Af Sabine Christensen

Jeg har haft en fantastisk rejse rundt på Nordøen og Sydøen, og har fået utroligt mange store oplevelser med hjem.

Glow worms
I Waitomo var jeg nede i en stor grotte og se glow worms (selvlysende New Zealandske larver). Det var en vildt flot, men også meget grænseoverskridende oplevelse. Jeg skulle igennem mange små og smalle steder for at kommer ud på den anden side. Det var helt sikkert det hele værd, og var en fantastisk oplevelse.

Rejsetip!
Et "must" i New Zealand er at gå Tongariro Crossing - en smuk gåtur på 19,4 km. Vi var okay heldige med vejret, selvom vi kom lidt udenfor sæsonen.


Gletsjerbesøg og helikoptertur
I Franz Josef afhænger et gletsjerbesøg 100 % af vejret. Jeg var så heldig at ramme den helt perfekte dag med sol og helt blå himmel. Det var en helt vild oplevelse, som startede med en helikoptertur derop. Det kan varmt anbefales.

River rafting
I Rotorua var jeg ude at river rafte, hvor der er et fald på syv meter ned ad et vandfald. Jeg var mega presset, men gjorde det, og vi kom alle ned uden at ryge ud af båden, heldigvis. Vildt sjov oplevelse (især bagefter).

Milford Sound
Jeg har også været en tur nede ved Milford Sound. Her var jeg ikke lige så heldig med vejret - eller både og... når det har regnet meget i området, er der vandfald, lige meget hvor man kigger hen, hvilket vil være en anderledes oplevelse, hvis solen har været fremme i flere dage. Så selvom der var regn og blæst (som mit ansigt betyder antyder), var det en rigtig flot oplevelse.

Rejsetip!
I Abel Tasman havde jeg en fantastisk dag. Her er et stort udvalg af forskellige gåture i nationalparken. Hvis man er mere til en dag på vandet, er det perfekt sted til en kajaktur her.


Mount Cook
Mount Cook viste sig fra sin smukke side, da jeg kiggede forbi. Solen var lige så stille på vej ned, da vi ankom, men skinnede smukt på Mount Cook, så vi kunne nyde det smukke syn.

Det var efterår i New Zealand, da jeg var der, hvilket er det smukkeste efterår, jeg nogensinde har set. Her er så mange farver, alle steder man kigger hen. Det er svært at forklare, så det må hellere opleves.

Drømmer du også om et rejseeventyr i New Zealand, så bliv inspireret af vores rejseforslag til New Zealand her.

Jeg er slet ikke færdig med at opleve New Zealand, så jeg skal helt klart derned igen!
Sabine på tur ved Tongariro Crossing
Grottetur i WaitomoGlow worms i WaitomoSabine på tur ved Franz Josef gletscherenSabine rafter i RotoruaSabine ved Milford SoundAbel TasmanMount CookEfterår i NZEfterår i NZ
Til top