Af Martin H.
Det indiske jernbanesystem er det største i Asien. Der er i 2012 over 70.000 kilometer skinner og 7.000 stationer. Togene fragter mere end 12 millioner passagerer hver eneste dag, hvilket jo er en del flere mennesker, end der bor i Danmark alene. Efter sigende skulle det indiske togsystem være verdens største arbejdsplads, så selvom det hele virker meget uorganiseret og kaotisk udefra, må jeg indrømme, at det hele fungerede upåklageligt - måske man endda kan påstå, at DSB har lidt at lære...?
Toget set indefra
Togene i Indien er delt op i seks kategorier, 3. klasse A-B. 2. klasse A-B og 1. klasse A-B. Førsteklasse er det bedste. Desværre er der ikke 1. klasse på alle togene i Indien, og strækningen, vi skulle køre, havde ikke 1. klasse. 2 klasses soft sleeper var derfor det bedste, vi kunne få, og med vores elektroniske billet steg vi på toget.
Togvognen var delt op i en lang gang med ca. syv kupeer med fire-personers køjesenge. Ude foran hver kupe var to køjer, en over- og en underkøje. Der er ingen døre i kupéerne, kun små gardiner der kan trækkes for. Selve køjerne er i hårdt plastik, ca. 2 meter lange og 60 cm. brede. Hver køje har sin egen natlampe samt et jernhåndtag, hvortil bagagen kan låses fast.
Køjerne er udstyret med to lagner; et til at ligge på samt et til at have over kroppen. Desuden er der et tæppe samt en hovedpude. Det virker rent nok, kun tæppet lugter lidt grimt.
Togrejsen
Inden nattoget skulle ankomme til Agra, havde jeg hørt mange skrækhistorier om turen. Historier om tyveri, gramsende indere, togafsporinger osv. Alle historier blev dog gjort til skamme, og alt i alt var det en god oplevelse, der sagtens kan anbefales til andre rejsende, som overvejer at rejse med tog i Indien.
Agra har to store banegårde, en i starten af byen og en inde i centrum af byen. Vi stod på banegården inde i centrum af byen.
Toget stopper seks stederne i løbet af natten for at tage passagerer med og sætte andre af. Stoppene varer alt fra et kvarter til en halv time. Når toget kører, så tuder skinnerne i hvert et sving samtidig med, at togets horn dytter af køer og mennesker langs skinnerne. Samtidig er der er meget lydt i toget, så det er en rigtig god idé at medbringe ørepropper. Ligesom lange bukser og en fleecetrøje til natten er et must, da airconditionen kører natten lang.
Man skal også være forberedt på, at ens medpassagerer evt. højlydt prutter og bøvser sig igennem natten. Toilettet er et hul i jorden, hvor man kan se ned på skinnerne. Gulvet er vådt; en god blanding af urin og vand. For der drypper nemlig vand ned gennem loftet og det er umuligt ikke at få det på tøjet samt skoene. Stanken er helt forfærdelig... Der er ikke rigtig mulighed for at vaske hænder efter toiletbesøget og noget bakteriedræbende gel vil derfor være en god idé at medbringe, når man rejser med tog i Indien.
Hen ad morgenstunden bliver man vækket af togets personale, der kommer med morgenmad til de, der har lyst. Morgenmaden består af en kop stærk te med mælk og en bakke med en varm ret og lidt brød. Man kan vælge mellem vegetarmad eller en kødudgave.
Om formiddagen, når det igen er lyst, sidder man for det meste i sin køje og læser i en bog eller bare lytter til de mange lyde. Hvis man er så heldig, at der er en underkøje fri, så kan man slå den op til et sæde, hvor der kan sidde tre voksne personer. Ud for hver underkøje er der et vindue, hvorfra man kan kigge ud.
Udsigten fra togvinduet
Landskabet mellem Agra og Varanasi er frodigt med grønne træer, søer, vandhul og mange forskellige dyr lige fra bavianer, okser, køer og æsler til hunde, grise osv. Der bor ikke så mange mennesker på landet, men en halv time før hver by, begynder der at bo mennesker langs togskinnerne. Disse er fattige og bor i små blikhuse, papkasser eller sover under åben himmel. Om morgenen kan man se dem lave mad, hente vand, tage bad og ikke mindst besørge langs skinnerne. På togrejsen gennem Indien får man et helt unikt indblik i de daglige gøremål.
Se alle vores rejseforslag til Indien her.
Toget set indefra
Togene i Indien er delt op i seks kategorier, 3. klasse A-B. 2. klasse A-B og 1. klasse A-B. Førsteklasse er det bedste. Desværre er der ikke 1. klasse på alle togene i Indien, og strækningen, vi skulle køre, havde ikke 1. klasse. 2 klasses soft sleeper var derfor det bedste, vi kunne få, og med vores elektroniske billet steg vi på toget.
Togvognen var delt op i en lang gang med ca. syv kupeer med fire-personers køjesenge. Ude foran hver kupe var to køjer, en over- og en underkøje. Der er ingen døre i kupéerne, kun små gardiner der kan trækkes for. Selve køjerne er i hårdt plastik, ca. 2 meter lange og 60 cm. brede. Hver køje har sin egen natlampe samt et jernhåndtag, hvortil bagagen kan låses fast.
Køjerne er udstyret med to lagner; et til at ligge på samt et til at have over kroppen. Desuden er der et tæppe samt en hovedpude. Det virker rent nok, kun tæppet lugter lidt grimt.
Togrejsen
Inden nattoget skulle ankomme til Agra, havde jeg hørt mange skrækhistorier om turen. Historier om tyveri, gramsende indere, togafsporinger osv. Alle historier blev dog gjort til skamme, og alt i alt var det en god oplevelse, der sagtens kan anbefales til andre rejsende, som overvejer at rejse med tog i Indien.
Agra har to store banegårde, en i starten af byen og en inde i centrum af byen. Vi stod på banegården inde i centrum af byen.
Toget stopper seks stederne i løbet af natten for at tage passagerer med og sætte andre af. Stoppene varer alt fra et kvarter til en halv time. Når toget kører, så tuder skinnerne i hvert et sving samtidig med, at togets horn dytter af køer og mennesker langs skinnerne. Samtidig er der er meget lydt i toget, så det er en rigtig god idé at medbringe ørepropper. Ligesom lange bukser og en fleecetrøje til natten er et must, da airconditionen kører natten lang.
Man skal også være forberedt på, at ens medpassagerer evt. højlydt prutter og bøvser sig igennem natten. Toilettet er et hul i jorden, hvor man kan se ned på skinnerne. Gulvet er vådt; en god blanding af urin og vand. For der drypper nemlig vand ned gennem loftet og det er umuligt ikke at få det på tøjet samt skoene. Stanken er helt forfærdelig... Der er ikke rigtig mulighed for at vaske hænder efter toiletbesøget og noget bakteriedræbende gel vil derfor være en god idé at medbringe, når man rejser med tog i Indien.
Hen ad morgenstunden bliver man vækket af togets personale, der kommer med morgenmad til de, der har lyst. Morgenmaden består af en kop stærk te med mælk og en bakke med en varm ret og lidt brød. Man kan vælge mellem vegetarmad eller en kødudgave.
Om formiddagen, når det igen er lyst, sidder man for det meste i sin køje og læser i en bog eller bare lytter til de mange lyde. Hvis man er så heldig, at der er en underkøje fri, så kan man slå den op til et sæde, hvor der kan sidde tre voksne personer. Ud for hver underkøje er der et vindue, hvorfra man kan kigge ud.
Udsigten fra togvinduet
Landskabet mellem Agra og Varanasi er frodigt med grønne træer, søer, vandhul og mange forskellige dyr lige fra bavianer, okser, køer og æsler til hunde, grise osv. Der bor ikke så mange mennesker på landet, men en halv time før hver by, begynder der at bo mennesker langs togskinnerne. Disse er fattige og bor i små blikhuse, papkasser eller sover under åben himmel. Om morgenen kan man se dem lave mad, hente vand, tage bad og ikke mindst besørge langs skinnerne. På togrejsen gennem Indien får man et helt unikt indblik i de daglige gøremål.
Se alle vores rejseforslag til Indien her.
