Af Lone og Michael Andersen
Der er små krusninger på vandet denne lørdag formiddag i april, hvor vi stævner ud fra havnen i Alappuzha. Det er første gang, vi er ombord på en husbåd og vi er behørigt imponerede over den sindrige konstruktionen af bambus og træ, som vi er omgivet af.
Alt andet end primitivt
Husbådene her er alt andet end primitive med både privat soveværelse, eget toilet med bruser og en lille ”stue” i front, hvor vi kan sidde i skyggen under halvtaget af flettet bambus og kigge på det smukke landskab, som vi langsomt glider forbi.
Vi har valgt en husbåd uden motor, der på traditionel vis padles i fremdrift af to senede mænd med otte meter lange bambuspinde. Styrmanden i front hedder Rajendran og bagerst regerer den aldrende Purasom med tydelig stolthed i arbejdet. At bedømme på lydene er kokken Bija allerede i fuld gang med tilberedningen af frokosten.
Livet langs floden
Da vi kommer ind i de smalle kanaler, hænger kokospalmerne dovent ud over vandet og skaber skygge til kvinderne, der står i vand til knæerne og vasker tøj i floden. Med kraftfulde bevægelser slår de det våde tøj mod store sten, så stilheden smadres brutalt af høje klask. Ellers består lydkulissen mest af vandets skvulpen mod båden og bambuspindene, der støder mod langsiden, når vi sejler.
En kvinde i rød sari står i vand til halsen. Pludselig dykker hun ned i det grøn-brune flodvand - sekunder efter kommer hun op til overfladen igen med en bunke sorte muslinger i sit fiskenet. En ældre mand med gråt hår og solrynker i ansigtet padler forbi i sin trækano og hilser venligt med et nik. Inde på bredden vinker to små børn med betuttede ansigtsudtryk til os fremmede.
Livet på båden
Frokosten er klar, og vi svælger i friskfangede fisk, sydindiske røde ris, grøntsager overdrysset med nyrevet kokos samt en dessert bestående af saftige ananasringe. Bagefter er der ikke kræfter til andet end at smide sig på madrassen og kigge op i den blå himmel, hvor hvide skyer i fantasifulde formationer er begyndt at yngle.
Om eftermiddagen blæser det mere og mere op, og styrmændene har deres hyr med at kontrollere den tunge båd. Men heldigvis beslutter vinden at tage sig et hvil om aftenen, og vi kan som planlagt kaste anker for natten på søen.
Solnedgangen over vandet er mindeværdig smuk i alle sine rødlige nuancer. Og det er utroligt, så godt man sover i en vuggende seng, hvor en let brise kærtegner kinderne gennem de åbne vinduer.
Balsam for sjælen
Et døgn på en husbåd er absolut balsam for sjælen - især hvis du kommer udenfor højsæsonen, hvor der er relativ få både på vandet. Efter turen i husbåd kan du vælge at fortsætte med lokalbus til Varkala Beach, der er populær blandt rygsækrejsende fra hele verden.
Rejsetip!
Du må ikke snyde dig selv for den specielle oplevelse, det er at stå helt nede på Indiens sydspids ved Kanyakumari med fødderne plantet i både Det Arabiske Hav, Den Bengalske Bugt og Det Indiske Ocean på én gang!
Balsam for både sjæl og krop.
Se alle vores rejseforslag til Indien her.
Alt andet end primitivt
Husbådene her er alt andet end primitive med både privat soveværelse, eget toilet med bruser og en lille ”stue” i front, hvor vi kan sidde i skyggen under halvtaget af flettet bambus og kigge på det smukke landskab, som vi langsomt glider forbi.
Vi har valgt en husbåd uden motor, der på traditionel vis padles i fremdrift af to senede mænd med otte meter lange bambuspinde. Styrmanden i front hedder Rajendran og bagerst regerer den aldrende Purasom med tydelig stolthed i arbejdet. At bedømme på lydene er kokken Bija allerede i fuld gang med tilberedningen af frokosten.
Livet langs floden
Da vi kommer ind i de smalle kanaler, hænger kokospalmerne dovent ud over vandet og skaber skygge til kvinderne, der står i vand til knæerne og vasker tøj i floden. Med kraftfulde bevægelser slår de det våde tøj mod store sten, så stilheden smadres brutalt af høje klask. Ellers består lydkulissen mest af vandets skvulpen mod båden og bambuspindene, der støder mod langsiden, når vi sejler.
En kvinde i rød sari står i vand til halsen. Pludselig dykker hun ned i det grøn-brune flodvand - sekunder efter kommer hun op til overfladen igen med en bunke sorte muslinger i sit fiskenet. En ældre mand med gråt hår og solrynker i ansigtet padler forbi i sin trækano og hilser venligt med et nik. Inde på bredden vinker to små børn med betuttede ansigtsudtryk til os fremmede.
Livet på båden
Frokosten er klar, og vi svælger i friskfangede fisk, sydindiske røde ris, grøntsager overdrysset med nyrevet kokos samt en dessert bestående af saftige ananasringe. Bagefter er der ikke kræfter til andet end at smide sig på madrassen og kigge op i den blå himmel, hvor hvide skyer i fantasifulde formationer er begyndt at yngle.
Om eftermiddagen blæser det mere og mere op, og styrmændene har deres hyr med at kontrollere den tunge båd. Men heldigvis beslutter vinden at tage sig et hvil om aftenen, og vi kan som planlagt kaste anker for natten på søen.
Solnedgangen over vandet er mindeværdig smuk i alle sine rødlige nuancer. Og det er utroligt, så godt man sover i en vuggende seng, hvor en let brise kærtegner kinderne gennem de åbne vinduer.
Balsam for sjælen
Et døgn på en husbåd er absolut balsam for sjælen - især hvis du kommer udenfor højsæsonen, hvor der er relativ få både på vandet. Efter turen i husbåd kan du vælge at fortsætte med lokalbus til Varkala Beach, der er populær blandt rygsækrejsende fra hele verden.
Rejsetip!
Du må ikke snyde dig selv for den specielle oplevelse, det er at stå helt nede på Indiens sydspids ved Kanyakumari med fødderne plantet i både Det Arabiske Hav, Den Bengalske Bugt og Det Indiske Ocean på én gang!
Balsam for både sjæl og krop.
Se alle vores rejseforslag til Indien her.
