Har du 14 dage til at opleve friluftselskernes paradis, New Zealand? Så får du her opskriften på et fantastisk 14-dages-rejseeventyr i New Zealands magiske natur. Du kommer både til Nordøen og Sydøen, og du vil opleve alle de største highlights undervejs.
Seværdigheder på Nordøen:
Auckland kan ikke måle sig med andre storbyer i verden. De fleste lander og letter her, så sørg for at spadsere en tur ved vandet og tjek det flotte Skytower ud. Ikke langt herfra mod syd kan du besøge Waitomo Caves, der lyses op af glow worms (selvlysende newzealandske larver), hvilket er et ret fascinerende syn.
Læs om Sabines oplevelse i Waitomo-grotterne og hendes andre favoritoplevelser i New Zealand her.
De fleste - uanset om man er fan af Ringenes Herre eller ej - vil synes, at Hobbiton er et besøg værd. Denne eventyrlige lille landsby er flittigt brugt som filmset i flere af Ringenes Herre-filmene, og området fungerer samtidig som et aktivt landbrug.
Læs om flere kendte filmdestinationer, som du kan rejse til, her.
Fra Hobbiton kan du passende køre mod Rotorua, hvor området Wai-O-Tepu byder på boblende termisk aktivitet i alle afskygninger, hvoraf Lady Knox-gejseren er højdepunktet (bogstaveligt talt).
Det er også i dette område, at du kan få et indblik i den oprindelige befolkning - maorierne - og deres kultur. Maorierne kom fra Polynesien og har en traditionel krigsdans ved navn Haka, som er en ret underholdende affære. Smag også på deres traditionelle mad Hangi, som tilberedes med gløder under jorden.
På din videre rejse passerer du en stor kløft med brusende vand, der munder ud i det smukke vandfald Huka Falls, og senere kommer du til art deco-byen Napier.
Nu står du overfor turens helt store fysiske udfordring – Tongariro Crossing. En fuldstændig betagende (men også ret hård) endagsvandretur op og ned (og lidt mere op) gennem et vulkanområde. Det tager syv til otte timer at tilbagelægge de godt 20 kilometer, men det er det hele værd! Tongario National Park er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Læs mere om dette og andre steder, du måske ikke kender, der også er på UNESCOs Verdensarvsliste her.
Dit sidste stop på Nordøen er landets hovedstad, Wellington, hvor du igen kan suge lidt storbystemning til dig. Tag en tur med byens varemærke - kabelbanen - og tjek den imponerende botaniske have ud.
Seværdigheder på Sydøen:
Noget af det første du kommer til på Sydøen, når du står af færgen, er Abel Tasman National Park, der rummer flere fantastiske turkisblå bugter, der hver især er en piratfilm værdig. Book en sejltur og kom tæt på den store sten, der retteligt kaldes ‘Split Apple Rock'.
Længere nede ad vestkysten passerer du pandekagestenene Pancake Rocks, hvor søløver ofte slapper af, og længere mod syd kommer du til de to gletsjere Fox og Franz Josef. Især sidstnævnte er imponerende og holder rejsebudgettet til det, kan det klart anbefales at tage en helikoptertur op på den.
Herefter når du til Queenstown, der foruden adrenalin- og adventureaktiviteter også byder på en enestående udsigt over Lake Wakatipu. Skal du bruge pengene på en eller to aktiviteter her, kan en tur i speedbåd på Shotover River anbefales og selvfølgelig et bungy jump fra Kawarau Bridge, som var den første bro til den slags aktiviteter i New Zealand.
At bungy jumpe i New Zealand er et af Mathildes bedste minder fra hendes Backpacker Adventure rejse. Læs mere om Mathildes oplevelse med at rejse sammen med andre unge her.
På den sydlige østkyst kan du stoppe og beundre det fascinerende naturfænomen Moeraki Boulders, der består af enorme, kuglerunde sten i strandkanten formet af bølger og erosion.
Og husk nu endelig at nyde den spektakulære natur, der omgiver dig på din rejse. I de imponerende grønne bakker lever mere end 40 millioner får frit i naturen. Det findes ikke magen til andre steder.
Har du fået smag for New Zealand? Og kan du ikke vente med at komme afsted nu?
Læs vores mange spændende rejseforslag til New Zealand her eller book et gratis møde med en af vores New Zealand-eksperter.