Af Helle Maack Iversen
Vi havde mange overvejelser om, hvilken tur vi skulle vælge, inden vi bevægede os ud i junglen. Muligheder er der nok af; 1-dagsture fra Manaus, flerdagesture ud i junglen, hvor man sover i hængekøjer direkte i junglen, eller ture af tre til fire dages varighed, hvor man bor i en junglelodge og tager på små ture derfra.
Vi besluttede os for en 4-dages tur på en lodge.
Dag 1: Vilde dyr og vild natur
Vi forlod Manaus tidligt om morgenen. Det var rart at forlade storbyen, som er larmende, beskidt og ikke videre spændende; vi havde kun stop her som et springbræt til at besøge Amazonas. Turen ud til junglen var opdelt i fire etaper; bil, båd, bus og båd igen. Undervejs krydsede vi Rio Negro og Rio Solimoes vandenes møde. Et specielt syn, da den ene flod er hel sort og den anden lysebrun pga. temperaturforskelle.
Turen op ad Amazonas er uforglemmelig. Der er så meget vand i floden på dette tidspunkt (maj-juni), at adskillige huse er oversvømmede og kun taget i overfladen er bevis på, at der rent faktisk har boet nogen her. Derudover var der så meget vand, at man ikke kunne se fra den ene side til den anden. Selvom der var træer på begge sider, betød det ikke land; træerne stod også under adskillige meter vand. Derfor kunne man sejle ind i mellem træerne, hvor der tidligere har været stier - helt fantastisk og masser af muligheder for at se nogle af junglens mange dyr.
Vi ankom til lodgen om eftermiddagen, og efter frokost begav vi os ud på den første tur i en lille træbåd, som ikke så speciel robust ud. Det viste sig, at vi kom til at tilbringe over 24 timer i denne lille båd; tre rejsende, en guide og ”kaptajnen”. Vi startede med at sejle rundt i området, hvor vi bl.a. så lyserøde og grå delfiner, papegøjer og tukaner, og når vi sejlede ind imellem træerne, så vi aber, der sprang mellem trætoppene. En enkelt krokodille blev det også til. Det er en helt ubeskrivelig fornemmelse at sejle rundt og spotte dyr i total stilhed.
Samme aften tog vi på krokodillejagt. Vi sejlede af sted, da det var blevet mørkt og medbragte kun vores lygter. Vi sejlede rundt og lyste med lygterne for at fange deres øjne - nogle gule, nogle orange og andre røde - dem med de røde var de største, fik vi at vide, måske fem til seks meter lange. Hver gang guiden (jungleboy, som han kaldte sig selv) fik øje på et par øjne, blev motoren slukket, og vi sejlede frem mod dyret ganske langsomt. Jeg var ikke altid helt tryg ved situationen, mens vi sejlede imellem siv og under og over træer. En anderledes oplevelse der ikke gjorde det mindre spændende, var at det samtidig lynede og tordnede.
Dag 2: Hiking i junglen
Bag vores lodge kunne vi gå lige ind i junglen. Stien var meget smal og oversvømmet mange steder, så guiden måtte ofte lave en ny sti ved at hugge grene ned med sin machete, ligesom man ser på film. Ofte hørte man høje lyde lige over sig. Var det aber? Kunne det være en slange? Vi fik ingen slanger at se, mest flotte fugle og aber af forskellig slags, og myg i massevis! Desuden så vi en masse edderkoppehuller i jorden, en af dem kom da også ud for at hilse på. Jeg har aldrig set så stor en edderkop ude i den virkelige verden. Den var på størrelse med en underkop og havde de tykkeste ben.
Hiking i junglen var en oplevelse for sig, hvor man både måtte ned og kravle og springe over vandløb. Udfordringer var der nok af den dag.
Om eftermiddagen skulle vi på fisketur for at fange piratfisk. Vi blev hver udstyret med en pind med en snøre og en krog. Så gjaldt det bare om at sætte et stort stykke kød på krogen og lokke piratfiskene til. Jeg syntes, det var lidt svært, men fik dog tre hevet ombord - her lå de og sprællede og en bed sågar hul i min redningsvest.
Dag 3: Beøsg hos lokal familie
Vi besøgte en lokal familie, som boede langt langt væk fra civilisationen, dybt i junglen i udkanten af floden. Deres hus var bygget på træpæle over vandet, af frygt for at også deres hus skulle blive oversvømmet en dag. Her levede mand og kone, forældre og to børn på meget få kvadratmeter. De levede af at dyrke manjan, som er rodfrugtlignende kartofler, som de snittede, tørrede, siede og ristede på en én kvadratmeter stor pande. Herefter blev det et gulligt pulver, der minder lidt om ris og kan bruges i adskillige variationer i mad og drikkevarer. De solgte eller byttede sig til andre råvarer.
Om eftermiddagen var vi på en lang sejltur, hvor vi bl.a. så et træ med otte dovendyr. Et af dovendyrene begyndte at kravle ned og lod sig falde i vandet. Den svømmede meget langsomt forbi vores båd med en unge på ryggen. Efter lidt svømmen frem og tilbage begyndte den at kravle op i et træ - virkelig i slowmotion. Ret fascinerende at se. På eftermiddagsturen så vi igen delfiner springe om vores båd.
Dag 4: Sejltur
Igen på sejltur så vi kæmpemæssige åkander, mens vi sejlede forbi flere træer fyldt med aber. På sejlturen tilbage mod Manaus begyndte det værste uvejr med lyn og torden lige over os. Vi følte os ikke særlig sikre i den lille metalbåd. Manden, der styrede båden, grinede bare og syntes, det var utrolig sjovt, at blygrå skyer nærmede sig mere og mere. Vi nåede heldigvis helskindede frem, selvom sejlturen på de 40 minutter virkede utrolig lang.
Amazonas skal opleves
Naturen og dyrelivet er meget mere end bare fascinerende. Selvom man, inden man begiver sig derud, bliver mindet om, at det ikke er nogen zoo, og man ikke er garanteret at se dyr, synes jeg nu, det var meget godt gået, at vi så grå og lyserøde delfiner, krokodiller, omkring fire forskellige aberacer, dovendyr, taranteller, frøer i neonfarver på størrelse med en negl, turkise sommerfugle, tukaner, papegøjer, kæmpe ugler og måske 20 forskellige fuglearter.
Amazonas er simpelthen fantastisk!
Vi besluttede os for en 4-dages tur på en lodge.
Dag 1: Vilde dyr og vild natur
Vi forlod Manaus tidligt om morgenen. Det var rart at forlade storbyen, som er larmende, beskidt og ikke videre spændende; vi havde kun stop her som et springbræt til at besøge Amazonas. Turen ud til junglen var opdelt i fire etaper; bil, båd, bus og båd igen. Undervejs krydsede vi Rio Negro og Rio Solimoes vandenes møde. Et specielt syn, da den ene flod er hel sort og den anden lysebrun pga. temperaturforskelle.
Turen op ad Amazonas er uforglemmelig. Der er så meget vand i floden på dette tidspunkt (maj-juni), at adskillige huse er oversvømmede og kun taget i overfladen er bevis på, at der rent faktisk har boet nogen her. Derudover var der så meget vand, at man ikke kunne se fra den ene side til den anden. Selvom der var træer på begge sider, betød det ikke land; træerne stod også under adskillige meter vand. Derfor kunne man sejle ind i mellem træerne, hvor der tidligere har været stier - helt fantastisk og masser af muligheder for at se nogle af junglens mange dyr.
Vi ankom til lodgen om eftermiddagen, og efter frokost begav vi os ud på den første tur i en lille træbåd, som ikke så speciel robust ud. Det viste sig, at vi kom til at tilbringe over 24 timer i denne lille båd; tre rejsende, en guide og ”kaptajnen”. Vi startede med at sejle rundt i området, hvor vi bl.a. så lyserøde og grå delfiner, papegøjer og tukaner, og når vi sejlede ind imellem træerne, så vi aber, der sprang mellem trætoppene. En enkelt krokodille blev det også til. Det er en helt ubeskrivelig fornemmelse at sejle rundt og spotte dyr i total stilhed.
Samme aften tog vi på krokodillejagt. Vi sejlede af sted, da det var blevet mørkt og medbragte kun vores lygter. Vi sejlede rundt og lyste med lygterne for at fange deres øjne - nogle gule, nogle orange og andre røde - dem med de røde var de største, fik vi at vide, måske fem til seks meter lange. Hver gang guiden (jungleboy, som han kaldte sig selv) fik øje på et par øjne, blev motoren slukket, og vi sejlede frem mod dyret ganske langsomt. Jeg var ikke altid helt tryg ved situationen, mens vi sejlede imellem siv og under og over træer. En anderledes oplevelse der ikke gjorde det mindre spændende, var at det samtidig lynede og tordnede.
Dag 2: Hiking i junglen
Bag vores lodge kunne vi gå lige ind i junglen. Stien var meget smal og oversvømmet mange steder, så guiden måtte ofte lave en ny sti ved at hugge grene ned med sin machete, ligesom man ser på film. Ofte hørte man høje lyde lige over sig. Var det aber? Kunne det være en slange? Vi fik ingen slanger at se, mest flotte fugle og aber af forskellig slags, og myg i massevis! Desuden så vi en masse edderkoppehuller i jorden, en af dem kom da også ud for at hilse på. Jeg har aldrig set så stor en edderkop ude i den virkelige verden. Den var på størrelse med en underkop og havde de tykkeste ben.
Hiking i junglen var en oplevelse for sig, hvor man både måtte ned og kravle og springe over vandløb. Udfordringer var der nok af den dag.
Om eftermiddagen skulle vi på fisketur for at fange piratfisk. Vi blev hver udstyret med en pind med en snøre og en krog. Så gjaldt det bare om at sætte et stort stykke kød på krogen og lokke piratfiskene til. Jeg syntes, det var lidt svært, men fik dog tre hevet ombord - her lå de og sprællede og en bed sågar hul i min redningsvest.
Dag 3: Beøsg hos lokal familie
Vi besøgte en lokal familie, som boede langt langt væk fra civilisationen, dybt i junglen i udkanten af floden. Deres hus var bygget på træpæle over vandet, af frygt for at også deres hus skulle blive oversvømmet en dag. Her levede mand og kone, forældre og to børn på meget få kvadratmeter. De levede af at dyrke manjan, som er rodfrugtlignende kartofler, som de snittede, tørrede, siede og ristede på en én kvadratmeter stor pande. Herefter blev det et gulligt pulver, der minder lidt om ris og kan bruges i adskillige variationer i mad og drikkevarer. De solgte eller byttede sig til andre råvarer.
Om eftermiddagen var vi på en lang sejltur, hvor vi bl.a. så et træ med otte dovendyr. Et af dovendyrene begyndte at kravle ned og lod sig falde i vandet. Den svømmede meget langsomt forbi vores båd med en unge på ryggen. Efter lidt svømmen frem og tilbage begyndte den at kravle op i et træ - virkelig i slowmotion. Ret fascinerende at se. På eftermiddagsturen så vi igen delfiner springe om vores båd.
Dag 4: Sejltur
Igen på sejltur så vi kæmpemæssige åkander, mens vi sejlede forbi flere træer fyldt med aber. På sejlturen tilbage mod Manaus begyndte det værste uvejr med lyn og torden lige over os. Vi følte os ikke særlig sikre i den lille metalbåd. Manden, der styrede båden, grinede bare og syntes, det var utrolig sjovt, at blygrå skyer nærmede sig mere og mere. Vi nåede heldigvis helskindede frem, selvom sejlturen på de 40 minutter virkede utrolig lang.
Amazonas skal opleves
Naturen og dyrelivet er meget mere end bare fascinerende. Selvom man, inden man begiver sig derud, bliver mindet om, at det ikke er nogen zoo, og man ikke er garanteret at se dyr, synes jeg nu, det var meget godt gået, at vi så grå og lyserøde delfiner, krokodiller, omkring fire forskellige aberacer, dovendyr, taranteller, frøer i neonfarver på størrelse med en negl, turkise sommerfugle, tukaner, papegøjer, kæmpe ugler og måske 20 forskellige fuglearter.
Amazonas er simpelthen fantastisk!
