Af Anders Kristoffersen
Fra det øjeblik jeg satte min fod i Tokyo, vidste jeg, at dette ville blive en helt særlig tur.
Tokyo: Verdens mest stille storby
I Tokyo boede jeg på et ægte japansk kapselhotel med klassisk japansk fællesbad kun for mænd, som var en fascinerende introduktion til byens unikke livsstil. Det føltes som at træde ind i en science fiction-film med små, futuristiske sovekabiner, der alligevel formåede at være utroligt komfortable.
Jeg fandt hurtigt ud af, hvordan Tokyos metro fungerer og så var det ellers bare afsted på eventyr. Mit første mål var Shibuya med sin verdensberømte fodgængerovergang. At træde op fra metroen og stå midt i menneskemylderet, omgivet af neonreklamer og højlydte annoncer, var som at være en del af et levende organisme, det indkapsler virkelig hvad man kan forvente af Japan.
Et af mine andre mål var Akihabara også kendt som Electric Town. Her dykkede jeg ned i alt det jeg går op i inden for gaming og anime, men på et helt nyt niveau. Jeg udforskede kæmpestore elektronikbutikker, spillearkader og anime-butikker, hvor jeg prøvede crane games, købte gachas, og brugte timer på at se på retro gamingudstyr.
Om aftenen deltog jeg i et JDM Car Meet i Akihabara, endnu en interesse, der har fuldt mig hele livet lige siden filmen Fast and the Furious: Tokyo Drift satte en hel subkultur på landkortet. De passionerede ejere, viste stolt deres modificerede biler frem og jeg fik set en af mine absolutte yndlings biler, en Mazda RX-7 Veilside.
Mad er en kæmpe del af japansk kultur og hvor de fleste restauranter er med enkeltmandspladser og hvor du bestiller ved automat, så er Omoide Yokocho i Shinjuku med sine smalle, røgfyldte gader fyldt med små spisesteder, en meget social oplevelse og en madelskers paradis. De mange små barbecue restauranter og har ofte kun plads til seks personer og du sidder skulder ved skulder med de andre gæster, så kommer du alene, er du næsten tvunget til at deltage i virvaret omkring dig.
Et andet område med meget små steder er Golden Gai. Her finder du bittesmå barer, hver med sin karakter og historie, og der er også ofte kun plads til meget få gæster. Jeg havde fået nogle nye venner i Tokyo, og vi valgte at gå i byen sammen. På et tidspunkt stopper metroen med at køre, hvilket betød at vi måtte holde den kørende til tidligt om morgenen så vi igen kunne komme med metroen. Vi endte med at besøge flere af de små karakteristiske barer, hvor vi både faldt i snak med andre gæster og meget engagerede bartendere. En af bartenderne var muligvis lige så gammel som min bedstefar, men han var meget omhyggelig og lavede nogle fantastiske drinks.
Et af mine sidste absolutte højdepunkter fra Tokyo var besøget til TeamLab Planets. Denne digitale kunstudstilling var som at træde ind i en anden dimension, hvor lys og lyd smeltede sammen i en drømmelignende virkelighed. Jeg blev fanget af de interaktive installationer og var faktisk skuffet over udstillingen ikke var større, havde jeg haft mere tid ville jeg også have besøgt TeamLab Borderless.
Mange kilometer blev også tilbagelagt på gåben i Tokyo og her gik det op for mig, hvor stille en storby det egentlig er. Der er ikke den samme enerverende støj som man oplever i andre asiatiske storbyer efter min mening, og det nød jeg virkelig.
Nagoya: Japans New York
Fra Tokyo rejste jeg videre til Nagoya, hvor jeg tilbragte en enkelt dag med at udforske byen. Nagoya Castle stod majestætisk og gav et glimt af Japans storhedstid, men også en mørk tid. I Nagoya fandt jeg også mange lækre lokale caféer med fantastisk kaffe og hyggelig stemning. Kaffebarer er altid noget jeg bruger tid på at udforske. For mig føltes byen lidt som New York med store brede gader, højhuse og travle businessfolk. Jeg følte mig rigtig godt tilpas i byen på mit korte besøg og de servede en god omgang Ramen.
Takayama: Lækker sushi og vandreture
Næste stop var Takayama, en by der føltes som et skridt tilbage i tiden. Byens traditionelle træhuse og maleriske gader skabte en følelse af en svunden tid fyldt med ro. Jeg vandrede gennem byen, besøgte ældgamle templer via de mange vandreruter der både er omkring Takayama og Kamikochi, der kun er en kort bustur væk.
I Takayama fandt jeg også en familieejet sushirestaurant, som jeg endte med at spise på alle aftener jeg var i byen og det var en af rejsens mest mindeværdige oplevelser. Her blev jeg budt velkommen som en del af familien, og den friske, smagfulde sushi var fantastisk. Vi drak blommevin sammen og lærte hinanden japanske og danske ord. Hvis jeg nogensinde kommer tilbage, så drømmer jeg om at besøge den lille restaurant igen.
Kyoto: En tidsmaskine til 1950
I Kyoto var det som at træde ind i en tidslomme fra 1950. Japanerne er rigtig gode til at bevare, deres gamle ting, men samtidig modernisere det, så det er aktuelt i nutidens moderne verden. Det er lige præcis den følelse Kyoto giver. I Kyoto vandrede jeg op til toppen af Fushimi Inari, for at se solnedgangen, det var en svedig oplevelse, men det var det hele værd. Morgen efter stod jeg op klokken halv fem om morgenen for at få et billede af Yasaka Pagoda templet uden turister - det gav meget lidt søvn, men det var det hele værd.
I Kyoto boede jeg på hostel og mødte igen nye venner som jeg tog på jazzbar med og drak whiskey. Japansk fusion jazz har altid fascineret mig, og det var fedt at opleve den genre live. Vi drak også japansk whiskey, fordi det hører sig vel til, selvom jeg ikke er stor fan af det. Bagefter spiste vi en af de bedste skåle ramen jeg nogensinde har fået, men også en af de mest spicy. Det var sjovt at slutte byturen af på ramen-bar sammen med alle de lokale som også havde været i byen, og de var mere nysgerrige og i snakkehumør end jeg tidligere havde oplevet.
Osaka: Dag og nat
I Osaka blev jeg mødt af en helt anden energi. Byen var livlig og moderne med et væld af neonlys. I de mange madboder i Dotonbori smagte jeg på alt fra Takoyaki til Okonomiyaki, til Wagyu kød på pind. Jeg nørdede også endnu engang og besøgte et Pokemon center og fandt tilfældigvis en skjult udstilling med Star Wars kunst.
I Osaka gik jeg også ekstremt meget. Jeg havde nemlig et mål om at tage billeder i både dagslys og om aftenen, fordi byen ændrer så meget karakter. Specielt omkring Tsutenkaku, der er fyldt med boder og restauranter i neon. Engang var det betragtet som et af Japans fineste områder, i dag er det ekstremt forfaldent, men stadig velbesøgt. Det minder om et slidt afdanket Tivoli og det kommer sig måske af at det kun er et stenkast fra et af Japans farligste områder, hvor man officielt ved at Yakuza’er holder til.
Hiroshima: En grusom historie
En af de mest rørende dele af min rejse var besøget i Hiroshima. At stå på stedet hvor en af atombomberne faldt, og se hvordan byen er blevet genopbygget med et budskab om fred, var dybt bevægende. Mindesmærkerne og museerne gav et stærkt indtryk, da fokus er på ofrene for bomben og stort set intet fokus er på krigen, og hvorfor man nåede til det punkt, hvor atombomben blev enden på en grusom krig.
Alt var rent og pænt i og omkring fredsparken. Hvilket stod i skærende kontrast til min oplevelse af resten af byen. Du skal ikke gå langt væk fra fredsparken, før du finder gade op og gade ned med stripklubber og barer.
Hiroshima er en hyggelig by med sine gamle sporvogne og små gader. Det er dog også det sted, hvor jeg oplevede den største modstand mod turister og blev afvist flest gange på restauranter, der ikke ønskede mig som besøgende. Men sådan er det. Der er altid et andet sted lige i nærheden, hvor de med glæde inviterer dig indenfor.
Mit sidste stop var Fukuoka. Jeg havde en enkelt dag i byen og brugte den på at hygge, spise sushi og prøve andre lokale specialiteter på et madmarked.
Min rejse til Japan var en fantastisk rejse fyldt med historie, kultur og vilde oplevelse. Fra Tokyos travle gader til Takayamas rolige skønhed. Japan er et særligt og unikt land. Det vidste jeg godt inden at jeg rejste, men det er så meget vildere end man kan forestille sig. Og der er rigtig meget at se. Jeg drømmer allerede om at vende tilbage!
Tag på din egen spændende rejse til Japan. Se vores rejseforslag til Japan her.
Tokyo: Verdens mest stille storby
I Tokyo boede jeg på et ægte japansk kapselhotel med klassisk japansk fællesbad kun for mænd, som var en fascinerende introduktion til byens unikke livsstil. Det føltes som at træde ind i en science fiction-film med små, futuristiske sovekabiner, der alligevel formåede at være utroligt komfortable.
Jeg fandt hurtigt ud af, hvordan Tokyos metro fungerer og så var det ellers bare afsted på eventyr. Mit første mål var Shibuya med sin verdensberømte fodgængerovergang. At træde op fra metroen og stå midt i menneskemylderet, omgivet af neonreklamer og højlydte annoncer, var som at være en del af et levende organisme, det indkapsler virkelig hvad man kan forvente af Japan.
Et af mine andre mål var Akihabara også kendt som Electric Town. Her dykkede jeg ned i alt det jeg går op i inden for gaming og anime, men på et helt nyt niveau. Jeg udforskede kæmpestore elektronikbutikker, spillearkader og anime-butikker, hvor jeg prøvede crane games, købte gachas, og brugte timer på at se på retro gamingudstyr.
Om aftenen deltog jeg i et JDM Car Meet i Akihabara, endnu en interesse, der har fuldt mig hele livet lige siden filmen Fast and the Furious: Tokyo Drift satte en hel subkultur på landkortet. De passionerede ejere, viste stolt deres modificerede biler frem og jeg fik set en af mine absolutte yndlings biler, en Mazda RX-7 Veilside.
Mad er en kæmpe del af japansk kultur og hvor de fleste restauranter er med enkeltmandspladser og hvor du bestiller ved automat, så er Omoide Yokocho i Shinjuku med sine smalle, røgfyldte gader fyldt med små spisesteder, en meget social oplevelse og en madelskers paradis. De mange små barbecue restauranter og har ofte kun plads til seks personer og du sidder skulder ved skulder med de andre gæster, så kommer du alene, er du næsten tvunget til at deltage i virvaret omkring dig.
Et andet område med meget små steder er Golden Gai. Her finder du bittesmå barer, hver med sin karakter og historie, og der er også ofte kun plads til meget få gæster. Jeg havde fået nogle nye venner i Tokyo, og vi valgte at gå i byen sammen. På et tidspunkt stopper metroen med at køre, hvilket betød at vi måtte holde den kørende til tidligt om morgenen så vi igen kunne komme med metroen. Vi endte med at besøge flere af de små karakteristiske barer, hvor vi både faldt i snak med andre gæster og meget engagerede bartendere. En af bartenderne var muligvis lige så gammel som min bedstefar, men han var meget omhyggelig og lavede nogle fantastiske drinks.
Et af mine sidste absolutte højdepunkter fra Tokyo var besøget til TeamLab Planets. Denne digitale kunstudstilling var som at træde ind i en anden dimension, hvor lys og lyd smeltede sammen i en drømmelignende virkelighed. Jeg blev fanget af de interaktive installationer og var faktisk skuffet over udstillingen ikke var større, havde jeg haft mere tid ville jeg også have besøgt TeamLab Borderless.
Mange kilometer blev også tilbagelagt på gåben i Tokyo og her gik det op for mig, hvor stille en storby det egentlig er. Der er ikke den samme enerverende støj som man oplever i andre asiatiske storbyer efter min mening, og det nød jeg virkelig.
Nagoya: Japans New York
Fra Tokyo rejste jeg videre til Nagoya, hvor jeg tilbragte en enkelt dag med at udforske byen. Nagoya Castle stod majestætisk og gav et glimt af Japans storhedstid, men også en mørk tid. I Nagoya fandt jeg også mange lækre lokale caféer med fantastisk kaffe og hyggelig stemning. Kaffebarer er altid noget jeg bruger tid på at udforske. For mig føltes byen lidt som New York med store brede gader, højhuse og travle businessfolk. Jeg følte mig rigtig godt tilpas i byen på mit korte besøg og de servede en god omgang Ramen.
Takayama: Lækker sushi og vandreture
Næste stop var Takayama, en by der føltes som et skridt tilbage i tiden. Byens traditionelle træhuse og maleriske gader skabte en følelse af en svunden tid fyldt med ro. Jeg vandrede gennem byen, besøgte ældgamle templer via de mange vandreruter der både er omkring Takayama og Kamikochi, der kun er en kort bustur væk.
I Takayama fandt jeg også en familieejet sushirestaurant, som jeg endte med at spise på alle aftener jeg var i byen og det var en af rejsens mest mindeværdige oplevelser. Her blev jeg budt velkommen som en del af familien, og den friske, smagfulde sushi var fantastisk. Vi drak blommevin sammen og lærte hinanden japanske og danske ord. Hvis jeg nogensinde kommer tilbage, så drømmer jeg om at besøge den lille restaurant igen.
Kyoto: En tidsmaskine til 1950
I Kyoto var det som at træde ind i en tidslomme fra 1950. Japanerne er rigtig gode til at bevare, deres gamle ting, men samtidig modernisere det, så det er aktuelt i nutidens moderne verden. Det er lige præcis den følelse Kyoto giver. I Kyoto vandrede jeg op til toppen af Fushimi Inari, for at se solnedgangen, det var en svedig oplevelse, men det var det hele værd. Morgen efter stod jeg op klokken halv fem om morgenen for at få et billede af Yasaka Pagoda templet uden turister - det gav meget lidt søvn, men det var det hele værd.
I Kyoto boede jeg på hostel og mødte igen nye venner som jeg tog på jazzbar med og drak whiskey. Japansk fusion jazz har altid fascineret mig, og det var fedt at opleve den genre live. Vi drak også japansk whiskey, fordi det hører sig vel til, selvom jeg ikke er stor fan af det. Bagefter spiste vi en af de bedste skåle ramen jeg nogensinde har fået, men også en af de mest spicy. Det var sjovt at slutte byturen af på ramen-bar sammen med alle de lokale som også havde været i byen, og de var mere nysgerrige og i snakkehumør end jeg tidligere havde oplevet.
Osaka: Dag og nat
I Osaka blev jeg mødt af en helt anden energi. Byen var livlig og moderne med et væld af neonlys. I de mange madboder i Dotonbori smagte jeg på alt fra Takoyaki til Okonomiyaki, til Wagyu kød på pind. Jeg nørdede også endnu engang og besøgte et Pokemon center og fandt tilfældigvis en skjult udstilling med Star Wars kunst.
I Osaka gik jeg også ekstremt meget. Jeg havde nemlig et mål om at tage billeder i både dagslys og om aftenen, fordi byen ændrer så meget karakter. Specielt omkring Tsutenkaku, der er fyldt med boder og restauranter i neon. Engang var det betragtet som et af Japans fineste områder, i dag er det ekstremt forfaldent, men stadig velbesøgt. Det minder om et slidt afdanket Tivoli og det kommer sig måske af at det kun er et stenkast fra et af Japans farligste områder, hvor man officielt ved at Yakuza’er holder til.
Hiroshima: En grusom historie
En af de mest rørende dele af min rejse var besøget i Hiroshima. At stå på stedet hvor en af atombomberne faldt, og se hvordan byen er blevet genopbygget med et budskab om fred, var dybt bevægende. Mindesmærkerne og museerne gav et stærkt indtryk, da fokus er på ofrene for bomben og stort set intet fokus er på krigen, og hvorfor man nåede til det punkt, hvor atombomben blev enden på en grusom krig.
Alt var rent og pænt i og omkring fredsparken. Hvilket stod i skærende kontrast til min oplevelse af resten af byen. Du skal ikke gå langt væk fra fredsparken, før du finder gade op og gade ned med stripklubber og barer.
Hiroshima er en hyggelig by med sine gamle sporvogne og små gader. Det er dog også det sted, hvor jeg oplevede den største modstand mod turister og blev afvist flest gange på restauranter, der ikke ønskede mig som besøgende. Men sådan er det. Der er altid et andet sted lige i nærheden, hvor de med glæde inviterer dig indenfor.
Mit sidste stop var Fukuoka. Jeg havde en enkelt dag i byen og brugte den på at hygge, spise sushi og prøve andre lokale specialiteter på et madmarked.
Min rejse til Japan var en fantastisk rejse fyldt med historie, kultur og vilde oplevelse. Fra Tokyos travle gader til Takayamas rolige skønhed. Japan er et særligt og unikt land. Det vidste jeg godt inden at jeg rejste, men det er så meget vildere end man kan forestille sig. Og der er rigtig meget at se. Jeg drømmer allerede om at vende tilbage!
Tag på din egen spændende rejse til Japan. Se vores rejseforslag til Japan her.
