Af Stella
Kort om jer - Hvem er I?
Vi er mor og datter. Mor Stella Helene Olsen og datter Sophie Damgaard Olsen. Jeg arbejder med IT-udvikling af betalingsløsninger i en større bank, og Sophie var ved rejsens begyndelse lige gået ud af folkeskolens 9. klasse. Jeg er opvokset på en gård, med alt hvad dertil hører af dyr, maskiner og gør-det-selv-pige. Sophie er opvokset i byen og elsker bylivet – en smule kryb-forskrækket; altså alt over bananfluer er farligt. Hun har danset, siden hun var tre, og interesserer sig for fysik, matematik, astrofysik og alt, der kan laves forsøg med. Jeg syr i min fritid og er vild med Roskilde Fjord, som vi bor tæt ved.
Hvilke lande har I besøgt sammen?
Vores tur med Den Transmongolske Jernbane har altid været en drøm for mig. Lige siden jeg var indlagt til at se Dr. Zivago med mine forældre… der hvor de faldt i svime over romantikken, så jeg bare toget og sneen. Dét tog ville jeg med. Vi tog fra København til Moskva og derfra gennem Rusland med toget til Irkutsk, Ulan Bator i Mongoliet, hvor vi var på tidspunktet for deres Naadam (Mongoliets største festival) og så til Beijing i Kina.
Hvor længe er I typisk væk og hvor ofte rejser I?
Dette var vores længste rejse hidtil (25 dage), ellers er det normalt tre uger i sommerferien. Vi er kun min datter og jeg, så til vores fødselsdage plejer vi at tage en weekend til en storby: Rom, London osv., bare for at forkæle os selv.
Hvad inspirerede jer til at rejse ud med rygsækken?
Helt klart drømmen om toget… Det at rejse langsomt, have god tid og snakke med andre. Vi var meget bevidste om at rejse let, så vores rygsække vejede hver 5,6 kg med det hele. Der er flere fordele: Det går som håndbagage, man er hurtigt videre, alt findes på et sted, og der er ikke meget at holde øje med. Til likviderne og pas, billetter mv. havde vi en mindre taske – en packsafe, som beskytter mod scanning af kreditkort, og den taske havde vi med os i togets restaurant, og hvor vi ellers gik i byerne.
Hvad er jeres bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Lyt til andre – men med skepsis – det kan sagtens lade sig gøre at rejse i så fremmede lande som Rusland og Mongoliet som to piger. Søg informationer hjemmefra og hav papirkopier af pas, flybooking osv… du kan ikke regne med at have internet. OG køb lokale SIM-kort. Hav en ekstra telefon med, som kan bruges som HUB/Server af flere. Pak let, du har brug for mindre end du tror.
Hvilke forberedelser gør I normalt inden en rejse?
Søger information om tidsfrister for visum, sprog, vacciner, stik, strøm og sørger for at have powerbanks med til minimum tre dage. Låner Lonely Planet på biblioteket – det er billigst.
Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Fordi det føles så frit… især med kun 5,6 kg på ryggen. De fleste vi mødte havde kæmpe rygsække, og kvinderne havde det altså ikke vildt fedt med al den oppakning. Mange var forundrede over vores små oppakninger, men vi have købt merinouldundertøj – tre sæt, og det var rigeligt. Et vi havde på – holder snildt tre dage uden lugt (no kidding) et til vask, og et friskt sæt. Så havde vi krympeposer til det våde vasketøj, hvis det endnu ikke var tørt, det blev hængt i kupeen hos den af os som havde øverste køje. Masser af luft.
Det er også vildt skønt at møde andre mennesker på toget - der blev spillet kort med russere, som ikke forstod et ord engelsk, franskmænd der lærte os nye spil, og piger fra Belgien der lærte os at spille Danish?!? Det vidste vi ikke fandtes.
Hvordan fandt I tid og penge til at realisere drømmen?
Vi har brugt et år på at planlægge og spare sammen. Vi bor midt i Roskilde og har ikke brug for en bil, så den blev solgt og blev en del af rejsen.
Det tog tid med alle visumansøgningerne, og det var bestemt vanskeligt, men der gik lidt sport i det… fem sider? Det klarer vi da sagtens.
Jeres personlige bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Min datter (på 16 år under under rejsen) blev som en fisk i vandet… Det bedste minde? Der er mange. Men det må absolut være toget… Sophie spillede kort med alle, det var simpelthen hendes adgangsbillet til alle kupeerne. Et schweitzisk par som vi/jeg havde snakket en del med, stod ude på den lille gang mellem kupeerne, jeg var der også og vi sludrede… længere nede ad gangen havde Sophie arbejdet sig frem til en ny kupe...”Hi..my name is Sophie, and I’m from Denmark, and..bla bla bla”. Parret og jeg kiggede på hinanden, så skreg vi af grin, og så sagde manden: ”You’r not Stella… You’r Sophies mom”. Og sådan var det; et lille rejsemonster var født.
Jeres bedste pakketip og hvad rejser I aldrig uden?
Vandtabletter. Ved Baikal-søen kan man ikke købe flaskevand. Vi havde en termoflaske, som vi fyldte med vand fra søen og puttede en tablet i. To timer efter kunne vi drikke koldt vand. Vi fik IKKE dårlige maver overhovedet på turen.
Hvilke lande er på jeres bucket list og hvad lægger I vægt på, når I vælger en destination?
Vi er ikke færdige med Rusland, men… Vi vil gerne til Grønland, Island og hele Sydamerika.
Andet I gerne vil dele fra livet som backpackere?
Kan kun understrege, hvor lidt det er nødvendigt at rejse med. Og jo, gå aldrig på posthuset i Rusland og prøv at sende en pakke hjem med mindre du har tid til at stå i kø en halv dag på tre forskellige posthuse… En sjov historie:
Da vi et af stederne havde udfyldt det vi skulle og stod i kø, så blev der lige smækket et skilt op på disken med: ”tekniske problemer: 30 min”. Det er altså god service… nu ved jeg, at jeg bare kan sige: ”det tager 30 min”, hvis nogen spørge mig om, hvornår systemet er oppe igen.
Hvorfor tror I, der er flere, som vælger at backpacke med børnene?
Bare alene rygsækken indikerer afslappethed… ikke det store udstyrsstykke. Og god tid.
Hvad får børnene ud af det, og hvad får man som familie ud af det?
Mit formål med denne rejse var to ting… Dels at indfri min egen drøm om at rejse 10.000 km med tog til Kina, men også at plante et frø hos Sophie om at rejse ud i verden, noget før jeg selv turde. Vi er som sagt kun hende og jeg, så vores planlægning er også fornuft; hvor er det sikkert at være og at rejse. Vi har haft 25 dage sammen og har ikke haft nogen uenighed undervejs – tværtimod. Så som familie får man tid, nærvær og en uforglemmelig rejse, man kan tale om altid. Kan kun anbefale tog, for sjælen rejser med hele vejen.
Hvad er det vigtigste at overveje, når man planlægger at tage på rygsækrejse med børn?
Forberedelse og involvering… Tag dem med ind på det russiske konsulat – eller hvilket som helst konsulat – og fortæl, hvad der skal til for at komme afsted. Giv dem opgaver efter alder. Sophie var 16, da vi rejste. Jeg bad hende om at finde ud af, hvordan Moskvas metro fungerer, og det gjorde hun. Jeg havde også kigget, men det var hendes ansvar. På den måde bliver de en del af oplevelsen og rejsen og er forberedt på nye ukendte situationer.
Hvad er den væsentligste forskel på at rejse med hhv. små og store børn?
Jeg rejste med Sophie med tog til Cannes, da hun var 4. Jeg husker hendes stille betagelse i toget, hun husker kun kagerne i Cannes, og den lejlighed vi boede i. Jo, og at rygsækken med legetøj var tung. Der er mere bæren rundt og fokus på søvn og mad med små børn.
Tak til Stella og Sophie for at dele jeres rejseglæde med andre!
Se alle vores togrejser her
Vi er mor og datter. Mor Stella Helene Olsen og datter Sophie Damgaard Olsen. Jeg arbejder med IT-udvikling af betalingsløsninger i en større bank, og Sophie var ved rejsens begyndelse lige gået ud af folkeskolens 9. klasse. Jeg er opvokset på en gård, med alt hvad dertil hører af dyr, maskiner og gør-det-selv-pige. Sophie er opvokset i byen og elsker bylivet – en smule kryb-forskrækket; altså alt over bananfluer er farligt. Hun har danset, siden hun var tre, og interesserer sig for fysik, matematik, astrofysik og alt, der kan laves forsøg med. Jeg syr i min fritid og er vild med Roskilde Fjord, som vi bor tæt ved.
Hvilke lande har I besøgt sammen?
Vores tur med Den Transmongolske Jernbane har altid været en drøm for mig. Lige siden jeg var indlagt til at se Dr. Zivago med mine forældre… der hvor de faldt i svime over romantikken, så jeg bare toget og sneen. Dét tog ville jeg med. Vi tog fra København til Moskva og derfra gennem Rusland med toget til Irkutsk, Ulan Bator i Mongoliet, hvor vi var på tidspunktet for deres Naadam (Mongoliets største festival) og så til Beijing i Kina.
Hvor længe er I typisk væk og hvor ofte rejser I?
Dette var vores længste rejse hidtil (25 dage), ellers er det normalt tre uger i sommerferien. Vi er kun min datter og jeg, så til vores fødselsdage plejer vi at tage en weekend til en storby: Rom, London osv., bare for at forkæle os selv.
Hvad inspirerede jer til at rejse ud med rygsækken?
Helt klart drømmen om toget… Det at rejse langsomt, have god tid og snakke med andre. Vi var meget bevidste om at rejse let, så vores rygsække vejede hver 5,6 kg med det hele. Der er flere fordele: Det går som håndbagage, man er hurtigt videre, alt findes på et sted, og der er ikke meget at holde øje med. Til likviderne og pas, billetter mv. havde vi en mindre taske – en packsafe, som beskytter mod scanning af kreditkort, og den taske havde vi med os i togets restaurant, og hvor vi ellers gik i byerne.
Hvad er jeres bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Lyt til andre – men med skepsis – det kan sagtens lade sig gøre at rejse i så fremmede lande som Rusland og Mongoliet som to piger. Søg informationer hjemmefra og hav papirkopier af pas, flybooking osv… du kan ikke regne med at have internet. OG køb lokale SIM-kort. Hav en ekstra telefon med, som kan bruges som HUB/Server af flere. Pak let, du har brug for mindre end du tror.
Hvilke forberedelser gør I normalt inden en rejse?
Søger information om tidsfrister for visum, sprog, vacciner, stik, strøm og sørger for at have powerbanks med til minimum tre dage. Låner Lonely Planet på biblioteket – det er billigst.
Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Fordi det føles så frit… især med kun 5,6 kg på ryggen. De fleste vi mødte havde kæmpe rygsække, og kvinderne havde det altså ikke vildt fedt med al den oppakning. Mange var forundrede over vores små oppakninger, men vi have købt merinouldundertøj – tre sæt, og det var rigeligt. Et vi havde på – holder snildt tre dage uden lugt (no kidding) et til vask, og et friskt sæt. Så havde vi krympeposer til det våde vasketøj, hvis det endnu ikke var tørt, det blev hængt i kupeen hos den af os som havde øverste køje. Masser af luft.
Det er også vildt skønt at møde andre mennesker på toget - der blev spillet kort med russere, som ikke forstod et ord engelsk, franskmænd der lærte os nye spil, og piger fra Belgien der lærte os at spille Danish?!? Det vidste vi ikke fandtes.
Hvordan fandt I tid og penge til at realisere drømmen?
Vi har brugt et år på at planlægge og spare sammen. Vi bor midt i Roskilde og har ikke brug for en bil, så den blev solgt og blev en del af rejsen.
Det tog tid med alle visumansøgningerne, og det var bestemt vanskeligt, men der gik lidt sport i det… fem sider? Det klarer vi da sagtens.
Jeres personlige bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Min datter (på 16 år under under rejsen) blev som en fisk i vandet… Det bedste minde? Der er mange. Men det må absolut være toget… Sophie spillede kort med alle, det var simpelthen hendes adgangsbillet til alle kupeerne. Et schweitzisk par som vi/jeg havde snakket en del med, stod ude på den lille gang mellem kupeerne, jeg var der også og vi sludrede… længere nede ad gangen havde Sophie arbejdet sig frem til en ny kupe...”Hi..my name is Sophie, and I’m from Denmark, and..bla bla bla”. Parret og jeg kiggede på hinanden, så skreg vi af grin, og så sagde manden: ”You’r not Stella… You’r Sophies mom”. Og sådan var det; et lille rejsemonster var født.
Jeres bedste pakketip og hvad rejser I aldrig uden?
Vandtabletter. Ved Baikal-søen kan man ikke købe flaskevand. Vi havde en termoflaske, som vi fyldte med vand fra søen og puttede en tablet i. To timer efter kunne vi drikke koldt vand. Vi fik IKKE dårlige maver overhovedet på turen.
Hvilke lande er på jeres bucket list og hvad lægger I vægt på, når I vælger en destination?
Vi er ikke færdige med Rusland, men… Vi vil gerne til Grønland, Island og hele Sydamerika.
Andet I gerne vil dele fra livet som backpackere?
Kan kun understrege, hvor lidt det er nødvendigt at rejse med. Og jo, gå aldrig på posthuset i Rusland og prøv at sende en pakke hjem med mindre du har tid til at stå i kø en halv dag på tre forskellige posthuse… En sjov historie:
Da vi et af stederne havde udfyldt det vi skulle og stod i kø, så blev der lige smækket et skilt op på disken med: ”tekniske problemer: 30 min”. Det er altså god service… nu ved jeg, at jeg bare kan sige: ”det tager 30 min”, hvis nogen spørge mig om, hvornår systemet er oppe igen.
Hvorfor tror I, der er flere, som vælger at backpacke med børnene?
Bare alene rygsækken indikerer afslappethed… ikke det store udstyrsstykke. Og god tid.
Hvad får børnene ud af det, og hvad får man som familie ud af det?
Mit formål med denne rejse var to ting… Dels at indfri min egen drøm om at rejse 10.000 km med tog til Kina, men også at plante et frø hos Sophie om at rejse ud i verden, noget før jeg selv turde. Vi er som sagt kun hende og jeg, så vores planlægning er også fornuft; hvor er det sikkert at være og at rejse. Vi har haft 25 dage sammen og har ikke haft nogen uenighed undervejs – tværtimod. Så som familie får man tid, nærvær og en uforglemmelig rejse, man kan tale om altid. Kan kun anbefale tog, for sjælen rejser med hele vejen.
Hvad er det vigtigste at overveje, når man planlægger at tage på rygsækrejse med børn?
Forberedelse og involvering… Tag dem med ind på det russiske konsulat – eller hvilket som helst konsulat – og fortæl, hvad der skal til for at komme afsted. Giv dem opgaver efter alder. Sophie var 16, da vi rejste. Jeg bad hende om at finde ud af, hvordan Moskvas metro fungerer, og det gjorde hun. Jeg havde også kigget, men det var hendes ansvar. På den måde bliver de en del af oplevelsen og rejsen og er forberedt på nye ukendte situationer.
Hvad er den væsentligste forskel på at rejse med hhv. små og store børn?
Jeg rejste med Sophie med tog til Cannes, da hun var 4. Jeg husker hendes stille betagelse i toget, hun husker kun kagerne i Cannes, og den lejlighed vi boede i. Jo, og at rygsækken med legetøj var tung. Der er mere bæren rundt og fokus på søvn og mad med små børn.
Tak til Stella og Sophie for at dele jeres rejseglæde med andre!
Se alle vores togrejser her
