Af Ninette
Kort om jer: Hvem er I?
Vi er en familie på fire, der altid bestræber os på at få karriereliv og hverdagsræs til at hænge sammen med vores eventyrlyst, nysgerrighed på verden og tid med hinanden.
Far, Dennis, er er leder i IKEA i Aalborg. Mor, Ninette, er Creative Lead hos medie- og rekrutteringsbureauet CompanYoung. Dertil storebror Cilius og lillesøster Cemilie (og endnu en lillesøster på vej).
Vi valgte i sin tid at udskyde noget barselsorlov fra begge børn, som vi sidste år brugte på at rejse ud i verden i et halvt år.
Hvilke lande har I besøgt?
Jordomrejsen gik fra Island til Florida, Bahamas, Cuba, Mexico, Los Angeles, Fiji, Australien, Bali og Thailand.
Hvor længe er I typisk væk og hvor ofte rejser I?
Vi prioriterer generelt at få rejst meget sammen. På et år rejser vi gerne 3-5 uger sammen som minimum. Og det er bestemt ikke sidste gang, vi river et halvt år – eller længere tid – ud af kalenderen til at besøge flere dele af verdenen. Drømmen er en jordomrejse igen indenfor de næste 3-4 år. Indtil da ”nøjes” vi med at udforske verden nogle uger ad gangen. Næste rejse er denne sommer, hvor turen går tværs gennem Sydøsteuropa, når vi i fire uger tager på roadtrip.
Hvad inspirerede jer til at rejse ud med rygsækken?
Vi har egentlig altid kunne lide at rejse sammen som familie. Det er her, vi kommer tættere på hinanden og får den kvalitetstid sammen, som vi ikke på samme måde får i en hektisk hverdag derhjemme. Det er sikkert noget de fleste danske børnefamilier føler.
Men da vi tog beslutningen om at tage på jordomrejse sidste år, var det især fordi, vi stoppede op og tænkte ”hvad er det egentlig, der giver vores liv indhold – og dyrker vi det nok?”. Det lyder filosofisk, men i virkeligheden var det for os bare tid til at standse op, sætte det hele lidt på stand-by og for første gang i vores liv faktisk gøre præcis, hvad vi følte for.
Det kræver mod at tage beslutningen om at sætte karriere, arbejde, hus-termin osv. på stand-by, for at følge sine allerinderste drømme. Men det er det hele værd. Og man finder jo ud af, at karriere, hus, bil mv. stadig står der, når man kommer hjem igen. Man mister ikke noget, men får til gengæld en masse minder og tid med sine børn med i bagagen hjem, som slet ikke kan gøres op i penge.
Jeres bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Opsøg så mange lokale oplevelser som muligt. Vær åben og tag imod alle de muligheder der byder sig på jeres vej – det er ofte dem, der printer sig fast i din hukommelse og skiller sig ud på fedeste vis.
Helt lavpraktisk, så prioritér en god rygsæk og pak let. Hav alt det økonomiske og praktiske på plads, inden du drager afsted – det giver ro i maven til bare at nyde rejsen og være tilstede i nuet.
Hvilke forberedelser gør I normalt inden en rejse?
Vi har altid lavet en must-see-liste med ting, vi absolut må opleve på den givne destination. Det behøver ikke være de største og dyreste attraktioner, men mere steder og oplevelser der kendetegner det land, man skal besøge.
F.eks. var det på vores must-see-liste for Cuba, at vi skulle danse salsa. I Mexico ville vi svømme og dykke i grotter og zip-line i junglen. I Australien ville vi besøge en klassisk australsk farm og grille kænguru. På den måde får man både researchet lidt på destinationen, men også sat sig nogle mål for, hvad man vil have ud af at besøge landet.
Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Fordi det giver frihed, muligheder og autentiske oplevelser. Ofte giver det også oplevelser, man ikke havde forventet på forhånd. Man møder mennesker på en helt anden måde og det byder altid på uventede oplevelser. På et tidspunkt i Australien mødte vi en gammel hippie-far, som inviterede os til at campere i baghaven af deres kollektiv. Her stod den på bål-hygge, historier og de bedste grin vi længe har fået – blandt mennesker vi aldrig havde mødt. Det var så langt væk fra vores hverdag, som noget kunne være, men én af de bedste og mest autentiske oplevelser, vi har fået.
Hvordan fandt I tid og penge til at realisere drømmen
Vi sparede op i godt og vel to år. Det var hård prioritering og helt fra start måtte vi gøre op med, hvad der skulle nedprioriteres, for at drømmen om tiden med vores børn ude i verden kunne realiseres.
Vi levede stadig godt, mens vi sparede op, men tog samtidig også et valg om, at vi aldrig bliver familien, der køber en Audi eller et B&O-tv – for os er der andre, vigtigere og mere meningsfulde ting i livet. Når man først har taget den beslutning og gjort op med sig selv, hvad man må undvære i livet af materielle goder, så var det slet ikke så svært.
Det var et fælles projekt – og en fælles drøm, som det faktisk var lidt sjov at spare sammen til, fordi vi også i fællesskab kunne nyde forventningens glæde. Vi afholdt også barselsorlov i noget af perioden, hvilket gav os et ekstra økonomisk fundament.
Vi er ofte blevet spurgt ”hvad koster sådan en rejse?” – men faktisk er pengene det, der har fyldt mindst i vores tanker, siden vi kom hjem. Det må vel være, fordi vi føler, at det har været det hele værd.
Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Den er svær. For der er simpelhen så mange at vælge mellem. Men vores camper-eventyr i Australien gav os vildt mange og uventede rejseminder. Det samme gjorde vores fem uger på Cuba, hvor vi udelukkende boede rundt omkring hos familier. Begge dele gav os følelsen af at være hjemme i et vildt fremmede land – og at opleve vores børn åbne sig fuldstændig op og suge til sig af oplevelser, overvinde grænser og forsøge sig med nye sprog er vores bedste rejseminder.
Dit bedst pakketip og hvad rejser du aldrig uden?
En tynd fleece-cardigan. Den fylder ikke meget, er nem at vaske, og det eneste man har brug for på sommeraftener, når solen er gået ned. En lille pose vaskepulver og en tørresnor er også altid handy at have i rygsækken.
Det bedste pakketip fik vi faktisk af Jysk Rejsebureau og det var at pakke i poser i rygsækken. Genialt! Så skal man ikke rode igennem flere lag tøj i rygsækken for at finde et par shorts. Så finder man blot posen med shorts.
Se vores 10 tip til at pakke din rygsæk her.
Hvilke lande er på jeres bucket list, og hvad lægger I vægt på, når I vælger en destination?
Vores næste jordomrejse kommer helt sikkert til at gå til New Zealand, Sydamerika og Vietnam. Vi lægger stor vægt på at besøge lande, der skiller sig ud fra det, vi kender, og kan give os et kulturchok af en eller anden art. Det skal være sikkert og trygt, men det må gerne rykke på vores opfattelse af verden eller blot give os oplevelser, vi ikke kan få derhjemme. Dertil har vi fundet ud af, at camper-livet virkelig fungerer, når man rejser med børn, så derfor er New Zealand bl.a. på listen til næste gang.
Er der andet du gerne vil dele fra livet som rygsækrejsende?
Giv dig tid til blot at være i nuet. Det er okay at lave ingenting en dag, selvom man rejser. For ingenting bliver altid til noget alligevel, og det er på disse dage, hvor man også opnår en indre ro og tankestrøm.
Hvorfor tror I, der er flere, som vælger at tage på rygsækrejse med børnene?
Fordi man kommer helt ned i tempo, og man er sammen på en helt anden måde, end man er derhjemme i sine vante omgivelser. Når du rejser med rygsæk, så rejser du også let og udvisker nærmest alle materielle og praktiske tanker fra din hverdag. Det gør, at fokus forbliver på børnene, din partner og dig selv – 100%.
Hvad får børnene ud af det, og hvad får man som familie ud af det?
Uendeligt meget. Som familie har vi fået nogle helt unikke minder sammen. Vi har vovet os ud på usikker grund sammen, og det har gjort os forbundet på en anden måde. Når man pludselig oplever hinanden i uvante omgivelser og situationer, så lærer man hinanden at kende på en helt anden måde, end man gør til daglig, når hverdagen rammer.
Vores børn har lært en masse om religioner, sprog, kulturer, skolelivet i andre lande og meget meget mere. Bedst af alt har de lært deres forældre rigtig godt at kende og har mærket følelsen af, at de var vores eneste fokus og prioritet 100% hver dag i et halvt år. Det har opbygget et bånd, som man aldrig kan tage fra os igen.
Hvad er det vigtigste at overveje, når man planlægger at tage på rygsækrejse med børn?
Ikke at fylde hver dag på rejsen op med attraktioner og oplevelser. Overvej derfor, hvad formålet med rejsen skal være. Og hvis det primært er at få tiden med hinanden, så husk at prioritere det. Naturligvis skal rejsen krydres med masser af oplevelser – men et pakket program med attraktioner hver dag kan blive en stor mundfuld for små hoveder. Og selv de små stille stunder, som luren under en palme eller en dag med matematik på stranden kan også give uforglemmelige øjeblikke.
Hvad er den væsentligste forskel på at rejse med hhv. små og store børn?
Større børn, som f.eks. ikke sidder i klapvogn eller er afhængige af en middagslur, giver mere fleksibilitet ift. at tage ud på opdagelse. At de kan svømme selv, gå selv mv. gør tingene nemmere, men det meste kan man planlægge sig ud af – eller forventningsafstemme hjemmefra – og så er der nok i virkeligheden ikke den store forskel.
Tak til Ninette og Dennis for at dele jeres rejseglæde med andre!
Se alle vores jordomrejser her