Af Line Schacht Boeg
Tidspunkt for rejse
Juli 2022
Jeg var i sommeren sidste år på en fire måneders rejse i Stillehavet sammen med min mand og vores to drenge på 9 og 12 år. Det var en rejse, som vi havde glædet os til i flere år, da den blev udskudt flere gange pga. corona. I 2022 blev drømmen endelig til virkelighed, og vi tog afsted og satte kursen mod Stillehavet.
Roadtrip i Fiji
Et af de lande, vi gerne ville besøge, var Fiji, hvor vi valgte at tage på to ugers roadtrip på hovedøen, Viti Levu. Fiji er nok mest kendt for sine paradisøer, som man normalvis ø-hopper rundt imellem. Men da vi netop kom fra seks ugers ø-hop i Fransk Polynesien, ville vi i stedet opleve kulturen og naturen i Fiji. En af de oplevelser, vi glædede os mest til, var et fire dages homestay i en lille landsby, hvor vi skulle bo hos en lokal familie.
Homestay i Nakalova Village
Da vi ankom til landsbyen en søndag eftermiddag, skulle vi direkte i kirke. Vi skulle egentlig først have været til en velkomstceremoni, men den måtte vente til efter kirken. Fijianerne er meget religiøse, så de fleste fra landsbyen deltog i kirken, og de kiggede meget nysgerrigt, men venligt, på os. En prædiken i Fiji er en længere sceance, og i vores tilfælde talte tre forskellige præster efter hinanden (på fijiansk); først en rolig prædiken og til sidst en 45-minutters decideret dundertale fra den ældste præst. Undervejs var der masser af musik og fijiansk gospelsang. Teksten til sangene stod på en skærm, og baggrundsbilledet var et snelandskab. Det var en meget kontrastfyldt oplevelse at stå i en lille, sparsomt indrettet, åben fijiansk kirke i 30 graders varme og se på snefnug, der faldt stille og roligt ned bag salmeteksten.
Skik følge...
Efter kirken var det tid til at besøge landsbyens ældste, som skulle byde os velkommen, efter at vi havde præsenteret en gave, som vi skulle have med. Denne form for gave kaldes sevu-sevu på fijiansk, og det er en obligatorisk ting at have med, når man skal have tilladelse til at opholde sig i en landsby. Sevu-sevu’en består af Kava-rod, som man bruger til at lave en lettere euforiserende drik, som de lokale drikker. Kava ligner og smager af muddervand (ikke nogen fornøjelse skal jeg hilse og sige), og så kommer tungen til at snurre lidt.
Vi skulle først møde op hos de ældste, heriblandt landsbyens høvding, og sige Bula (som betyder ”hej” og ”velkommen” på fijiansk, og som alle råber til én, hvorend man færdes). Herefter skulle vi præsentere gaven til høvdingen, og den tog han imod. Derpå tog kvinderne over og begyndte at rive Kavaen, putte det i et klæde, hælde vand over og derefter vride det ned i en spand. Og så var der ellers serveret! Min mand skulle sidde på en helt bestemt måde og tage imod den lille skål. Han skulle have en traditionel nederdel på og sidde i skrædderstilling. Herefter skulle han klappe tre gange, sige "BULA" (højt), og derefter modtage skålen med begge hænder og drikke heeeele skålens indhold. Der var ikke noget med at levne, da det betyder uheld og er uhøfligt. Jeg morede mig vældigt over, at han skulle drikke det, for jeg tænkte, at kvinder ikke var en del af ritualet... men jeg slap ikke og måtte selv igennem samme tur. Vi blev ikke decideret påvirkede af Kava’en, men jeg sov utroligt godt om natten..
En del af landsbyen
Efter ceremonien blev vi budt velkommen som en del af landsbyen, og måtte færdes som vi ville. De eneste regler i traditionelle fijianske landsbyer er, at man ikke må have solbriller på, man må ikke bære en rygsæk på ryggen (det er ok at bære den i hænderne), og man må ikke vise skuldre og have lårkort kjole på. Jeg fik dog dispensation til en stropkjole, da det var meget varmt.
De fleste lokale i de små landsbyer i Fiji er fattige og lever meget spartansk. Et homestay er en unik mulighed for at få indblik i, hvordan de lokale lever, og man skal derfor ikke forvente samme leve- og hygiejnestandard som på et hotel. Selv skulle jeg lige vænne mig til det med hygiejnen, men det var en del af oplevelsen. For os alle fire, og især mine drenge, var homestayet en af de største oplevelser på hele vores lange rejse. Drengene havde hele tiden en stor flok børn at lege med, så de legede og spillede fodbold fra morgen til aften. Alle fire aftener samledes alle landsbyens børn sig hos vores familie, hvor de lå på gulvet og så Mr. Bean, som de allesammen, inklusiv mine drenge, var flade af grin over.
En oplevelse, vi ikke ville have været foruden
Som tak for at vi måtte være en del af landsbyen, købte vi slik til alle børnene, og vi gav også noget af drengenes gamle tøj til landsbyen. Vores værtspar, Assi og Navi, samlede alle børnene, og vi sad på gulvet allesammen, mens børnene stillede sig op efter tur og fortalte, hvorfor mine drenge var deres bedste venner. Herefter spillede og sang mine drenge en sang for dem, og det var virkelig en fin måde at sige farvel på. Vi fik allesammen kridt på kinderne, vistnok for at ønske held og lykke.
Begge mine drenge var triste, da vi forlod landsbyen, og det var børnene i landsbyen også. Opholdet har efterladt et stort indtryk hos os alle fire. Et homestay er virkelig noget, jeg vil anbefale, hvis du vil have et ægte indblik i, hvordan de lokale lever – et liv, der på alle måder er langt væk vores dagligdag i Danmark.
Drømmer du selv om en rejse til Fiji?
Se vores spændende rejseforslag til Fiji her.
Du er også altid velkommen til at sende en online rejseforespørgsel - så kontakter vi dig snarest muligt.
Roadtrip i Fiji
Et af de lande, vi gerne ville besøge, var Fiji, hvor vi valgte at tage på to ugers roadtrip på hovedøen, Viti Levu. Fiji er nok mest kendt for sine paradisøer, som man normalvis ø-hopper rundt imellem. Men da vi netop kom fra seks ugers ø-hop i Fransk Polynesien, ville vi i stedet opleve kulturen og naturen i Fiji. En af de oplevelser, vi glædede os mest til, var et fire dages homestay i en lille landsby, hvor vi skulle bo hos en lokal familie.
Homestay i Nakalova Village
Da vi ankom til landsbyen en søndag eftermiddag, skulle vi direkte i kirke. Vi skulle egentlig først have været til en velkomstceremoni, men den måtte vente til efter kirken. Fijianerne er meget religiøse, så de fleste fra landsbyen deltog i kirken, og de kiggede meget nysgerrigt, men venligt, på os. En prædiken i Fiji er en længere sceance, og i vores tilfælde talte tre forskellige præster efter hinanden (på fijiansk); først en rolig prædiken og til sidst en 45-minutters decideret dundertale fra den ældste præst. Undervejs var der masser af musik og fijiansk gospelsang. Teksten til sangene stod på en skærm, og baggrundsbilledet var et snelandskab. Det var en meget kontrastfyldt oplevelse at stå i en lille, sparsomt indrettet, åben fijiansk kirke i 30 graders varme og se på snefnug, der faldt stille og roligt ned bag salmeteksten.
Skik følge...
Efter kirken var det tid til at besøge landsbyens ældste, som skulle byde os velkommen, efter at vi havde præsenteret en gave, som vi skulle have med. Denne form for gave kaldes sevu-sevu på fijiansk, og det er en obligatorisk ting at have med, når man skal have tilladelse til at opholde sig i en landsby. Sevu-sevu’en består af Kava-rod, som man bruger til at lave en lettere euforiserende drik, som de lokale drikker. Kava ligner og smager af muddervand (ikke nogen fornøjelse skal jeg hilse og sige), og så kommer tungen til at snurre lidt.
Vi skulle først møde op hos de ældste, heriblandt landsbyens høvding, og sige Bula (som betyder ”hej” og ”velkommen” på fijiansk, og som alle råber til én, hvorend man færdes). Herefter skulle vi præsentere gaven til høvdingen, og den tog han imod. Derpå tog kvinderne over og begyndte at rive Kavaen, putte det i et klæde, hælde vand over og derefter vride det ned i en spand. Og så var der ellers serveret! Min mand skulle sidde på en helt bestemt måde og tage imod den lille skål. Han skulle have en traditionel nederdel på og sidde i skrædderstilling. Herefter skulle han klappe tre gange, sige "BULA" (højt), og derefter modtage skålen med begge hænder og drikke heeeele skålens indhold. Der var ikke noget med at levne, da det betyder uheld og er uhøfligt. Jeg morede mig vældigt over, at han skulle drikke det, for jeg tænkte, at kvinder ikke var en del af ritualet... men jeg slap ikke og måtte selv igennem samme tur. Vi blev ikke decideret påvirkede af Kava’en, men jeg sov utroligt godt om natten..
En del af landsbyen
Efter ceremonien blev vi budt velkommen som en del af landsbyen, og måtte færdes som vi ville. De eneste regler i traditionelle fijianske landsbyer er, at man ikke må have solbriller på, man må ikke bære en rygsæk på ryggen (det er ok at bære den i hænderne), og man må ikke vise skuldre og have lårkort kjole på. Jeg fik dog dispensation til en stropkjole, da det var meget varmt.
De fleste lokale i de små landsbyer i Fiji er fattige og lever meget spartansk. Et homestay er en unik mulighed for at få indblik i, hvordan de lokale lever, og man skal derfor ikke forvente samme leve- og hygiejnestandard som på et hotel. Selv skulle jeg lige vænne mig til det med hygiejnen, men det var en del af oplevelsen. For os alle fire, og især mine drenge, var homestayet en af de største oplevelser på hele vores lange rejse. Drengene havde hele tiden en stor flok børn at lege med, så de legede og spillede fodbold fra morgen til aften. Alle fire aftener samledes alle landsbyens børn sig hos vores familie, hvor de lå på gulvet og så Mr. Bean, som de allesammen, inklusiv mine drenge, var flade af grin over.
En oplevelse, vi ikke ville have været foruden
Som tak for at vi måtte være en del af landsbyen, købte vi slik til alle børnene, og vi gav også noget af drengenes gamle tøj til landsbyen. Vores værtspar, Assi og Navi, samlede alle børnene, og vi sad på gulvet allesammen, mens børnene stillede sig op efter tur og fortalte, hvorfor mine drenge var deres bedste venner. Herefter spillede og sang mine drenge en sang for dem, og det var virkelig en fin måde at sige farvel på. Vi fik allesammen kridt på kinderne, vistnok for at ønske held og lykke.
Begge mine drenge var triste, da vi forlod landsbyen, og det var børnene i landsbyen også. Opholdet har efterladt et stort indtryk hos os alle fire. Et homestay er virkelig noget, jeg vil anbefale, hvis du vil have et ægte indblik i, hvordan de lokale lever – et liv, der på alle måder er langt væk vores dagligdag i Danmark.
Drømmer du selv om en rejse til Fiji?
Se vores spændende rejseforslag til Fiji her.
Du er også altid velkommen til at sende en online rejseforespørgsel - så kontakter vi dig snarest muligt.
