Af Anders Uglebjerg Grud
Vi, Tine og jeg, startede først med at køre fire timer i bus, tværs over Lombok, inden vi nåede havnen, hvor vi gik om bord på vores båd, hvorpå vi sov de efterfølgende fire nætter. Vi var 24 ialt på båden inkl. otte danskere, hvilket vi absolut ikke er vant til.
På vej til Komodo
De første to dage brugte vi på at sejle fra den ene paradis-ø til den næste, hvor vi brugte tiden på at slappe af på stranden eller snorkle i rigtig gode omgivelser. Vi så masser af fine koraler og farverige fisk. Vi glæder os nu meget til endelig at få taget det dykkercertifikat, så vi kan se mere af verden under havet.
Når vi ikke var på strandene sejlede vi med båden langs Sumbawas kyst, hvilket var en smuk oplevelse. Lad det dog være sagt med det samme: Sejlturen var ret hård. Båden var meget lille, og vi sov meget tæt på dækket. Samtidig havde vi ret hård bølgegang på vej til Komodo om natten, hvor flere blev søsyge. Selv blev vi heldigvis ikke ret hårdt ramt. Vi fik dog serveret ganske fin mad, og turene var velorganiserede.
Komodo-varaner
På dag tre ramte vi et af turens højdepunkter, da vi kom til Komodo Island, som er kendt for at huse komodo-varaner. Vi var ret spændte, men vidste også godt, at varanerne var svære at finde på denne ø. Komodo-varanen er verdens største krybdyr, og kan blive og til tre meter lang. De er rovdyr og dræber deres bytte ved at bide det, hvorefter de følger efter det, indtil byttet dør af forgiftning, pga bakterierne fra Komodo-varanens mund. Derudover er dyrene ret aggressive, og de overfalder mennesker med jævne mellemrum. Derfor var vi også helt trykke, da vi skulle på gåtur med en ranger bevæbnet med... en pind. Dyrene har længe været en myte, og deres eksistens blev faktisk først bekræftet for den vestlige verden i 1910, da de blev "opdaget". Flere historikere mener faktisk, at den kinesiske drage er baseret på komodo-varanen og har dens udseende herfra.
Vi så masser af hjorte-lignende dyr samt et par vildsvin, men ingen varaner. Vi så dog en enkelt på vej tilbage til båden. Det var en kæmpe han på omkring 2,5 meter, som lå og sov under en trappe. Da den lå der, kunne vi ikke se den så godt, men vi var glade for, at vi i det mindste så ėn. Heldigvis ville vi få chancen for at se flere på øen Rinca dagen efter.
Flores
Vi ankom om eftermiddagen i Labuan Bajo, som er på øen Flores, og som er byen, hvor ture til Komodo arrangeres. Byen er der dog ikke ret meget at sige om, men der findes dykning i verdensklasse her. Ca. halvdelen af folkene på båden stod af her, og vi fik nye om bord. Der blev holdt en fest på båden om aftenen. Vi holdt os dog i baggrunden, da Tine ikke havde det så godt.
Rinca
Morgenen efter ankom vi til øen Rinca, hvor komodo-varanerne også huserer. Øen er noget anderledes end Komodo, da den er varmere, har mere dyreliv og er mere bar. Besøget skulle vise sig at blive vores højdepunkt på turen, helt som ventet, da det vrimlede med varanerne her. Vi så omkring 15 stk. rundt omkring på øen. De var dog ikke så aktive, men vi var glade. Vi kom ret tæt på nogen af dem, og rangerne var klar med pinden, men de var helt dvaske. Vi så også flere aber samt et par bøfler, men besøget var en klar succes.
Efter vores succesfulde og stegende hede besøg på Rinca, fik vi endnu en snorkletur på en nærliggende strand, inden en 14-timers sejltur tilbage mod Lombok ventede. Det var dog en ret idyllisk aften. Vi sejlede forbi en vulkan, der havde været i udbrud tre uger forinden. Selvom der var helt mørkt, kunne vi stadig se det orange skær fra lavaen på vulkanen. Kort forinden havde omkring ti delfiner fulgt båden i godt et kvarter.
Retur til Lombok
Den sidste dag var ret lang, da vi blot ventede på at komme tilbage til Lombok. For første gang på turen oplevede vi reelt gråvejr, så stoppene på dagens små øer var ikke så fede, som de kunne have været. Vi kom dog ud at gå lidt i en lille landsby, hvor vi badede ved et vandfald. Det var egentlig tæt på det eneste kultur, vi oplevede på disse fem dage, så det var en skøn forandring. Da vi kom tilbage til Lombok, blev vi indlogeret på et noget finere hotel, end vi er vant til. Der var både velkomstdrinks og buffet, så der var høj standard.
Det var også Tines fødselsdag, hvilket vi ikke rigtig havde muligheden for at fejre. Det måtte vi vente med, til vi kom til Nusa Lembongan - en lille ø udenfor Bali, hvor vi skulle tage dykkercertifikat og have fast base den næste uges tid.
Se alle vores rejseforslag til Indonesien her.
På vej til Komodo
De første to dage brugte vi på at sejle fra den ene paradis-ø til den næste, hvor vi brugte tiden på at slappe af på stranden eller snorkle i rigtig gode omgivelser. Vi så masser af fine koraler og farverige fisk. Vi glæder os nu meget til endelig at få taget det dykkercertifikat, så vi kan se mere af verden under havet.
Når vi ikke var på strandene sejlede vi med båden langs Sumbawas kyst, hvilket var en smuk oplevelse. Lad det dog være sagt med det samme: Sejlturen var ret hård. Båden var meget lille, og vi sov meget tæt på dækket. Samtidig havde vi ret hård bølgegang på vej til Komodo om natten, hvor flere blev søsyge. Selv blev vi heldigvis ikke ret hårdt ramt. Vi fik dog serveret ganske fin mad, og turene var velorganiserede.
Komodo-varaner
På dag tre ramte vi et af turens højdepunkter, da vi kom til Komodo Island, som er kendt for at huse komodo-varaner. Vi var ret spændte, men vidste også godt, at varanerne var svære at finde på denne ø. Komodo-varanen er verdens største krybdyr, og kan blive og til tre meter lang. De er rovdyr og dræber deres bytte ved at bide det, hvorefter de følger efter det, indtil byttet dør af forgiftning, pga bakterierne fra Komodo-varanens mund. Derudover er dyrene ret aggressive, og de overfalder mennesker med jævne mellemrum. Derfor var vi også helt trykke, da vi skulle på gåtur med en ranger bevæbnet med... en pind. Dyrene har længe været en myte, og deres eksistens blev faktisk først bekræftet for den vestlige verden i 1910, da de blev "opdaget". Flere historikere mener faktisk, at den kinesiske drage er baseret på komodo-varanen og har dens udseende herfra.
Vi så masser af hjorte-lignende dyr samt et par vildsvin, men ingen varaner. Vi så dog en enkelt på vej tilbage til båden. Det var en kæmpe han på omkring 2,5 meter, som lå og sov under en trappe. Da den lå der, kunne vi ikke se den så godt, men vi var glade for, at vi i det mindste så ėn. Heldigvis ville vi få chancen for at se flere på øen Rinca dagen efter.
Flores
Vi ankom om eftermiddagen i Labuan Bajo, som er på øen Flores, og som er byen, hvor ture til Komodo arrangeres. Byen er der dog ikke ret meget at sige om, men der findes dykning i verdensklasse her. Ca. halvdelen af folkene på båden stod af her, og vi fik nye om bord. Der blev holdt en fest på båden om aftenen. Vi holdt os dog i baggrunden, da Tine ikke havde det så godt.
Rinca
Morgenen efter ankom vi til øen Rinca, hvor komodo-varanerne også huserer. Øen er noget anderledes end Komodo, da den er varmere, har mere dyreliv og er mere bar. Besøget skulle vise sig at blive vores højdepunkt på turen, helt som ventet, da det vrimlede med varanerne her. Vi så omkring 15 stk. rundt omkring på øen. De var dog ikke så aktive, men vi var glade. Vi kom ret tæt på nogen af dem, og rangerne var klar med pinden, men de var helt dvaske. Vi så også flere aber samt et par bøfler, men besøget var en klar succes.
Efter vores succesfulde og stegende hede besøg på Rinca, fik vi endnu en snorkletur på en nærliggende strand, inden en 14-timers sejltur tilbage mod Lombok ventede. Det var dog en ret idyllisk aften. Vi sejlede forbi en vulkan, der havde været i udbrud tre uger forinden. Selvom der var helt mørkt, kunne vi stadig se det orange skær fra lavaen på vulkanen. Kort forinden havde omkring ti delfiner fulgt båden i godt et kvarter.
Retur til Lombok
Den sidste dag var ret lang, da vi blot ventede på at komme tilbage til Lombok. For første gang på turen oplevede vi reelt gråvejr, så stoppene på dagens små øer var ikke så fede, som de kunne have været. Vi kom dog ud at gå lidt i en lille landsby, hvor vi badede ved et vandfald. Det var egentlig tæt på det eneste kultur, vi oplevede på disse fem dage, så det var en skøn forandring. Da vi kom tilbage til Lombok, blev vi indlogeret på et noget finere hotel, end vi er vant til. Der var både velkomstdrinks og buffet, så der var høj standard.
Det var også Tines fødselsdag, hvilket vi ikke rigtig havde muligheden for at fejre. Det måtte vi vente med, til vi kom til Nusa Lembongan - en lille ø udenfor Bali, hvor vi skulle tage dykkercertifikat og have fast base den næste uges tid.
Se alle vores rejseforslag til Indonesien her.
