En nyhed der kan glæde de fleste unge: I en rundspørge, foretaget af os her hos Jysk Rejsebureau, viste det sig, at unge, der har været på jordomrejse, har lært mere om sig selv og om verden, efter de har været på jordomrejse.

I gamle dage talte man om dannelsesrejser. Lange rejser som udviklede ens personlighed ved at få indsigt i og forståelse for andre kulturer. Man skulle tro, at dette var forandret med informationssamfundet, men rejser – dannelsesrejser eller andre - udvikler os stadig i høj grad.

De unge kommer ikke kun hjem med en masse indtryk og oplevelser i rygsækken – de kommer med stor sandsynlighed også hjem som forandrede mennesker. 86,9 % af de adspurgte jordomrejsende svarerede nemlig også ja til, at rejsen har ændret dem som mennesker, og hele 98,3 procent svarer, at de har lært mere om sig selv efter jordomrejsen.

En jordomrejse forandrer dit liv
De adspurgte i den store rundspørge har bl.a. skullet svare på, hvordan man med en jordomrejse forandrer og udvikler sig som menneske. 74 % svarer, at deres jordomrejse i nogen, høj eller meget høj grad har påvirket deres livsførelse senere i livet.

Bliver mere udadvendte og får mere selvtillid
69,1 procent af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad er blevet mere rummelige, mens 67,4 mener at de også er blevet mere udadvendte.
Hver femte svarer, at de i meget høj grad har fået mere selvtillid, og selvstændigheden smitter af på resten af personligheden efter en jordomrejse. Hver tredje svarer, at de i meget høj grad er blevet mere selvstændige og hele 43,9 procent svarer, at i høj grad er blevet mere selvstændige af at rejse jorden rundt.

Bliver bedre til sprog og får bedre kulturforståelse
Ud af 230 personer, der har rejst jorden rundt, svarer næsten 70 procent, at de i meget høj grad eller i høj grad er blevet bedre til sprog.
Stort set alle de 230 svarer, at de har fået større viden og indsigt i andre kulturer (57 procent svarer, at de har fået dette i meget høj grad).

Hvordan en jordomrejse forandrer dig som menneske:
  • Du bliver bedre til sprog
  • Du ved mere om sig selv
  • Du bliver mere rummelig
  • Du bliver mere udadvendt
  • Du bliver mere selvstændig
  • Du får større indsigt i og viden om andre kulturer.


Til gengæld svarer størstedelen af de berejste, at deres tur ikke har haft indvirkning på deres valg af uddannelse eller beskæftigelse.

Så måske forældrene og politikerne ikke skal være så bange alligevel – og til de unge: Det er vist bare om at komme afsted.

Læs mere om vores jordomrejser her.

Til top