr. dag til guider – aflever det i en kuvert. Hvis du kører med en privat chauffør, er det en venlig gestus at tilbyde at betale for hans/hendes frokost.
Indien: 300-500 rupees pr. dag til guider og 100-200 rupees til chauffører.
Singapore og Filippinerne: 10% af turens pris til deling mellem guide og chauffør.
Nepal: På trekkingture i Himalaya forventes det, at du giver drikkepenge til guider (US$10-15 pr. dag) og bærere (US$7-10 pr. dag) og evt. kokke (samme som til bærere) efter endt tur. Hav gerne beløbet hævet fra start i den lokale valuta.
Thailand, Vietnam, Malaysia, Cambodja og Indonesien: Cirka US$10-20 pr. dag til guiden og cirka halvdelen til chaufføren. Her er det normalt, at man giver de samlede drikkepenge til guiden, som selv splitter beløbet mellem de to.
Taxichauffører
Kina og Sydkorea: Ingen drikkepenge.
Japan og Nepal: Det er normalt at runde beløbet op.
Indien: Taxichauffører og rickshaw-drivers er ikke vant til drikkepenge, men det er normalt at lade dem beholde byttepengene.
Cambodja og Thailand: US$1 til taxichauffører og tuktuk-drivers.
Indonesien, Filippinerne og Malaysia: 10% af turens pris.
Singapore og Vietnam: Rund op eller lad dem beholde byttepengene.
OCEANIEN
Restauranter og barer
Australien og New Zealand: Drikkepenge er ikke forventet, men for ekstraordinær service kan du give 10-15% oveni regningen.
De sydlige Stillehavsøer: Som udgangspunkt gives ikke drikkepenge. Hvis du besøger en lille, lokal restaurant, og du har en særligt god oplevelse, vil man dog ofte give 10% i drikkepenge, uden at det forventes.
Hoteller
Australien og New Zealand:
Til piccoloer: US$1 pr. taske (i enten australske eller new zealandske dollars)
Til rengøringspersonale: US$3-5 pr. dag (i enten australske eller NZ dollars)
De sydlige Stillehavsøer: Når du checker ind på hoteller (og andre overnatningssteder), bliver du set som en helt særlig gæst – kommer du det samme sted flere gange, bliver du nærmest familie. Derfor er der ingen forventning om drikkepenge disse steder, men hvis du alligevel ønsker at vise din taknemmelighed med drikkepenge, bør du give dem direkte til den pågældende person – med chance for at de bliver afvist.
Guidede ture
Australien og New Zealand:
Turguider og private chauffører: US$20-50 pr. dag
Buschauffører: US$5-10 pr. dag
De sydlige Stillehavsøer: Det forventes, at du giver drikkepenge, hvis du har haft en god tur. Beløbet er op til dig, men husk at give dem i den lokale valuta.
Taxichauffører
Det er normalt, at du runder beløbet op, når du betaler.
AFRIKA
Restauranter og barer
Mest populære destinationer, inkl. Egypten, Marocco og Sydafrika: De fleste steder lægges der 10% i servicegebyr oveni din regning fra start, men er det ikke tilfældet, kan du give 10-15% i drikkepenge, hvis du var tilfreds med maden.
Andre afrikanske lande: Det er normalt at give enten 10-15% oveni eller runde op, og det er meget værdsat, da tjenere og barpersonale på afrikanske restauranter er relativt lavt lønnede.
Hoteller
Nordafrika, inkl. Egypten og Marokko: Vær generøs med drikkepengene. Giv cirka US$15-20 i starten af dit ophold for at gøre et godt indtryk, så du får god service resten af dit ophold. Giv derudover:
Til rengøringspersonale: US$3-5 pr. dag
Til chauffører: US$1 pr. taske
Mest populære destinationer, inkl. Sydafrika, Kenya og Tanzania: Personalet i hotelreceptionen er ofte til stor hjælp, når du skal arrangere transport eller ture i området, og det er derfor almindeligt at give US$3-5 for hver gang, de hjælper dig. Derudover bør du give:
Til rengøringspersonale: US$1 pr. dag
Til chauffører: US$1 pr. taske
Luksus safaricamps: Her vil man ofte have et glas til drikkepenge stående på disken i receptionen. Lægger du penge heri, bliver de delt mellem personalet. Hvis du ønsker at give drikkepenge til én bestemt medarbejder, bør du give dem personligt til vedkommende.
Guidede ture
Nordafrika: US$20 pr. dag til guider og en smule mindre til chauffører. I Marocco skal du være særligt opmærksom på, at drikkepenge modtages diskret.
Andre afrikanske lande: 10% af turens pris i drikkepenge til både guider og chauffører.
På safariture: Her vil man typisk give US$5-15 pr. person pr. dag. Er I en familie på fire afsted sammen i fire dage, skal I dog ikke lægge 4x15x4= US$240, men kan istedet slippe med US$100-120 i alt, da det er et udemærket maksbeløb.
Særligt for Kilimanjaro trek: Drikkepenge er obligatorisk, når du bestiger Kilimanjaro. Niveauet er cirka US$310 pr. person i alt. Beløbet gives i en kombination af nye $1-, $5- og $10-sedler. Drikkepengene gives til hovedguiden, som deler pengene mellem lokalguider, bærere og hjælpere.
Taxichauffører
Det er normalt at runde regningen op eller lade taxichaufføren beholde byttepengene.
I områder med meget turisme, f.eks. Egypten og Sydafrika: 10% af beløbet når turen er slut.
EUROPA
Restauranter og barer
De fleste europæiske lande, inkl. Frankrig, Tyskland, Spanien, Tjekkiet, Ungarn, Irland, Portugal og England: Her tilføjes ofte et servicegebyr på regningen, men hvis det ikke er tilfældet, kan du med god samvittighed lægge 5-10% oveni.
Italien og Østrig: Her lægger de ikke drikkepenge oveni fra starten. Det er derfor almindeligt at runde op i forhold til prisen. Er du i det gavmilde hjørne, giver du ekstra drikkepengene i kontanter direkte til tjeneren, da lønningerne er lave, og drikkepengene ellers går til restauranten.
Island og Skandinavien: Her er priserne ofte dyrere. Der forventes til gengæld ikke drikkepenge.
Hoteller
England, Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland, Tjekkiet og Ungarn: Hvis du har lyst, kan du give €1-2 per taske til piccoloer og €2-5 til rengøringspersonale.
Balkan og østeuropæiske lande: Lidt lavere end ovenstående.
Island og Skandinavien: Servicetillæg er medregnet, og du betaler derfor ikke drikkepenge.
Guidede ture
Det er almindeligt at give drikkepenge til både turguider og chauffører i europæiske lande.
Central- og Østeuropa: 10-20% af turens pris
Vesteuropa, inkl. Frankirg, Tyskland, Spanien og England: €25-40 pr. dag til guider og €10-15 pr. tur til chauffører.
Island og Skandinavien: Det er ikke normalt at give drikkepenge. Har du haft en ekstraordinær god oplevelse, kan du give omkring 10% af prisen som en venlig gestus.
Taxichauffører
De fleste europæiske lande har ikke tradition for at give et beløb i drikkepenge til taxichauffører. Derimod er det normalt, at man runder regningen op, når man betaler. Der er dog enkelte undtagelser.
Frankrig, Rusland og Schweiz: Taxichauffører får 10-15% i drikkepenge, når turen er slut.
Island og Skandinavien: Man giver ingen drikkepenge og runder heller ikke op.
MELLEMØSTEN
Restauranter og barer
Emiraterne, Qatar, Jordan og Saudi Arabien: 10-15% i drikkepenge til tjenere.
Dubai: Her er det lovpligtigt at lægge et servicegebyr på 10% oveni regningen på restauranter, hoteller og barer, men trods det forventer personalet stadig drikkepenge på omkring 15% - nogle steder op til 20%.
Israel: Der lægges ofte 10% i servicegebyr oveni prisen på restauranterne, så check din regning, inden du betaler, så du undgår at give dobbelt-drikkepenge.
Hoteller
Dubai: Igen er det lovpligtigt for hotellerne at lægge 10% i servicegebyr oveni din regning. Du behøver derfor ikke betale drikkepenge, medmindre du har fået en ekstraordinær god service.
Emiraterne: Hvis du får personalet til at booke bord til dig på en restaurant eller arrangere en guidet tur for dig, kan du give 100-120 dirham i drikkepenge for denne service. Derudover bør du give:
Til piccoloer: 7 dirham pr. taske
Til rengøringspersonale: 10-11 dirham pr. dag
Guidede ture
Dubai, Emiraterne og Qatar: US$10-15 til turguider og cirka det halve til chauffører.
Andre populære rejselande i Mellemøsten, inkl. Israel og Jordan:
Til guider: US$25-35 pr. dag
Til chauffører: US$35-45 pr. dag
Taxichauffører
Dubai: Taxichauffører forventer ikke drikkepenge, men du kan runde op, når du betaler, hvis du føler for at give dem lidt ekstra.
Mellemøsten generelt, inkl. Emiraterne, Israel, Jordan, Qatar og Saudi Arabien: 10-15% af turens pris.
ANDRE SPØRGSMÅL OM DRIKKEPENGE
Hvor meget bør du give i drikkepenge for ”gratis” oplevelser/ture?
I mange større byer rundt omkring i verden, er det muligt at se byen med de lokale på en sightseeingtur ad et par timers varighed. Det er ofte gratis at gå med, men det er også forventeligt, at du – ved turens ende – giver din rundviser lidt betaling for hans/hendes tid. En god tommelfingerregel er US$5-10 pr. person (i den lokale valuta).
Hvor mange penge bør du lægge efter et besøg i en moské eller et tempel?
Der findes ingen faste regler om drikkepenge, når du besøger moskéer og templer rundt omkring i verden. En god standardregel er at efterlade US$1 (i den lokale valuta) til personen, der udleverer tørklæder og andet ved indgangen, og 50 cents (i den lokale valuta) til personen, der minder dig om at tage skoene af.
Hvornår bør du give ’baksheesh’?
Hvis du rejser i Mellemøsten eller det sydlige Asien, vil du ofte blive bedt om ’baksheesh’. Udtrykket referer ofte til beskedne drikkepenge, hvormed du kan vise din påskønnelse af en service. Det er aldrig forventet eller obligatorisk at betale ’baksheesh’ – traditionen vil ofte følge den samme som ved almindelige drikkepenge. Hvis nogle beder dig om ’baksheesh’, uden at de har leveret en service (restaurant, transport eller anden hjælp), betragtes det som tiggeri, og her er det selvfølgelig også helt op til dig, om du ønsker at betale, og i så fald hvor meget.
Kilde: Lonely Planet – The ultimate guide to tipping around the world samt erfaringer fra vores mange rejsende og egne rejseeksperter.