Man skulle næsten tro, at begrebet Fest & Farver stammer fra Indiens festval; Holi. Det går i hvert fald ikke stille for sig. Holi markerer begyndelsen på foråret efter en lang vinter, men er også et symbol på det godes sejr over det onde. Festivalen falder på forskellige datoer, da den afholdes ved fuldmåne, men altid i enten februar eller marts. Traditionelt set varer festivalen to dage, men kan, alt efter hvor i Indien man befinder sig, varer op til en uge. Folk stimler sammen fra nær og fjern, og man kan for en stund glemme social rang og kulturelle forskelligheder, og i stedet forenes i fælles dans, sang og glæde.

Dag 1 - Holika Dahan
Den første dag af festivalen kaldes Holika Dahan eller også bare lille Holi. Her samles man rundt om et stort bål, hvor man synger og danser sammen og beder om velstand og lykke. Bålet symboliserer renselse af alt det negative og sejren over det onde.

Dag 2 - Rangwali Holi
Den anden dag, selve Holi-dagen, går ud på at give slip og fejre livet. Dagen begynder med en slags farvekrig, hvor man kaster farvede pulver-gulal på hinanden i vild begejstring. Deltager du i festlighederne, på lige fod med de lokale, bliver dit tøj aldrig det samme igen - og din hud vil have et lyserødt i de næste to uger. Men det er sjovt! Mest af alt at opleve, hvordan inderne i al hjertelighed fester og farver hinanden – uden en dråbe alkohol indtages. Farverne har forskellige betydninger, f.eks. symbolisere rød kærlighed og frugtbarhed, mens grøn symboliserer en ny begyndelse.

Hele festligheden afsluttes selvfølgelig med et overdådig festmåltid med mange af de traditionelle indiske retter så som gujiya, som er en slags sød dumpling med nødder, tørret frugt og sukker. Hertil drikkes der lassi, en kold og forfriskende yogurtdrink med eksotiske frugter i som f.eks. mango eller banan.

Der findes en lang række forskellige legender om, hvordan Holi-traditionen opstod, og er nok i dag et mix af dem alle - lang historie kort: Noget med en ond dæmon, der bliver besejret med en magisk kappe, der kunne modstå ild og noget med et ansigt farvet i pudder som symboliserede starten på noget nyt. Heraf de store bål og kastning af pulver i mange farver.

Holi-festival verden over
Det er ikke mærkeligt, at denne farverige og festlige tradition breder sig ud over det meste af verden, og er nu også en fast begivenhed mange andre steder i verden. Man kan opleve Holi blive fejret af hinduer i andre lande som Nepal, Bangladesh, Malaysia og Sydafrika.

Er du blevet nysgerrig på Indien, så læs mere om landet på vores rejseforslag her.

... og vil du gerne fejre Holi under dit ophold i Indien, så tag en snak med din rejsekonsulent.


Til top