Her kan du læse om Sarah, Emma og Signe, der alle har oplevet, hvordan venskaber kan udvikle sig, når man er på udebane i den store verden. Sarah fik venner for livet på en grupperejse for unge til Sydamerika, Emma fik et tæt venskab til en lokal i Japan, og Signe og hendes veninde fik styrket venskabet på en veninderejse i USA.
FUN FACT: Vidste du, at der findes en international venskabsdag? Den 30. juli fejrer man venskaber verden over. Siden 2011 har international venskabsdag været en anerkendt mærkedag, hvor der sættes fokus på gensidig forståelse, tryghed og respekt mellem lande, mennesker og kulturer. Her fejrer man de venskaber, der knyttes på tværs af religion, traditioner, udseende og politiske holdninger.
Sarahs historie: Jeg var på en Backpacker Adventure-rejse (Jysk Rejsebureaus grupperejser for unge) i mit sabbatår i 2016. Det var en uforglemmelig rejse, der gav mig venner for livet. Jeg tilbragte to måneder i Galapagos, Peru og Ecuador sammen med seks andre unge, som gik fra at være fremmede til nogle af de bedste venner, jeg har i dag. Under rejsen kom vi tæt på hinanden og lærte hinanden at kende rigtigt hurtigt. Vi støttede hinanden, tog sig af hinanden hvis nogen blev syge eller savnede det derhjemme, og generelt sørgede vi for, at alle følte sig trygge på rejsen. Mange af de oplevelser, vi har haft sammen, har været vilde og grænseoverskridende. Jeg husker særligt vores ni-dages trek til Machu Picchu, som var ekstra hårdt. Her må jeg indrømme, at jeg fik brug for en ekstra krammer og støttende ord fra de andre, og de var der for mig. Selvom sydamerikanske eventyr i dag er skiftet ud med storbyferier, julefrokoster og cafebesøg, har vi et særligt bånd til hinanden den dag i dag, fordi vi har delt en helt særlig rejseoplevelse.
Vil du på en grupperejse for unge? Se vores Backpacker Adventure-rejser her.
Drømmer du om et rejseeventyr i Sydamerika? Læs vores anbefalinger til, hvad du kan opleve her.
Emmas historie: Der er særligt én person, som har gjort indtryk på mig på min rejse til Japan i 2018. En kvindelig receptionist fra et lille fem-personers hostel, som jeg boede på. Selvom hun ikke kunne et ord engelsk og var omkring 20 år ældre end mig, havde vi nogle rigtig gode snakke (hurra for Google Translate!), og vi endte faktisk med at tilbringe nogle dage sammen. Hun inviterede mig på traditionel japansk morgenmad, tog mig med på afslapning i Onsen (termiske bade) og gav mig masser af tips til steder, jeg kunne opleve i Hakone. Takket være hende fik jeg et godt indblik i japansk kultur og nogle enestående oplevelser, som ligger højt i min hukommelse. Selv i dag – fem år senere - følger vi med i hinandens liv på sociale medier. Det er blandt andet rigtigt spændende at se, hvad hun deler om det hostel, som hun åbnede nogle år tilbage. Jeg ved, at jeg altid kan skrive til hende, hvis jeg kommer til Japan igen, og hun er også altid velkommen til at besøge mig i Danmark en dag.
Vil du opleve Japan, ligesom Emma? Se vores rejseforslag til Japan her.
Er du nysgerrig på solorejser? Læs flere historier fra solorejsende her.
Signes historie: Tilbage i 2018 var jeg på en rejse til Californien i USA med min veninde fra gymnasiet. Vi havde begge sabbatår, og der skulle ske et eller andet. Vi havde egentligt ikke planlagt, hvad vi skulle opleve, men det endte med at blive en fantastisk tur, hvor vi kom tæt på hinanden og blev udfordret på forskellige måder. For eksempel da vi skulle køre på en syv-sporet motorvej. Min veninde sad bag rattet, og det var meget nyt for os begge at køre på så store veje. Vi var nødt til at være ekstra vågne og på vagt, og vi hjalp hinanden med at holde øje med trafikken. Ingen af os havde været i Californien før, så vi delte nogle helt unikke oplevelser, for eksempel at se Grand Canyon for første gang (det er slet ikke til at forstå, hvor stor den er!), at hike op til det famøse Hollywood-skilt og spadsere blandt sportsglade amerikanere på Venice Beach. En oplevelse, der virkeligt skinner igennem hos mig, er solnedgangen på Santa Monica Beach, hvor vi kunne slappe af i hinandens selskab og reflektere over de to uger, vi havde tilbragt sammen. Denne rejse har gjort vores venskab endnu stærkere og givet os skønne minder, vi kan se tilbage på, når vi bliver gamle.
Vil du opleve USA, ligesom Signe? Se vores rejseforslag til USA her.
Mangler du en rejsepartner, der vil med på eventyr? Søg efter en rejsepartner i vores ”Find rejsepartner”-forum her.