Af Liselotte
Kort om dig: Hvem er du?
Jeg hedder Liselotte Kahns, bor alene i min lejlighed i Aarhus og arbejder som projektleder indenfor biotek- og IT-branchen. Jeg benytter enhver given lejlighed til at rejse ud i verden, opleve naturen og møde nye kulturer. Jeg er en passioneret naturfotograf, som brænder for at sætte fokus på klodens mangfoldige og unikke natur, og vigtigheden af at værne om vores planets sundhedstilstand.
Min passion for naturfotografi har resulteret i diverse fotoudstillinger, bl.a. fra en hundeslædetur i det nordøstlige Grønland samt en rundrejse i Alaskas vilde natur.
Hvilke lande har du besøgt og hvem rejste du med?
Jeg har rejst på alle kontinenter undtagen Antarktis. Udover at have besøgt det meste af Europa har jeg eksempelvis rejst i Japan, Australien, New Zealand, Argentina, Sydafrika, USA og Canada.
Jeg er ubeskriveligt fascineret af den storslåede arktiske natur, som fremstår så utroligt barsk, men samtidig også faretruende skrøbelig og udpræget følsom overfor klimaforandringer. Mine foretrukne rejsemål er derfor nord for polarcirklen. Jeg har foretaget adskillige længere ture til Lapland på egen hånd med telt, hvor jeg har fået den skrøbelige arktiske natur helt ind under huden, og samtidig med åbent sind har mødt en masse spændende rejsende med samme interesser som jeg.
Derudover har jeg rejst med venner og familie til Island, Alaska og Grønland. Sidstnævnte har jeg besøgt i alt fire gange, og specielt min tur til det nordøstlige Grønland, hvor jeg var på en 5 dages hundeslædetur i noget af det smukkeste uberørte landskab, jeg har oplevet, har efterladt et uforglemmeligt indtryk hos mig. Arktis byder desuden i vinterhalvåret på rigtig gode chancer for at opleve det magiske nordlys, som man ved første blik bliver tryllebundet af, og som gør, at jeg gang på gang vender tilbage til Nordskandinavien sammen med min tro rejsefælle, mit kamera.
Se alle vores rejseforslag til Island her.
Og til Alaska her.
Hvor længe er du typisk væk og hvor ofte rejser du?
Jeg rejser så ofte jeg kan, dvs. mange gange om året. I det omfang det er muligt, planlægger jeg gerne en rejse af længere varighed, 3-4 uger, for at give mig selv muligheden for at fordybe mig i destinationens natur, kultur og traditioner - og få den nødvendige tid til at nyde den unikke atmosfære, jeg oplever ved at rejse.
Hvad inspirerede dig til at rejse ud med rygsækken?
At komme helt tæt på naturen - på naturens præmisser - er udover at være fascinerende også en faktor, der giver mig en indre ro, som jeg ikke finder andre steder. Dette oplever jeg kun, når jeg tager afsted med min rygsæk og begiver mig ud i det ægte ”wilderness”.
Dit bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Sørg for at være i rimelig form og have afprøvet det at gå længere ture i dine vandrestøvler med en tung rygsæk, inden du tager afsted.
Hvilke forberedelser gør du normalt inden en rejse?
Jeg tjekker, at alt mit grej er funktionelt, og at jeg har det nødvendige udstyr til lige præcis den tur, jeg skal på. Idet jeg er specielt glad for at rejse i Arktis nord for polarcirklen, har man her en ekstra udfordring mht. temperaturen. Her er det jo vigtigt, at man medbringer en til forholdene passende sovepose samt ditto beklædning.
Husk at du som kunde ved Jysk Rejsebureau får rabat på vores rejseudstyr - læs mere her.
Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Man føler sig helt tæt på og nærmest i pagt med naturen.
Hvordan finder du tid og penge til at realisere drømmen?
Jeg prioriterer denne form for rejse meget højt i min hverdag. Værdien af at tage på tur i naturen med rygsæk overstiger så langt en stor dyr bil eller lignende materielle goder for mig. Derfor bruger jeg hellere penge på sådanne rejser end dyre materielle statussymboler.
Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Jeg har mange, men min hundeslædetur til det nordøstlige Grønland fremstår helt unik i min hukommelse. Det at transportere sig på hundeslæde i fem dage i den rå, barske og uberørte natur er en ubeskrivelig oplevelse, som ikke kan beskrives med hverken ord eller billeder; det skal opleves og sætter mange dagligdags ”problemer” i perspektiv. Det, at man oplever stilheden i storheden, bagatelliserer for mig mange af de ting, man anser for værende problematiske i dagligdagen.
Hvad er dit bedst pakketip og hvad rejser du aldrig uden?
Mit kamera, for så kan jeg altid tage rejsehistorien frem senere og nyde minderne.
Hvilke lande er på din bucket list, og hvad lægger du vægt på, når du vælger en destination?
Antarktis, Rusland (Sibirien og Kamchatka), Peru, Nepal og Bhutan. Jeg lægger vægt på at få en unik naturoplevelse, helst i ”barske” egne, hvor der ikke kommer så mange andre turister, og man kan opleve ”true wilderness” i form af både landskab og dyreliv.
Andet du gerne vil dele fra livet som rygsækrejsende?
Tag afsted nu, hvor du overvejer det, og lad være med at vente; det er kun godt for livskvaliteten!
Tak til Liselotte for at dele sin rejseglæde med andre!
Se alle vores jordomrejser her