Af Anders Kristoffersen
Nepal er et lille land indrammet mellem Indien og Kina. Det er et sted med stor naturskønhed og kulturrigdom. For nylig havde jeg mulighed for at besøge dette fantastiske land og opleve det på egen krop. Hold nu op, jeg var spændt. Jeg har rejst meget, men Nepal slår alt. Jeg havde kun én ting i hovedet, da jeg tog afsted, og det var muligheden for at se Himalayabjergene. Men Nepal har så meget mere at byde på fra imponerende landskaber til de gamle templer og de farverige markeder.
Spændende kaos i Kathmandu
Min rejse begyndte i Kathmandu, Nepals hovedstad. Allerede fra det øjeblik jeg trådte ud af lufthavnen, blev jeg overfaldet af en larm af dyttende taxier og mennesker, der ville sælge mig alt fra guidede ture til mad og souvenirs. Jeg besluttede mig for at kaste mig direkte ud i det levende kaos og fik hurtigt booket en taxi til mit hotel (til overpris fandt jeg senere ud af). Turen var en oplevelse i selv. Det gik meget godt, indtil vi nåede cirka halvvejs, hvor chaufføren holdte ind til siden og gik over til en lille butik. Efter fem minutter kom han tilbage, og så kunne han pludselig ikke finde vej mere. Heldigvis havde jeg min elskede allierede; Google Maps! Og med et downloadet kort kunne jeg sagtens vise ham vej til mit hotel, selvom jeg ingen internetforbindelse havde.
Mit hotel lå i Lalitpur lige op af Patan Durban Square, som egentlig er en anden by, men den er vokset helt sammen med Kathmandu. Jeg følte mig hurtigt tryg ved at gå rundt i gaderne på egen hånd, og der var noget at se overalt. Kathmandu er en blanding af kulturer med en livlig og kaotisk atmosfære. Gaderne er fyldt med butikker, der sælger alt fra traditionelle tekstiler til moderne elektronik. Byen er også hjemsted for mange gamle templer og helligdomme, herunder det berømte Swayambhunath-tempel, som er et af verdens mest hellige templer for både buddhister og hinduer.
På trek gennem Annapurna Conservation Area
Efter et par dage i Kathmandu rejste jeg til Pokhara, en by placeret ved bredden af Phewa-søen. Denne idylliske by er kendt for sine imponerende bjergudsigter, og som base for stort set alle der skal på trek i Himalayabjergene. Godt nok er der kun 200 km til Pokhara, men turen tog alligevel 8 timer i bus. Nepal er et tredjeverdensland, og vejnettet er mildest talt ikke eksisterende flere steder. Men frem kom vi! Vores guide havde valgt de fineste stoppesteder til os, så vi kunne få god mad, snacks og rene toiletter på vores tur!
Fra Pokhara tog vi på trek gennem Annapurna Conservation Area. Trekket var udfordrende, selvom jeg havde trænet, og jeg var i virkelig god form. Specielt et øjeblik på den første dag, hvor jeg havde det virkelig hårdt, gik lige i hjertet på mig. En lille pige på omkring 5-6 år kom løbende bagfra og tog min hånd, mens hun brugte det næste kvarter på at hjælpe mig op ad stentrapperne, hvorefter hun efterlod mig i støvet og løb videre uden problemer. Glemmer aldrig hendes grin, og hvordan hun konstant talte til mig, mens jeg svarede tilbage på dansk. Gæstfriheden fra de lokale var enorm.
Se vores liste over verdens bedste treks her.
Derudover, så havde vi også en unaturlig varme at kæmpe med på vores tur. Normalt er vejret mildere i oktober i Nepal, men jeg tror også, det var til vores held. To morgener i streg var jeg nemlig så heldig at vågne op til en helt klar og skyfri himmel, hvor jeg var i stand til at se de majestætiske tinder Annapurna 1, 2 og 3, Dhaulagiri og Manaslu. De sneklædte bjergtoppe var overvældende for at sige det mildt.
Der er ingen garanti for at se bjergene, da de ofte er fuldstændig dækkede af skyer hele døgnet rundt. Og for at det ikke skal være løgn, oplevede vi også en lavine på afstand den første morgen (ingen kom noget til). Det er ikke sidste gang, jeg har været på trek i Nepal.
Vil du selv afsted på trek? Se vores aktive rejser med dansk rejseleder her.
Vilde næsehorn og maveproblemer i Chitwan
Efter tre dages trek rejste jeg til Chitwan, en region i det sydlige Nepal på grænsen til Indien, der er kendt for sin nationalpark og vildmarkssafari. Chitwan National Park er hjemsted for en samling af dyr, herunder næsehorn, elefanter, tigre, forskellige rådyr og fugle.
Vi boede på et fantastisk homestay, en lille landsby midt ude i ingenting. Modtagelsen var med sang, blomsterkranse og klassisk hindu-velsignelse. Vi fik serveret utrolig lækkert mad, og ved sengetid blev vi vist til vores små hytter, som var bygget af kolort, som er fantastisk isolering.
En god nats søvn og så skulle jeg være klar til safari… sådan gik det bare ikke. Jeg gik i seng uden nogen problemer, men endte med at sidde på toilettet en hel nat med edderkopper, firben, kakerlakker, tusindben og en masse myg. JEG VAR FÆRDIG. Pumpede det medicin jeg havde i kroppen og bad til de højere magter om et komplet stop. Det fik jeg bare ikke… Stod meget tidligt op næste morgen, klar til at misse vores safaritur, men det ville vores guide ikke høre tale om. Han gav mig en kop te og så afsted med mig. Og det gik! Jeg kom på safari og fik set vilde næsehorn. Ingen tiger desværre, men der skal man vist også være ekstremt heldig.
Dashain-festivalen og uheld med vejret
Fra Chitwan gik min tur tilbage til Kathmandu, hvor jeg havde endnu et par dage til at udforske den pulserende by. Jeg var endt lige midt i Nepals største hindu-højtid - Dashain-festivalen - hvilket betød, at jeg fik et unikt indblik i nogle lokale skikke og traditioner. Nogle hyggeligere end andre. Det var meget sjovt at se alle de hjemmebyggede altre, men knap så hyggeligt for en helt almindelig dansker at se geder blive halshugget midt på Patan Durban Square, så blodet flød i stride strømme.
Mit egentlige formål med mine sidste dage i Nepal var en flyvetur ud omkring Mount Everest, men mit held med vejret endte desværre her. Efter en masse varme solrige dage, begyndte regnen at vælte ned, hvilket betød, at flyveturen derud blev aflyst af to omgange, desværre.
Nepal er et land, der byder på noget for alle. Uanset om du er til vandring, er fotograf eller blot en rejsende på udkig efter et eventyr, så vil Nepal ikke skuffe dig. Himalayas naturlige skønhed, de gamle templer og den pulserende kultur vil efterlade et stort indtryk hos dig. Jeg kan ikke vente med at vende tilbage og udforske mere af dette vidunderlige land.
Find inspiration til din rejse til Nepal her.
Anders er fotograf og var i 2022-2023 på fire månedes backpacking i Sydøstasien, hvor han rejste gennem både Nepal, Singapore, Bali, Cambodja, Vietnam og Thailand. Turen var planlagt i samarbejde med Jysk Rejsebureau, og du kan læse om Anders’ oplevelser her:
Singapore: En visuel og gastronomisk oplevelse
Bali, Indonesien: Klassisk backpacking og venner for livet
Cambodja: Udforskning af templer og en mørk fortid
Thailand: Storby, trek og bountystrande
Vietnam: 16 dage konstyant på farten, og jeg har kun set en brøkdel