Af Frederik Eliasen
Solen står op over søvnige Chiang Mai. De unge backpackere har nok kun sovet i et par timer, da vi hopper i vores transfer og kører afsted mod nordøst. Vores slowboat eventyr venter. Navnet på turen kan muligvis drille lidt, da den første dag ikke indebære noget sejllads, men derimod en tur i bil gennem det nordlige Thailand – ikke desto mindre er vi spændte på hvad dagen bringer.
Efter blot 20 min begynder omgivelserne at skifte karakter – fra høje bygninger, 7-Eleven’er og gadesælge-re, til et grønt og frodigt landskab, der tydeligvis dyrkes alverdens afgrøder på, både ris, citroner, makhom-frugter og meget mere.
Første stop på turen er ved nogle varme kilder der sprudler løs, alt imens turisterne står med selfie-sticks og prøver at fange det helt rigtige øjeblik på kamera. Lokale thaiere prøver at sælge snacks – her er der tale om et æg på en pind, som du så selv kan få lov til at koge i de varme kilder (hvis du altså ikke er alt for påvir-ket af lugten af rådne æg fra kilderne). Du kan også gøre som de fleste andre og gå i 7-Eleven – der er no-get for enhver smag.
Næste stop er det majstætiske Wat Rong Khun, også kaldet ”White Temple”, fra 1997, der er bygget af be-ton, træ og en utal af små stykker spejle, hvilket har den effekt at det glimtrer i den brændende sol. Vi ankommer netop på det travleste tidspunkt på dagen, så det er helt sort af mennesker. Vi er nok ikke de eneste der har dette tempel som stop på vej fra A til B. Autentisk? Nok ikke. Instagrammable? Også i dén grad.
Efter frokost går turen videre gennem det thailandske landskab, og sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Chiang Rai, hvor vi bliver taget godt imod af hotellets ejere, der forklarer præcist hvad der skal ske i morgen ifbm. grænseovergangen og turen videre. Vi får lov til at tjekke ind på vores værelse, som er med balkon ud til Mekongfloden og Laos på den anden side af vandet. ”Mon livet er så meget anderledes, bare lige over på den anden side?” tænker vi, imens vi skyller dagens indtryk ned med en kold øl og får solnedgangen med.
Kaffe, banan og en skive toast - så er man klar til dagens eventyr. Igen, det gode værtskab gør at vi føler os klædt på til turen næste etape. Vi bliver kørt til grænsen, hvor det hele går smooth – mest af alt af den grund at vi har søgt visum hjemmefra, så vi slipper for at skulle udfylde alverdens formularer og stå i kø. Dernæst bliver vi kørt til havnen, hvor vores båd ligger klar, og vi har så et par timer til at få noget ekstra morgenmad og handle ind til turen. En anbefaling er den klassiske snack Khao jee pâté, en laoansk baguet-te med lækker fyld. Som drikkelse kan anbefales en mango smoothie – himmelsk frisk og en perfekt afkøler i varmen.
Båden bliver hurtigt fyldt op med alt fra backpackere, unge par, børnefamilier og lokale, og det kan hurtigt virke uorganiseret og crowded, men der er styr på det. Før man ved af det, tænder motoren og små seks timers sejllads ligger forud; hvad skal man dog bruge al den tid på?
Det mest oplagte er at nyde det fantastiske landskab og følge med i hvordan det ændrer sig undervejs; fra farverig bebyggelse langs floden, og lokale fiskere der holder den bagende sol ud, i håb om en stor fangst, til børn der leger og bader i floden, og bøfler der prøver at slukke tørsten – alt sammen akkompangeret af dramatiske kalkstensklipper i baggrunden, og lyden af lidt musik fra bådens ”bar”, hvor unge backpackere skyller tiden ned med iskold Beerlao. Så er stilen ligesom lagt!
De seks timer sejler afsted, og før vi ved af det ankommer vil til dagens endestation; byen Pak Beng. Fra havnen går turen stejlt op for at nå til dagens hotel, hvorefter der er tid på egen hånd til at lade op, få handlet flere snacks ind og ikke mindst få et ordentligt måltid mad. Endnu en anbefaling herfra er græskar-suppe med bøffel – en lækker autentisk delikatesse fra området.
Næste morgen, efter en dejlig morgenmad med udsigt til floden, er det tid til sidste stræk som tager otte timer. Dog viser det sig, at det er en hel ny båd vi skal med, hvor der er mere plads, og det virker til at vi ikke er ligeså mange der skal med.
Dalen åbner sig mere op på dette stræk – flere klippeformationer med frodig grøn skov viser sig i baggrun-den, og jo tættere vi kommer på Luang Prabang, jo flere landsbyer og fiskerbåde kommer vi forbi. De unge backpackere er ikke ligeså aktive i dag, men man får alligevel en fornemmelse af at alle hygger sig, især de lokale som har deres børn med, som synes det er det sjoveste i verden at hænge ud med turisterne.
Tiden går hurtigt og pludseligt er vi fremme – eller, det vil sige vi går i land ca. 10 km fra Luang Prabang, hvor vi alle tager den obligatorisk tuktuk-tur til midtbyen. Her slutter vores slowboat-eventyr, men vores Laos eventyr er kun lige begyndt...
Se alle vores rejseforslag til Thailand her.
Se alle vores rejseforslag til Laos her.
Efter blot 20 min begynder omgivelserne at skifte karakter – fra høje bygninger, 7-Eleven’er og gadesælge-re, til et grønt og frodigt landskab, der tydeligvis dyrkes alverdens afgrøder på, både ris, citroner, makhom-frugter og meget mere.
Første stop på turen er ved nogle varme kilder der sprudler løs, alt imens turisterne står med selfie-sticks og prøver at fange det helt rigtige øjeblik på kamera. Lokale thaiere prøver at sælge snacks – her er der tale om et æg på en pind, som du så selv kan få lov til at koge i de varme kilder (hvis du altså ikke er alt for påvir-ket af lugten af rådne æg fra kilderne). Du kan også gøre som de fleste andre og gå i 7-Eleven – der er no-get for enhver smag.
Næste stop er det majstætiske Wat Rong Khun, også kaldet ”White Temple”, fra 1997, der er bygget af be-ton, træ og en utal af små stykker spejle, hvilket har den effekt at det glimtrer i den brændende sol. Vi ankommer netop på det travleste tidspunkt på dagen, så det er helt sort af mennesker. Vi er nok ikke de eneste der har dette tempel som stop på vej fra A til B. Autentisk? Nok ikke. Instagrammable? Også i dén grad.
Efter frokost går turen videre gennem det thailandske landskab, og sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Chiang Rai, hvor vi bliver taget godt imod af hotellets ejere, der forklarer præcist hvad der skal ske i morgen ifbm. grænseovergangen og turen videre. Vi får lov til at tjekke ind på vores værelse, som er med balkon ud til Mekongfloden og Laos på den anden side af vandet. ”Mon livet er så meget anderledes, bare lige over på den anden side?” tænker vi, imens vi skyller dagens indtryk ned med en kold øl og får solnedgangen med.
Kaffe, banan og en skive toast - så er man klar til dagens eventyr. Igen, det gode værtskab gør at vi føler os klædt på til turen næste etape. Vi bliver kørt til grænsen, hvor det hele går smooth – mest af alt af den grund at vi har søgt visum hjemmefra, så vi slipper for at skulle udfylde alverdens formularer og stå i kø. Dernæst bliver vi kørt til havnen, hvor vores båd ligger klar, og vi har så et par timer til at få noget ekstra morgenmad og handle ind til turen. En anbefaling er den klassiske snack Khao jee pâté, en laoansk baguet-te med lækker fyld. Som drikkelse kan anbefales en mango smoothie – himmelsk frisk og en perfekt afkøler i varmen.
Båden bliver hurtigt fyldt op med alt fra backpackere, unge par, børnefamilier og lokale, og det kan hurtigt virke uorganiseret og crowded, men der er styr på det. Før man ved af det, tænder motoren og små seks timers sejllads ligger forud; hvad skal man dog bruge al den tid på?
Det mest oplagte er at nyde det fantastiske landskab og følge med i hvordan det ændrer sig undervejs; fra farverig bebyggelse langs floden, og lokale fiskere der holder den bagende sol ud, i håb om en stor fangst, til børn der leger og bader i floden, og bøfler der prøver at slukke tørsten – alt sammen akkompangeret af dramatiske kalkstensklipper i baggrunden, og lyden af lidt musik fra bådens ”bar”, hvor unge backpackere skyller tiden ned med iskold Beerlao. Så er stilen ligesom lagt!
De seks timer sejler afsted, og før vi ved af det ankommer vil til dagens endestation; byen Pak Beng. Fra havnen går turen stejlt op for at nå til dagens hotel, hvorefter der er tid på egen hånd til at lade op, få handlet flere snacks ind og ikke mindst få et ordentligt måltid mad. Endnu en anbefaling herfra er græskar-suppe med bøffel – en lækker autentisk delikatesse fra området.
Næste morgen, efter en dejlig morgenmad med udsigt til floden, er det tid til sidste stræk som tager otte timer. Dog viser det sig, at det er en hel ny båd vi skal med, hvor der er mere plads, og det virker til at vi ikke er ligeså mange der skal med.
Dalen åbner sig mere op på dette stræk – flere klippeformationer med frodig grøn skov viser sig i baggrun-den, og jo tættere vi kommer på Luang Prabang, jo flere landsbyer og fiskerbåde kommer vi forbi. De unge backpackere er ikke ligeså aktive i dag, men man får alligevel en fornemmelse af at alle hygger sig, især de lokale som har deres børn med, som synes det er det sjoveste i verden at hænge ud med turisterne.
Tiden går hurtigt og pludseligt er vi fremme – eller, det vil sige vi går i land ca. 10 km fra Luang Prabang, hvor vi alle tager den obligatorisk tuktuk-tur til midtbyen. Her slutter vores slowboat-eventyr, men vores Laos eventyr er kun lige begyndt...
Se alle vores rejseforslag til Thailand her.
Se alle vores rejseforslag til Laos her.
