Af Anne Frederiksen
Så gik det langt om længe over stok og sten på min solorejse til Indonesien, nærmere bestemt Bali og Java og med stop i Singapore. I kan tro, jeg havde glædet mig lige fra det øjeblik flybilletten var i hus.
Der er meget stor forskel på at rejse solo og rejse sammen med venner. Begge dele kan noget forskelligt og der er fordele og ulemper ved begge dele. Det vil jeg komme lidt ind på undervejs.
Denne her rejse havde jeg set ekstra meget frem til, da det ville blive en af de rejser, hvor jeg ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv. Hvor jeg kunne tage ud på det eventyr, JEG havde lyst til. Hvor jeg kunne gå i seng, når JEG var træt. Hvor jeg kunne sove til JEG ikke gad mere. Hvor jeg kunne spise, når og hvor JEG ville.
Bekymringer ved at rejse alene
“Men er det ikke ensomt at rejse alene?”, spørger du måske. Ensomhed er jo en meget essentiel følelse, og den kan sagtens banke på, når man rejser solo, ligeså vel som den kan der hjemme. Men det, jeg oplever, er, at jeg per automatik bliver mere åben overfor min omverden, fordi jeg netop er solo. Der er også andre, der rejser afsted på egen hånd og de er så nemme at finde. De er nemlig lige så åbne og imødekommende, som jeg selv bliver. Og her vil jeg bare lige indskyde, at især Bali er ekstraordinær, for her mødte jeg godt nok mange solorejsende! Det er en sikker, nem og billig ø at rejse rundt på på egen hånd. Og det med sikkerhed for en kvindelig solorejsende er selvfølgelig også væsentligt at have i baghovedet. Vælg en destination, hvor andre kvinder har gode erfaringer fra. Der findes et hav af grupper på Facebook om ”female solo travellers”.
Dykkerkursus
Som solorejsende kan jeg anbefale at tage et kursus eller på ture, for at møde andre med samme interesser som dig. Min rejse startede på Nusa Lembongan, hvor jeg skulle tage dykkercertifikat. Vi var tre tilmeldte kvindfolk og vi hyggede og grinede sammen i de tre dage, vi havde sammen.
Her blev det tydeligt, at der er stor forskel på par og solorejsende. Den ene pige var også afsted solo, og vi tog sammen ud at spise og til movie night på stranden. Den anden skulle mødes med sin kæreste, når kurset sluttede hen på eftermiddagen. Sådan vil det altid være og sådan skal det også være.
Dykkerkurset var både frustrerende, sjovt og lærerigt på en og samme tid. Jeg havde problemer med at kontrollere min opdrift, og det var først på fjerde og sidste træningsdyk, at det endelig lykkedes at få kontrol. Jeg faldt fuldstændigt til ro, da gigantiske, elegante djævlerokker nærmede sig. Wauw en stor oplevelse at være én meter fra så stor en fisk! Jeg er glad for, at jeg nu har certifikatet og kan få mange af sådanne oplevelser på fremtidige rejser.
Frivilligt arbejde
Efter dykkerkurset tog jeg til naboøen, Nusa Penida, hvor Jysk Rejsebureau samarbejder med et center, der redder skildpadder. Vi sender ind imellem frivillige her ud og det var virkelig fedt at se, hvor meget de går op i at bevare disse skønne skabninger. Her er der også god mulighed for at møde andre solorejsende og få venskaber for livet.
Jeg havde desuden en dag med en guide, der kørte mig rundt. Sjældent har jeg oplevet så hullede veje og kørsel tager bare virkelig lang tid der, men jeg nød at se den flotte natur og de fine hightlight øens vestkyst havde, herunder Klingking Beach med T-rex-klippen, der åd mine yndlingssolbriller, og Angel’s Billabong, en naturlig infinity pool. Mit yndlingsstop var dog hjemme hos min guide, som bød på friskplukket kokosnød. Imponerende hvordan han bare lige greb macheten og kravlede op i toppen af palmen efter nødder!
På hostel i Ubud
Efter mit lille ø-hop tog jeg til Ubud - Balis spirituelle hovedstad og hvor bogen og filmen "Eat, Pray, Love" foregår. Her besøgte jeg en guru, som pigen fra dykkerkurset havde anbefalet. Jeg var ikke synderligt overbevist efterfølgende, men alt i alt var det da en helt fin oplevelse. Hvem vil ikke gerne have at vide, at man har en positiv energi?!
Jeg boede på hostel og mødte her en masse andre skønne (solo)rejsende. I Ubud er der ufattelig mange muligheder for at tage på ture og kurser, så selv om jeg havde fem overnatninger, kunne jeg sagtens have brugt mange flere. Jeg valgte bl.a. et sølvsmykkekursus, så nu har jeg en fin, lille, hjemmelavet souvenir med mig hjem til evigt minde om mit soloeventyr.
Vandfald i Munduks jungle
Efter Ubud tog jeg længere mod nordvest til Munduk. Det er en by, som er meget lidt turistet. Ovenpå vild trafik og mange aber i til tider lidt kaotiske Ubud, var det en perfekt kontrast. Munduk bød på de mest fantastiske udsigter med junglebeklædte bjerge og plantager og et hav af vandfald. Jeg nød solnedgangen over dette prægtige landskab fra min skønne hytte.
I Munduk fik jeg vandreskoene på og begav mig afsted. Jeg gik forkert et par gange, men hvad gør det, når søde lokale så kan hjælpe mig på rette vej. I Munduk stødte jeg kun på hjælpsomhed og kommer jeg en dag tilbage, så skal jeg have flere dage i denne naturskønne perle.
Min vært, Pak, var virkelig den bedste. Den første dag kørte han mig 4 km til den nærmeste hæveautomat og tilbage. Samtidig tilbød han at køre mig den laaaange tur til min næste destination på sin motorcykel. Det lød som et eventyr i sig selv, så jeg takkede selvfølgelig JA!
På motorcykel til Pemuteran
Efter en lang motorcykeltur (55 km på Balis veje er LANGT), et hyggeligt stop undervejs med en god snak og forfriskninger (plus en pause til en øm rumpe) fandt vi mit næste homestay i Pemuteran. Jeg var tilbage ved kysten - denne gang oppe i det nordvestlige Bali.
På vejen så vi, foruden gudeskønne udsigter, også vidnesbyrd om, at kulturen heroppe er anderledes end i resten af Bali. En del moskéer og kvinder med tørklæder tydeliggjorde Indonesiens primære religion, hvor alle andre steder, jeg havde lagt min vej forbi, havde fine hindu-templer overalt. Motorcyklens speedometer virkede ikke, men Pak virkede til at have helt styr på det. Han har sikkert kørt scooter siden han var 5 år. Spøg til side - man skal være 10 (men man ser altså ofte meget små børn køre rundt).
En anden væsentlig forskel i Pemuteran var, at her ville de lokale fotografere mig! Et tegn på, at jeg åbenbart er en sjældenhed på disse kanter. Det fik de så!
Dykning ved Menjangan Island
I Pemuteran tog jeg mine første rigtige scuba dives efter mit kursus og det fortrød jeg ikke. Vi dykkede ved Menjangan Island, hvor der var flotte koraller, mange fisk og bedst af alt tre flotte, store skildpadder. Det var virkelig heldigt! Den ene var jeg heldig at svømme ved siden af et godt stykke tid. Det var bare en fed dag! Så havde anstengelserne under dykkerkurset ikke været forgæves.
Javas highlights
Mit eventyr på Bali var ovre og jeg skulle videre til naboøen, Java. Jeg havde ikke mange dage der, men jeg havde fået pakket mit program, så jeg nåede to af Javas highlights, Kawah Ijen og Mount Bromo.
Kawah Ijen er et stort vulkankrater, hvor der udvindes svovl, og hvor der i bunden er verdens største syresø. Området havde været lukket i mere end et halvt år pga. for farlige svovlgasser. Jeg var derfor spændt på, om det ville være åbent til min ankomst.
Jeg var heldig. Ugen før kom de første turister derned igen. Vi blev udstyret med gasmasker og lygter og begav os midt nat afsted på en smule udfordrende vandring først op og dernæst ned i krateret. Det var virkelig en fed oplevelse, for ikke nok med, at det bare altid er fedt at være ude i så specielle omgivelser, så fik jeg også oplevet det, som Kawah Ijen er kendt for: Blue fire. Blå flammer der opstår, når svovl antændes af høje temperature. Fænomenet findes kun to steder i verden, så igen var jeg født under en heldig stjerne.
Næste nat skulle jeg igen op meget tidligt, da turen nu gik til Mount Bromo - en aktiv vulkan, der går i udbrud hvert fjerde år (sidst i 2019, gulp!). Det var et let trek op, da der var anlagt trapper noget af vejen. På kanten af vulkankrateret oplevede vi en skøn solopgang, og vulkanen talte til os dybt nede fra krateret, hvorfra røgen fløj til himmels. Det var virkelig fascinerende, og da der er flere vulkaner lige omkring Bromo havde vi en fantastisk udsigt til alle disse højderygge. Endnu en sand wauw-oplevelse.
Grib dagen i Singapore
Efter Java havde jeg et par nætter i Singapore før min hjemrejse. Her blev jeg virkelig bekræftet i, at solorejser er fede! Jeg havde taget bussen ud til Singapore Botanic Garden, som må siges at være en virkelig flot og ret STOR park. De mange kort rundt omkring i parken gør det dog ikke meget nemmere at finde rundt!
Jeg stod sikkert og så lidt forvirret ud, da en ældre mand kom over til mig. Han endte med at vise mig rundt i en halv times tid og fortalte mig om Singapores historie. Lidt senere sad jeg på en bænk, hvor en anden ældre mand kom hen og spurgte mig om vej. Vi blev hurtigt enige om, at det var en virkelig svær park at finde rundt i. Vi faldt i snak og inden længe sad jeg i hans meget flotte Mercedes på vej ud at spise frokost. Jeg følte mig meget tryg (og desuden er der dødstraf for mange ting i Singapore), så jeg fulgte min gode mavefornemmelse og tog med ham. Resten af dagen viste han mig rundt i denne vanvittig fede by, og vi fik prøvet flere gode spisesteder. For at det ikke skal være løgn, tog denne rige, lokale bankmand også fri fra arbejde dagen efter, for at vise mig endnu mere af Singapore i hans meget fede bil. Igen følte jeg mig virkelig heldig over at have fået så god en oplevelse, og jeg er sikker på, at jeg kun havde fået den, netop fordi jeg var solo. Eventyrerne opstår oftest, når man griber dagen og ser hvad der sker.
Lidt tanker om at være (kvindelig) solorejsende
Det var mit soloeventyr i Indonesien for denne gang. Men nu skal det jo heller ikke lyde som om, at solorejser altid er det fedeste. Selvfølgelig er der også ulemper ved at rejse alene. Men min oplevelse er, at det mest er når, der sker noget uforudset. I Ubud blev jeg utilpas med influenza-lignende symptomer. Der kunne det da have været rart med en god veninde (eller min moooar) ved min side! På den anden side havde jeg været virkelig dårligt rejseselskab på det tidspunkt, da jeg bare ville sove.
Det kan også ind i mellem være ensomt at spise alene. Men det gode er, er jeg får altid den bedste plads med den bedste udsigt. Og nu har jeg efterhånden observeret en hel del rejsende, og mange, der rejser med nogen, sidder alligevel og kigger ned i deres telefon.
Som solorejsende skal man kunne lide sit eget selskab, for at sætte pris på denne rejseform. Jeg synes heldigvis selv, at jeg er fantastisk selskab! Men sådan har det ikke altid været - jeg har lært det. Og hvis der er noget, der er lærerigt, så er det solorejser, hvor du selv har ansvaret for at få den bedste rejse for netop dig. Mine bedste råd er - lær at sætte pris på dit eget selskab og smil, smil, SMIL til omverdenen. Smil skaber kontakt mellem mennesker uanset om man taler samme sprog eller ej.
Er det et for stort skridt at være helt på egen hånd, kan du evt. vælge en grupperejse eller en af Jysk Rejsebureaus Backpacker Adventure ture, hvor man både har en gruppe og tid på egen hånd.
Skal du afsted? Det tror jeg da vist nok lige, at du skal! Der er ingen grund til at vente på, at din veninde har råd eller at din bror færdiggør sin uddannelse. Du lærer så meget om dig selv ved at tage afsted på egen hånd, så af sti afsted med dig! Du vil ikke fortryde det.
Mine råd til at få den bedste solorejse
1) Vælg et land, der er sikkert og trygt, og som andre har gode erfaringer fra
2) Tag på et kursus eller ture inden for dine egne interesser.
3) Lav frivilligt arbejde.
4) Lær at sætte pris på dit eget selskab – du er helt sikkert awesome at være sammen med!
5) Følg din mavefornemmelse – oftest ender det godt!
6) SMIL til folk omkring dig.
7) Pak rygsækken og tag afsted!
Se alle vores rejseforslag til Indonesien her.
Der er meget stor forskel på at rejse solo og rejse sammen med venner. Begge dele kan noget forskelligt og der er fordele og ulemper ved begge dele. Det vil jeg komme lidt ind på undervejs.
Denne her rejse havde jeg set ekstra meget frem til, da det ville blive en af de rejser, hvor jeg ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv. Hvor jeg kunne tage ud på det eventyr, JEG havde lyst til. Hvor jeg kunne gå i seng, når JEG var træt. Hvor jeg kunne sove til JEG ikke gad mere. Hvor jeg kunne spise, når og hvor JEG ville.
Bekymringer ved at rejse alene
“Men er det ikke ensomt at rejse alene?”, spørger du måske. Ensomhed er jo en meget essentiel følelse, og den kan sagtens banke på, når man rejser solo, ligeså vel som den kan der hjemme. Men det, jeg oplever, er, at jeg per automatik bliver mere åben overfor min omverden, fordi jeg netop er solo. Der er også andre, der rejser afsted på egen hånd og de er så nemme at finde. De er nemlig lige så åbne og imødekommende, som jeg selv bliver. Og her vil jeg bare lige indskyde, at især Bali er ekstraordinær, for her mødte jeg godt nok mange solorejsende! Det er en sikker, nem og billig ø at rejse rundt på på egen hånd. Og det med sikkerhed for en kvindelig solorejsende er selvfølgelig også væsentligt at have i baghovedet. Vælg en destination, hvor andre kvinder har gode erfaringer fra. Der findes et hav af grupper på Facebook om ”female solo travellers”.
Dykkerkursus
Som solorejsende kan jeg anbefale at tage et kursus eller på ture, for at møde andre med samme interesser som dig. Min rejse startede på Nusa Lembongan, hvor jeg skulle tage dykkercertifikat. Vi var tre tilmeldte kvindfolk og vi hyggede og grinede sammen i de tre dage, vi havde sammen.
Her blev det tydeligt, at der er stor forskel på par og solorejsende. Den ene pige var også afsted solo, og vi tog sammen ud at spise og til movie night på stranden. Den anden skulle mødes med sin kæreste, når kurset sluttede hen på eftermiddagen. Sådan vil det altid være og sådan skal det også være.
Dykkerkurset var både frustrerende, sjovt og lærerigt på en og samme tid. Jeg havde problemer med at kontrollere min opdrift, og det var først på fjerde og sidste træningsdyk, at det endelig lykkedes at få kontrol. Jeg faldt fuldstændigt til ro, da gigantiske, elegante djævlerokker nærmede sig. Wauw en stor oplevelse at være én meter fra så stor en fisk! Jeg er glad for, at jeg nu har certifikatet og kan få mange af sådanne oplevelser på fremtidige rejser.
Frivilligt arbejde
Efter dykkerkurset tog jeg til naboøen, Nusa Penida, hvor Jysk Rejsebureau samarbejder med et center, der redder skildpadder. Vi sender ind imellem frivillige her ud og det var virkelig fedt at se, hvor meget de går op i at bevare disse skønne skabninger. Her er der også god mulighed for at møde andre solorejsende og få venskaber for livet.
Jeg havde desuden en dag med en guide, der kørte mig rundt. Sjældent har jeg oplevet så hullede veje og kørsel tager bare virkelig lang tid der, men jeg nød at se den flotte natur og de fine hightlight øens vestkyst havde, herunder Klingking Beach med T-rex-klippen, der åd mine yndlingssolbriller, og Angel’s Billabong, en naturlig infinity pool. Mit yndlingsstop var dog hjemme hos min guide, som bød på friskplukket kokosnød. Imponerende hvordan han bare lige greb macheten og kravlede op i toppen af palmen efter nødder!
På hostel i Ubud
Efter mit lille ø-hop tog jeg til Ubud - Balis spirituelle hovedstad og hvor bogen og filmen "Eat, Pray, Love" foregår. Her besøgte jeg en guru, som pigen fra dykkerkurset havde anbefalet. Jeg var ikke synderligt overbevist efterfølgende, men alt i alt var det da en helt fin oplevelse. Hvem vil ikke gerne have at vide, at man har en positiv energi?!
Jeg boede på hostel og mødte her en masse andre skønne (solo)rejsende. I Ubud er der ufattelig mange muligheder for at tage på ture og kurser, så selv om jeg havde fem overnatninger, kunne jeg sagtens have brugt mange flere. Jeg valgte bl.a. et sølvsmykkekursus, så nu har jeg en fin, lille, hjemmelavet souvenir med mig hjem til evigt minde om mit soloeventyr.
Vandfald i Munduks jungle
Efter Ubud tog jeg længere mod nordvest til Munduk. Det er en by, som er meget lidt turistet. Ovenpå vild trafik og mange aber i til tider lidt kaotiske Ubud, var det en perfekt kontrast. Munduk bød på de mest fantastiske udsigter med junglebeklædte bjerge og plantager og et hav af vandfald. Jeg nød solnedgangen over dette prægtige landskab fra min skønne hytte.
I Munduk fik jeg vandreskoene på og begav mig afsted. Jeg gik forkert et par gange, men hvad gør det, når søde lokale så kan hjælpe mig på rette vej. I Munduk stødte jeg kun på hjælpsomhed og kommer jeg en dag tilbage, så skal jeg have flere dage i denne naturskønne perle.
Min vært, Pak, var virkelig den bedste. Den første dag kørte han mig 4 km til den nærmeste hæveautomat og tilbage. Samtidig tilbød han at køre mig den laaaange tur til min næste destination på sin motorcykel. Det lød som et eventyr i sig selv, så jeg takkede selvfølgelig JA!
På motorcykel til Pemuteran
Efter en lang motorcykeltur (55 km på Balis veje er LANGT), et hyggeligt stop undervejs med en god snak og forfriskninger (plus en pause til en øm rumpe) fandt vi mit næste homestay i Pemuteran. Jeg var tilbage ved kysten - denne gang oppe i det nordvestlige Bali.
På vejen så vi, foruden gudeskønne udsigter, også vidnesbyrd om, at kulturen heroppe er anderledes end i resten af Bali. En del moskéer og kvinder med tørklæder tydeliggjorde Indonesiens primære religion, hvor alle andre steder, jeg havde lagt min vej forbi, havde fine hindu-templer overalt. Motorcyklens speedometer virkede ikke, men Pak virkede til at have helt styr på det. Han har sikkert kørt scooter siden han var 5 år. Spøg til side - man skal være 10 (men man ser altså ofte meget små børn køre rundt).
En anden væsentlig forskel i Pemuteran var, at her ville de lokale fotografere mig! Et tegn på, at jeg åbenbart er en sjældenhed på disse kanter. Det fik de så!
Dykning ved Menjangan Island
I Pemuteran tog jeg mine første rigtige scuba dives efter mit kursus og det fortrød jeg ikke. Vi dykkede ved Menjangan Island, hvor der var flotte koraller, mange fisk og bedst af alt tre flotte, store skildpadder. Det var virkelig heldigt! Den ene var jeg heldig at svømme ved siden af et godt stykke tid. Det var bare en fed dag! Så havde anstengelserne under dykkerkurset ikke været forgæves.
Javas highlights
Mit eventyr på Bali var ovre og jeg skulle videre til naboøen, Java. Jeg havde ikke mange dage der, men jeg havde fået pakket mit program, så jeg nåede to af Javas highlights, Kawah Ijen og Mount Bromo.
Kawah Ijen er et stort vulkankrater, hvor der udvindes svovl, og hvor der i bunden er verdens største syresø. Området havde været lukket i mere end et halvt år pga. for farlige svovlgasser. Jeg var derfor spændt på, om det ville være åbent til min ankomst.
Jeg var heldig. Ugen før kom de første turister derned igen. Vi blev udstyret med gasmasker og lygter og begav os midt nat afsted på en smule udfordrende vandring først op og dernæst ned i krateret. Det var virkelig en fed oplevelse, for ikke nok med, at det bare altid er fedt at være ude i så specielle omgivelser, så fik jeg også oplevet det, som Kawah Ijen er kendt for: Blue fire. Blå flammer der opstår, når svovl antændes af høje temperature. Fænomenet findes kun to steder i verden, så igen var jeg født under en heldig stjerne.
Næste nat skulle jeg igen op meget tidligt, da turen nu gik til Mount Bromo - en aktiv vulkan, der går i udbrud hvert fjerde år (sidst i 2019, gulp!). Det var et let trek op, da der var anlagt trapper noget af vejen. På kanten af vulkankrateret oplevede vi en skøn solopgang, og vulkanen talte til os dybt nede fra krateret, hvorfra røgen fløj til himmels. Det var virkelig fascinerende, og da der er flere vulkaner lige omkring Bromo havde vi en fantastisk udsigt til alle disse højderygge. Endnu en sand wauw-oplevelse.
Grib dagen i Singapore
Efter Java havde jeg et par nætter i Singapore før min hjemrejse. Her blev jeg virkelig bekræftet i, at solorejser er fede! Jeg havde taget bussen ud til Singapore Botanic Garden, som må siges at være en virkelig flot og ret STOR park. De mange kort rundt omkring i parken gør det dog ikke meget nemmere at finde rundt!
Jeg stod sikkert og så lidt forvirret ud, da en ældre mand kom over til mig. Han endte med at vise mig rundt i en halv times tid og fortalte mig om Singapores historie. Lidt senere sad jeg på en bænk, hvor en anden ældre mand kom hen og spurgte mig om vej. Vi blev hurtigt enige om, at det var en virkelig svær park at finde rundt i. Vi faldt i snak og inden længe sad jeg i hans meget flotte Mercedes på vej ud at spise frokost. Jeg følte mig meget tryg (og desuden er der dødstraf for mange ting i Singapore), så jeg fulgte min gode mavefornemmelse og tog med ham. Resten af dagen viste han mig rundt i denne vanvittig fede by, og vi fik prøvet flere gode spisesteder. For at det ikke skal være løgn, tog denne rige, lokale bankmand også fri fra arbejde dagen efter, for at vise mig endnu mere af Singapore i hans meget fede bil. Igen følte jeg mig virkelig heldig over at have fået så god en oplevelse, og jeg er sikker på, at jeg kun havde fået den, netop fordi jeg var solo. Eventyrerne opstår oftest, når man griber dagen og ser hvad der sker.
Lidt tanker om at være (kvindelig) solorejsende
Det var mit soloeventyr i Indonesien for denne gang. Men nu skal det jo heller ikke lyde som om, at solorejser altid er det fedeste. Selvfølgelig er der også ulemper ved at rejse alene. Men min oplevelse er, at det mest er når, der sker noget uforudset. I Ubud blev jeg utilpas med influenza-lignende symptomer. Der kunne det da have været rart med en god veninde (eller min moooar) ved min side! På den anden side havde jeg været virkelig dårligt rejseselskab på det tidspunkt, da jeg bare ville sove.
Det kan også ind i mellem være ensomt at spise alene. Men det gode er, er jeg får altid den bedste plads med den bedste udsigt. Og nu har jeg efterhånden observeret en hel del rejsende, og mange, der rejser med nogen, sidder alligevel og kigger ned i deres telefon.
Som solorejsende skal man kunne lide sit eget selskab, for at sætte pris på denne rejseform. Jeg synes heldigvis selv, at jeg er fantastisk selskab! Men sådan har det ikke altid været - jeg har lært det. Og hvis der er noget, der er lærerigt, så er det solorejser, hvor du selv har ansvaret for at få den bedste rejse for netop dig. Mine bedste råd er - lær at sætte pris på dit eget selskab og smil, smil, SMIL til omverdenen. Smil skaber kontakt mellem mennesker uanset om man taler samme sprog eller ej.
Er det et for stort skridt at være helt på egen hånd, kan du evt. vælge en grupperejse eller en af Jysk Rejsebureaus Backpacker Adventure ture, hvor man både har en gruppe og tid på egen hånd.
Skal du afsted? Det tror jeg da vist nok lige, at du skal! Der er ingen grund til at vente på, at din veninde har råd eller at din bror færdiggør sin uddannelse. Du lærer så meget om dig selv ved at tage afsted på egen hånd, så af sti afsted med dig! Du vil ikke fortryde det.
Mine råd til at få den bedste solorejse
1) Vælg et land, der er sikkert og trygt, og som andre har gode erfaringer fra
2) Tag på et kursus eller ture inden for dine egne interesser.
3) Lav frivilligt arbejde.
4) Lær at sætte pris på dit eget selskab – du er helt sikkert awesome at være sammen med!
5) Følg din mavefornemmelse – oftest ender det godt!
6) SMIL til folk omkring dig.
7) Pak rygsækken og tag afsted!
Se alle vores rejseforslag til Indonesien her.
