Af Lotte Søndergaard Brodersen
Jeg er nu hjemvendt efter 8 måneder og 2 dage rundt i verden. Jeg fik besøgt 15 forskellige lande (Japan, Singapore, Tanzania, Brasilien, Paraguay, Argentina, Chile, Bolivia, Peru, Maldiverne, Sri Lanka, Thailand, Vietnam, Indien og Nepal) og 70 forskellige byer.
Jeg har rejst alene, men jeg har primært rejst rundt i grupper. Jeg har mødt så mange nye mennesker og fået enormt mange nye og gode venner fra hele landet af. Udover dem jeg har rejst rundt med, har jeg også i hvert land og i hver by mødt venlige lokale mennesker som jeg også er blevet gode venner med. Jeg fik fløjet med 28 forskellige fly.
Ændringer i planerne
Min tur skulle rigtigt have været Japan, Singapore, Tanzania, Brasilien, Paraguay, Argentina, Chile, Bolivia, Peru, Thailand, Australien, New Zealand, Maldiverne og Nepal, men fordi der ikke var nok tilmeldte til turen down under, snakkede jeg med Maya fra Sydamerika-turen, og hun tilbød om hende og jeg ikke skulle rejse sammen i stedet, da hun havde nogle lande hun ville til. Men hun skulle lige hjem en tur først, hvor jeg i mellemtiden fik rejst lidt i Asien med en anden gruppe. Jeg rejste til Vietnam sammen med Maya og Smilla, hvor Smilla rejste hjem inden Maya og jeg tog videre til Indien og Nepal sammen, hvilket var en spontan plan B, men mega fantastisk alligevel!!
Jeg var nervøs inden afrejse
Jeg var meget nervøs for at rejse afsted og jeg havde min tvivl om det var for lang tid, og om jeg overhovedet kunne lide at rejse, og om jeg ville fortryde det efter nogle uge eller måneder. Men jeg startede ud i Japan, som nærmest er omme på den anden side af jorden, og wow for den kultur de har her. Det var så anderledes, og det var så vildt at opleve, og den gruppe jeg rejste med i Japan var så fantastisk, så det gav mig virkelig ro i maven, og gav mig kun mere lyst til at rejse videre for at se, hvordan andre kulturer er og fungerer.
Hvert land kan noget helt specielt, og hver kultur er noget for sig selv
Specielt Sydamerika satte sit præg. Jeg rejste rundt i Sydamerika i 3 måneder sammen med en gruppe. I denne gruppe var vi 18 i alt, 10 piger og 8 drenge i alderen 18-24. Vi havde et FANTASTISK sammenhold, og vi hyggede os hver dag. Det var med til at gøre hele oplevelsen bedre også, da Sydamerika ikke er det sikreste kontinent at rejse rundt i. Men vi passede på og samtidig fik vi oplevet alt fra favelaer til dykning og fra mærkedage til fodboldkampe. Fra paragliding til demonstrationer og fra Amazonas junglen til de største shoppingcentre nogensinde. Specielt Argentina er et land jeg virkelig elskede. Det er svært at forklare lige hvad det var, men landet kan alt. Folkene er så rare, og jeg følte mig aldrig på noget tidspunkt en smule utilpas. Landet har også alt ift. landskaber. Oppe nord på har de godt vejr, lækre strande flot natur, og nede sydpå har de køligt vejr med kæmpe og flotte vandrebjerge med sne på toppen samt Patagonien.
Rigtig mange mennesker i Indien
Alle lande kunne noget på hver sin måde, så det er virkelig umuligt at vælge hvilket land der var det bedste, men Argentina er højst på listen, men det er Japan virkelig også. Til gengæld var jeg ikke den største fan af Indien. Her havde Maya og jeg 25 dage i landet, og vi fik besøgt 10 byer i Nordindien fra vest til øst. landet i sig selv er vildt og altid i gang. Men fordi der kun er mænd på gaden, og MANGE af dem overalt var det ikke mega fedt at være to hvide unge piger. De kunne godt være meget nærgående og prøve at få os alle mulige steder hen. Men vi fik altid sagt nej, og så havde vi heldigvis en fast driver på under hele rejsen i Indien. Han hedder Man og det var en kæmpe tryghed, at hvis vi ville noget så var Man der til at køre os og eventuel gå med os rundt for at se diverse ting. Men Indien er et fedt land alligevel, der bor jo 1,34 milliarder mennesker i Indien, og det kunne vi nemt mærke. Vi fik oplevet en masse fede ting også, så jeg er glad for at jeg var i Indien og alt gik jo godt selvom maden også VILDT stærk haha.
3 af verdens 7 vidundere
På min rundrejse fik jeg også set 3 ud af verdens 7 vidundere. Jeg fik set Jesu statuen i Brasilien, Machu Picchu i Peru og Taj Mahal i Indien. Det var også tre helt vilde og unikke oplevelser. For at se Machu Picchu var vi jo ude og trekke i fem dage inden for at komme derhen. Det er det mest udfordrende jeg nogensinde har prøvet. Det var så fysisk hårdt da vi skulle op af et bjerget Salkantay som er 4.600 meter over havet. Men det var også samtidig noget af det fedeste, da vi var sammen om det i gruppen. Alle var pressede og alle var smadret, men der var noget vildt hyggeligt over det, når vi alle sad om aftensmadsbordet midt ude i ingenting, med ingen strøm. Kun hinanden og hyggelige historier, mange spil Uno og en masse grin. Og at vi alle var i seng inden kl. 20, da vi vidste at gåturen dagen efter ville starte mellem kl. 4-5 om morgenen. Vi gik jo i fem dage i streg og vi skulle slå lejr nyt sted hver nat, det var så hyggeligt fordi vi alle var sammen om det, og alle havde godt humør. Hvis der var en der sov dårligt, så var det gået over inden morgenmaden var forbi, fordi alle var så gode til at hype hinanden op. Det fedeste var jo også at vi på dag fem startede ud tidligt morgen igen, men vi vidste at ved 12-tiden havde vi frokoststop ved en lille lokal restaurant, og efter frokost ville der være en bus der ventede på os som kunne tage os helt hen til Machu Picchu. Det var for vildt efter fem dages hård vandring at vi endelig kom op til den her gamle inka-by, og det var bare endnu vildere og flottere end jeg havde troet.
På toppen af bjerge og under havets overflade
Generelt på min tur har jeg også fået hiket lidt . Det har både været “små” bjerge, hvor der var flot udsigt, men det har også været op til f.eks. templer og andet, så jeg har set en del flotte og unikke udsigter, som jeg næppe vil glemme. Men jeg har også været en del under vandet, da jeg i Brasilien fik taget dykkercertifikat til 18 meter under vand. Certifikatet udvidede jeg så i Thailand til Advanced dykkercertifikat, så jeg nu må dykke helt ned til 30 meter. Det er for vildt at være under vandet. Der er en helt anden ro og en helt andet form for liv. Jeg er så vild med at dykke, for man ser noget anderledes hver gang, og der er så stor kontrast alt efter hvorhenne i verden jeg også fik dykket. Jeg er også vild med at dykke ned til vrag og lære om de skibe og andet man ser dernede. Dog er det meget sjovt at komme ned på 30 meter, for der er trykket så stort at ens hjerne bliver helt mærkelig. For at kunne bestå certifikatet til 30 meter, skal man ned på 30 meter og lave regnestykker. Så min instruktør holdte nogle fingre oppe, og så skulle jeg selv vise de resterende antal fingre så det i alt gav 11, og jeg har aldrig været så langsom og dårlig til at regne før haha. Det er helt vildt mærkeligt at skulle bruge hjernen så dybt pga. trykket, men så er det heldigt at jeg kun skal holde øje med mit iltniveau i tanken og hvad jeg dykker rundt og ser.
Vilde dyr og mange af dem!
På hele min tur har jeg også set enormt mange forskellige og vilde dyr! Hvor alle de dyr jeg så levede frit og havde det virkelig godt. Dog har der været lidt dromedarer og elefanter brugt til lidt forskelligt, men det har ikke været noget jeg har givet penge for at se, da mit mål var at se alle dyrene der, hvor de trives bedst, og det lykkedes ret godt. Jeg fik set tigre, løver, asiatiske og afrikanske elefanter, giftige slanger, fugleedderkopper, hvalhajer og enormt mange andre dyr. Det har også været noget af en oplevelse at se så mange dyr, hvor de lever i bedste velgående. Det er også noget helt særligt, når man kommer kørende i en safaribil og der bare lige pludselig dykker en hel sø op fyldt med flodheste, eller at der kommer en gruppe røde araer flyvende forbi. Det var også noget af det der satte sig og gjorde indtryk, at se dyrene der hvor de lever og der hvor de lever som de skal.
Jeg har fået smagt lidt af hvert, også flamingo...
I forhold til mad har jeg også fået smagt alt hvad hjertet begærer, jeg må dog indrømme at der har været nogle gange hvor jeg lige snuppede en pasta bolognese eller en pizza, da man også kan blive lidt overvældet af så meget forskelligt mad hele tiden haha. Men jeg har gjort mit for at spise lokalt og spise traditionel mad, i de lande jeg har besøgt. Smagt deres forskellige snacks og drikkevarer. Det har været sjovt også, og det har også været lidt udfordrende til tider. Der var f.eks. et tidspunkt hvor vi var ude og køre på Uyuni - en kæmpe saltslette. Det var en tur i jeep på et par dage, og her var vi jo ude i ingenting, så der fik vi en frokost tæt på grænseovergangen fra Chile til Bolivia. Her spiste vi frokost midt ude i ingenting, og vi fik serveret noget sjovt kød og halvbagte pommes samt grøntsager. Vi spiste hvad der var, dog fik jeg ikke spist alt det kød jeg fik, og gav resterne af det til min sidekammerat Niels. Jeg var ikke så fan af kødet, jeg syntes nemlig det smagte lidt mærkeligt, det var paneret, som et stykke kylling, men det var lidt sødt og havde lidt en ubagt og glat fornemmelse at spise. Efter frokosten finder vi så ud af at det var flamingo vi havde spist, og det var så mærkeligt. Vi alle blev lidt tavse, for det havde vi ikke troet var noget man kunne spise haha. Men det kan man, der er jo mange flamingoer herude hvor vi var, og de skulle jo spise et eller andet haha. Det er ikke noget jeg ville spise igen i hvert fald. Det var sjovt at smage, meeen ikke igen.
Jeg planlægger allerede min næste rejse
I alt har min tur bare været langt over alle mine forventninger. Det har været så fedt, og jeg er bare blevet fyldt med minder og venskaber for livet! Jeg har også kun fået mere lyst til at rejse efter den her tur, men jeg skal lige have sparet sammen igen. Jeg har allerede planer om at næste tur skal være en god og lang tur rundt i Europa, men nu må jeg se. Det har bare været så fedt, og ja, jeg vil så gerne afsted igen. Jeg er dog også meget glad for at være hjemme igen, og jeg kan heller ikke rejse igen inden for de næste par måneder, for det at have eget værelse, mad i køleskabet og eget badeværelse er en luksus man tager for givet. Jeg kunne også blive ved med at fortælle om min tur i flere dage endnu, da jeg jo har været væk i 8 måneder, og jeg har jo oplevet noget hver dag. Det er svært, hvor jeg skal starte og slutte, men her var der da et mikroskopisk udpluk fra nogle af alle de mange ting jeg har oplevet. Det har været en kæmpe oplevelse og jeg skal bestemt ud at rejse igen!
Vil du, ligesom Lotte, opleve verden på en grupperejse i dit sabbatår? Se alle vores grupperejser for unge her.