Af Andreas
Kort om dig: Hvem er du?
Andreas, eller Andy, som jeg plejer at hedde, når jeg rejser. Selvstændig tekniker og montør med base i Aarhus – men mit hjem er der, hvor tasken står!
Jeg er vildt nysgerrig på nye steder og kulturer og vil altid gerne forstå, hvordan ting virker og hænger sammen. Det bruger jeg rigtig meget både i min hverdag, og når jeg rejser.
Jeg skulle bare lige ud og smage på verden tilbage i 2014. Nu er det fire år siden, jeg blev student, jeg er ikke startet på en uddannelse, endnu, men det vil jeg gerne. En dag! Til gengæld har jeg smagt på livet og lært en masse om verden og mig selv. Jeg har ikke travlt med at komme igennem systemet på normeret tid, men det, jeg har travlt med, er at gøre ting, der giver mening; ting der gør mig glad. Jeg har mit eget lille firma, som holder mig beskæftiget, alt det jeg har lyst til, men det er rejser, der for alvor holder mig i live. Heldigvis er jeg så forkælet, at jeg møder en masse opbakning og begejstring hos både kunder, familie, venner og kollegaer, når jeg vælger at springe ud i mine eventyr. Og det kunne jeg ikke være mere taknemmelig for.
Hvornår skal du så i gang med en uddannelse?
Jeg ved det helt ærligt ikke, og heller ikke hvad det skulle være. I første omgang rejser jeg til Grønland i et halvt år, hvor jeg skal være tømrer på Thulebasen i det nordvestlige Grønland. Og så må vi se, hvordan landet ligger, når jeg kommer hjem.
Hvilke lande har du besøgt, og hvem rejste du med?
Jeg er som barn og teenager blevet slæbt med rundt i hele verden af min far og hans kone, og det er jeg sgu ret glad for i dag. Vi har rejst som familie i bl.a. USA, Thailand, Cuba, og store dele af Europa, samt utallige kør-selv-ferier til Kroatien og på ski i Østrig og Frankrig.
Som voksen har jeg kastet mig ud i soloeventyr, selvom man jo faktisk aldrig er alene. De har bragt mig forbi Australiens Red Center, Great Barrier Reef, Den Transsibiriske Jernbane over Rusland, Mongoliet og Kina og videre til Everest Base Camp i Himalaya, Nepal, vandring på havisen i det nordlige Grønland og en masse andet.
Hvor længe er du typisk væk og hvor ofte rejser du?
Mine ture varer fra alt mellem tre dage og op til halve år. For nylig var jeg i det nordlige England for at vandre over en forlænget weekend, men hele min ”karriere” som solorejsende blev kickstartet af 6,5 måned i Australien i 2014.
Jeg rejser i princippet, så ofte jeg kan slippe af sted med det. Men det er nemt at blive fanget i en rutine, hvor toget ligesom bare kører derudaf – og der tror jeg, det er enormt vigtigt at mærke efter i maven, trække i nødbremsen og selv tage kontrollen over sit tog. Jeg er selv ret slem til at blive fanget, så det bliver for det meste ret spontant, når jeg skal afsted. Sidst jeg var væk i længere tid, var da jeg fandt ud af, at jeg skulle være skilærer for en hel sæson – seks dage senere sad jeg i bilen på vej mod fem måneder i Østrig. Bum!
Hvad inspirerede dig til at rejse ud med rygsækken?
Jeg kommer ud af en eventyrlysten familie, men det er uden tvivl mine bedsteforældre, som skal have æren for, at jeg er kommet afsted. De har rejst hele deres liv sammen og været jorden rundt, velsagtens en 2-3 gange.
I 1986-87 tog de min far og hans to søstre med på jordomrejse, så jeg er vokset op med lysbilleder fra Madagaskar, Sri Lanka, Peru, Nepal, Australien og resten af verden hjemme i deres stue. Så min udlængsel og nysgerrighed til verden er blevet født ret tidligt. I dag er min bedstefar en af mine absolutte superhelte og inspirationer. Han skal i øvrigt i en alder af 70+ til at være rejseleder på Sri Lanka – hvor vildt er det lige!?
Dit bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Jeg tror, det er enormt vigtigt ikke at tænke for meget over det. Hvis man først begynder at tænke for meget over, hvad det er, man er ved at kaste sig ud i, kan man ret hurtigt finde ud af, hvor sindssygt det egentlig er, og hvor farlig verden er.
Men sandheden er: Verden er ikke farlig. Jeg har endnu ikke mødt en udfordring, jeg ikke har kunnet overkomme. Jeg har både stået i en cowboy-landsby i Australien, hvor jeg har fået stjålet hele min oppakning med pas, tøj, ipad, alt. Eller i Himalaya, Nepal, med en forstuvet ankel, tre dages vandring fra nærmeste lufthavn, uden telefonsignal. Men begge gange, og mange mange andre, er jeg alligevel kommet ud på den anden side: Styrket, og med endnu en lektie i bagagen. Og netop derfor: Du har intet at tabe, men alt at vinde.
Hvilke forberedelser gør du normalt inden en rejse?
Jeg er nok lidt en kaot på punkt, som nævnt foregår det for det meste ret spontant. Derfor er forberedelsestiden også ofte relativt kort. Så det er noget med at google top sights på netop de locations, man skal besøge. Jeg er ikke selv så meget til ”Turen går til..” eller Lonely Planet. De er selvfølgelig gode at læne sig op ad, men jeg kunne aldrig finde på at basere en tur på dem. Generelt er det hele meget loose i forhold til planlægning, når jeg rejser – jeg er nok ikke så meget til at have en plan sat i sten, men prøver mere at spørge ind til området, lodde stemningen og bare opleve. Jeg sørger altid for at have et par ”tulredage” undervejs; altså dage hvor man ikke skal noget, dage hvor man bare kan gå rundt i byen og kigge på mennesker, drikke en kop kaffe og bare slappe af.
Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Det giver en fuldstændigt genial frihed, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Og helt ærligt; det ser sgu dumt ud at komme slæbende med sin trolley gennem Himalaya (og det er der nogen, der gør).
Rygsækrejser er en måde at komme lidt mere back to basics på, og det er et simpelt liv på et lavt budget, men man er på en eller anden måde mere i øjenhøjde med det hele på den måde. Og det kan jeg rigtig godt lide.
Læs mere om backpacking her.
Hvordan finder du tid og penge til at realisere drømmen?
Som med alt andet handler det vel om prioriteter? Jeg møder så mange mennesker, som siger noget i retning af: ”Gid jeg også havde gjort det” eller ”Bare jeg også kunne det” – og det kan man. Det handler bare om at ville det nok. Jeg skal i hvert fald ikke stå der om 20 år og ærgre mig over, at jeg ikke fik det prøvet af.
Og altså... Jeg er jo ikke så meget anderledes end alle andre. Jeg synes også, det er svært at springe ud i, jeg synes også det er hårdt at skulle springe ind og ud af ”virkeligheden”, og jeg er da ofte i tvivl, om det er det rigtige, jeg gør; om jeg prioriterer min tid og min energi rigtigt – for hvad er i grunden rigtigt?
Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Hmm… Den er sgu svær! Men jeg skulle engang fra Darwin til Alice Springs i Australien og havde fundet et lift på et hostel. Jeg anede ikke rigtigt, hvad det var for en fyr, men han virkede fin nok – så jeg tænkte, at jeg nok ville overleve de 1500 km. Han viste sig at være alle tiders fyr, Gordon, oprindeligt fra Tyskland, men bosat i Australien. I sin fritid syslede han med at bygge didgeridoos. Han havde studeret Aboriginal Healing and Medicine, vidste en masse om de indfødtes kultur og kunne fortælle en masse om dem. Han kendte strækningen ret godt og tog sig tid til at vise mig en masse aboriginal sites langs ruten.
Om aftenen kørte vi ind i bushen, hvor vi spillede didgeridoo rundt om bålet og sov i swags under stjernerne. Fuldstændigt legendarisk arrangement og lidt af et røverkøb til 250$!
Se alle vores rejseforslag til Australien her.
Hvad er dit bedst pakketip og hvad rejser du aldrig uden?
Merinould! Jeg er over det seneste års tid blevet virkelig begejstret for merinould. Jeg har det altid med: Hue, sokker, underbukser, t-shirts, termoundertøj. Det har nogle helt geniale kvaliteter for os rejsende; det er virkelig behageligt at have på, åndbart, hurtigttørrende og i kolde temperaturer varmer uld stadig, selvom det bliver vådt. Og så lugter det ikke. Det vil sige, at man kan have en t-shirt på i en uge, uden at den lugter eller bliver klam. Og ja, jeg har testet!
Men med et godt basiskit kan man klare det meste uden at skulle tænke sig alt for meget om. Vandrestøvler, sneakers, merinouldsokker (både geniale til vandring og til småkolde forhold), skaljakke, fleece, multitool, pandelygte og vandflaske. Det er nogle af de ting jeg pakker hver gang.
Se hele vores backpacker pakkeliste her.
Hvilke lande er på din bucketlist, og hvad lægger du vægt på, når du vælger en destination?
Jeg er sgu nok lidt en håbløs romantiker, så der skal helst være et eller andet eventyreragtigt over det, som at begive sig ud på en ekspedition! Haha. Også selvom det i virkeligheden bare er mig, der iført Fjällräven og vandrestøvler stiger ombord på den billigste flyafgang, jeg kunne finde.
Jeg er enormt draget af sne og kulde; Arktis og det nordlige Skandinavien. Så hundeslædetur fra Nordnorge gennem Sverige og Finland til den russiske grænse ligger et eller andet sted på den ekstreme ønskeliste og snurrer. Det næste halve år byder på bidende kulde og 24 timers mørke nord for polarcirklen – og det bliver pisse fedt!
Roadtrip gennem Afrika, særligt Etiopien og Kenya vil jeg vildt gerne se. Sydamerika er også klart noget af det jeg drømmer om. Jeg vil bare gerne se det hele!
Andet du gerne vil dele fra livet som rygsækrejsende?
Din rygsæk er dit hjem, mens du er af sted. Køb noget ordentligt og behandl den pænt, så holder den i mange år. Og hvis du ikke kan bære din oppakning selv, så har du pakket for meget.
Det er okay at rejse alene. Der er så mange fantastiske mennesker ude i verden – og de rejser alene ligesom dig. Det er virkelig så nemt at komme til at tale med en masse skønne mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Jeg har mødt en masse fede folk undervejs, nogle af dem har jeg stadig kontakt med, og vi har besøgt hinanden. Så spring ud i det!
Afslutningsvis vil jeg citere en klog mand. Asger Aamund sagde engang: ”Vi er en nation af vikinger, så hop i langskibet og kom af sted!”
Tak til Andreas for at dele sin rejseglæde med andre!
Se alle vores jordomrejser her.
Andreas, eller Andy, som jeg plejer at hedde, når jeg rejser. Selvstændig tekniker og montør med base i Aarhus – men mit hjem er der, hvor tasken står!
Jeg er vildt nysgerrig på nye steder og kulturer og vil altid gerne forstå, hvordan ting virker og hænger sammen. Det bruger jeg rigtig meget både i min hverdag, og når jeg rejser.
Jeg skulle bare lige ud og smage på verden tilbage i 2014. Nu er det fire år siden, jeg blev student, jeg er ikke startet på en uddannelse, endnu, men det vil jeg gerne. En dag! Til gengæld har jeg smagt på livet og lært en masse om verden og mig selv. Jeg har ikke travlt med at komme igennem systemet på normeret tid, men det, jeg har travlt med, er at gøre ting, der giver mening; ting der gør mig glad. Jeg har mit eget lille firma, som holder mig beskæftiget, alt det jeg har lyst til, men det er rejser, der for alvor holder mig i live. Heldigvis er jeg så forkælet, at jeg møder en masse opbakning og begejstring hos både kunder, familie, venner og kollegaer, når jeg vælger at springe ud i mine eventyr. Og det kunne jeg ikke være mere taknemmelig for.
Hvornår skal du så i gang med en uddannelse?
Jeg ved det helt ærligt ikke, og heller ikke hvad det skulle være. I første omgang rejser jeg til Grønland i et halvt år, hvor jeg skal være tømrer på Thulebasen i det nordvestlige Grønland. Og så må vi se, hvordan landet ligger, når jeg kommer hjem.
Hvilke lande har du besøgt, og hvem rejste du med?
Jeg er som barn og teenager blevet slæbt med rundt i hele verden af min far og hans kone, og det er jeg sgu ret glad for i dag. Vi har rejst som familie i bl.a. USA, Thailand, Cuba, og store dele af Europa, samt utallige kør-selv-ferier til Kroatien og på ski i Østrig og Frankrig.
Som voksen har jeg kastet mig ud i soloeventyr, selvom man jo faktisk aldrig er alene. De har bragt mig forbi Australiens Red Center, Great Barrier Reef, Den Transsibiriske Jernbane over Rusland, Mongoliet og Kina og videre til Everest Base Camp i Himalaya, Nepal, vandring på havisen i det nordlige Grønland og en masse andet.
Hvor længe er du typisk væk og hvor ofte rejser du?
Mine ture varer fra alt mellem tre dage og op til halve år. For nylig var jeg i det nordlige England for at vandre over en forlænget weekend, men hele min ”karriere” som solorejsende blev kickstartet af 6,5 måned i Australien i 2014.
Jeg rejser i princippet, så ofte jeg kan slippe af sted med det. Men det er nemt at blive fanget i en rutine, hvor toget ligesom bare kører derudaf – og der tror jeg, det er enormt vigtigt at mærke efter i maven, trække i nødbremsen og selv tage kontrollen over sit tog. Jeg er selv ret slem til at blive fanget, så det bliver for det meste ret spontant, når jeg skal afsted. Sidst jeg var væk i længere tid, var da jeg fandt ud af, at jeg skulle være skilærer for en hel sæson – seks dage senere sad jeg i bilen på vej mod fem måneder i Østrig. Bum!
Hvad inspirerede dig til at rejse ud med rygsækken?
Jeg kommer ud af en eventyrlysten familie, men det er uden tvivl mine bedsteforældre, som skal have æren for, at jeg er kommet afsted. De har rejst hele deres liv sammen og været jorden rundt, velsagtens en 2-3 gange.
I 1986-87 tog de min far og hans to søstre med på jordomrejse, så jeg er vokset op med lysbilleder fra Madagaskar, Sri Lanka, Peru, Nepal, Australien og resten af verden hjemme i deres stue. Så min udlængsel og nysgerrighed til verden er blevet født ret tidligt. I dag er min bedstefar en af mine absolutte superhelte og inspirationer. Han skal i øvrigt i en alder af 70+ til at være rejseleder på Sri Lanka – hvor vildt er det lige!?
Dit bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Jeg tror, det er enormt vigtigt ikke at tænke for meget over det. Hvis man først begynder at tænke for meget over, hvad det er, man er ved at kaste sig ud i, kan man ret hurtigt finde ud af, hvor sindssygt det egentlig er, og hvor farlig verden er.
Men sandheden er: Verden er ikke farlig. Jeg har endnu ikke mødt en udfordring, jeg ikke har kunnet overkomme. Jeg har både stået i en cowboy-landsby i Australien, hvor jeg har fået stjålet hele min oppakning med pas, tøj, ipad, alt. Eller i Himalaya, Nepal, med en forstuvet ankel, tre dages vandring fra nærmeste lufthavn, uden telefonsignal. Men begge gange, og mange mange andre, er jeg alligevel kommet ud på den anden side: Styrket, og med endnu en lektie i bagagen. Og netop derfor: Du har intet at tabe, men alt at vinde.
Hvilke forberedelser gør du normalt inden en rejse?
Jeg er nok lidt en kaot på punkt, som nævnt foregår det for det meste ret spontant. Derfor er forberedelsestiden også ofte relativt kort. Så det er noget med at google top sights på netop de locations, man skal besøge. Jeg er ikke selv så meget til ”Turen går til..” eller Lonely Planet. De er selvfølgelig gode at læne sig op ad, men jeg kunne aldrig finde på at basere en tur på dem. Generelt er det hele meget loose i forhold til planlægning, når jeg rejser – jeg er nok ikke så meget til at have en plan sat i sten, men prøver mere at spørge ind til området, lodde stemningen og bare opleve. Jeg sørger altid for at have et par ”tulredage” undervejs; altså dage hvor man ikke skal noget, dage hvor man bare kan gå rundt i byen og kigge på mennesker, drikke en kop kaffe og bare slappe af.
Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Det giver en fuldstændigt genial frihed, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Og helt ærligt; det ser sgu dumt ud at komme slæbende med sin trolley gennem Himalaya (og det er der nogen, der gør).
Rygsækrejser er en måde at komme lidt mere back to basics på, og det er et simpelt liv på et lavt budget, men man er på en eller anden måde mere i øjenhøjde med det hele på den måde. Og det kan jeg rigtig godt lide.
Læs mere om backpacking her.
Hvordan finder du tid og penge til at realisere drømmen?
Som med alt andet handler det vel om prioriteter? Jeg møder så mange mennesker, som siger noget i retning af: ”Gid jeg også havde gjort det” eller ”Bare jeg også kunne det” – og det kan man. Det handler bare om at ville det nok. Jeg skal i hvert fald ikke stå der om 20 år og ærgre mig over, at jeg ikke fik det prøvet af.
Og altså... Jeg er jo ikke så meget anderledes end alle andre. Jeg synes også, det er svært at springe ud i, jeg synes også det er hårdt at skulle springe ind og ud af ”virkeligheden”, og jeg er da ofte i tvivl, om det er det rigtige, jeg gør; om jeg prioriterer min tid og min energi rigtigt – for hvad er i grunden rigtigt?
Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Hmm… Den er sgu svær! Men jeg skulle engang fra Darwin til Alice Springs i Australien og havde fundet et lift på et hostel. Jeg anede ikke rigtigt, hvad det var for en fyr, men han virkede fin nok – så jeg tænkte, at jeg nok ville overleve de 1500 km. Han viste sig at være alle tiders fyr, Gordon, oprindeligt fra Tyskland, men bosat i Australien. I sin fritid syslede han med at bygge didgeridoos. Han havde studeret Aboriginal Healing and Medicine, vidste en masse om de indfødtes kultur og kunne fortælle en masse om dem. Han kendte strækningen ret godt og tog sig tid til at vise mig en masse aboriginal sites langs ruten.
Om aftenen kørte vi ind i bushen, hvor vi spillede didgeridoo rundt om bålet og sov i swags under stjernerne. Fuldstændigt legendarisk arrangement og lidt af et røverkøb til 250$!
Se alle vores rejseforslag til Australien her.
Hvad er dit bedst pakketip og hvad rejser du aldrig uden?
Merinould! Jeg er over det seneste års tid blevet virkelig begejstret for merinould. Jeg har det altid med: Hue, sokker, underbukser, t-shirts, termoundertøj. Det har nogle helt geniale kvaliteter for os rejsende; det er virkelig behageligt at have på, åndbart, hurtigttørrende og i kolde temperaturer varmer uld stadig, selvom det bliver vådt. Og så lugter det ikke. Det vil sige, at man kan have en t-shirt på i en uge, uden at den lugter eller bliver klam. Og ja, jeg har testet!
Men med et godt basiskit kan man klare det meste uden at skulle tænke sig alt for meget om. Vandrestøvler, sneakers, merinouldsokker (både geniale til vandring og til småkolde forhold), skaljakke, fleece, multitool, pandelygte og vandflaske. Det er nogle af de ting jeg pakker hver gang.
Se hele vores backpacker pakkeliste her.
Hvilke lande er på din bucketlist, og hvad lægger du vægt på, når du vælger en destination?
Jeg er sgu nok lidt en håbløs romantiker, så der skal helst være et eller andet eventyreragtigt over det, som at begive sig ud på en ekspedition! Haha. Også selvom det i virkeligheden bare er mig, der iført Fjällräven og vandrestøvler stiger ombord på den billigste flyafgang, jeg kunne finde.
Jeg er enormt draget af sne og kulde; Arktis og det nordlige Skandinavien. Så hundeslædetur fra Nordnorge gennem Sverige og Finland til den russiske grænse ligger et eller andet sted på den ekstreme ønskeliste og snurrer. Det næste halve år byder på bidende kulde og 24 timers mørke nord for polarcirklen – og det bliver pisse fedt!
Roadtrip gennem Afrika, særligt Etiopien og Kenya vil jeg vildt gerne se. Sydamerika er også klart noget af det jeg drømmer om. Jeg vil bare gerne se det hele!
Andet du gerne vil dele fra livet som rygsækrejsende?
Din rygsæk er dit hjem, mens du er af sted. Køb noget ordentligt og behandl den pænt, så holder den i mange år. Og hvis du ikke kan bære din oppakning selv, så har du pakket for meget.
Det er okay at rejse alene. Der er så mange fantastiske mennesker ude i verden – og de rejser alene ligesom dig. Det er virkelig så nemt at komme til at tale med en masse skønne mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Jeg har mødt en masse fede folk undervejs, nogle af dem har jeg stadig kontakt med, og vi har besøgt hinanden. Så spring ud i det!
Afslutningsvis vil jeg citere en klog mand. Asger Aamund sagde engang: ”Vi er en nation af vikinger, så hop i langskibet og kom af sted!”
Tak til Andreas for at dele sin rejseglæde med andre!
Se alle vores jordomrejser her.
