Af Line Schacht Boeg
USA er et helt fantastisk land at opleve på et roadtrip og super nemt at rejse i med børn. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være lidt bekosteligt at leje camper til et tre-ugers roadtrip eller for den sags skyld at bo på hotel hver nat. Men der er faktisk mere budgetvenlige måder at få de samme oplevelser på.
Tre roadtrip i USA med bil, børn og telt
Tre gange har vi været på roadtrip i USA med vores to drenge:
Alle tre gange har vi valgt at bo i telt de fleste overnatninger og så tage en enkelt hotelovernatning hist og pist, f.eks. når vi kom til storbyer. Vi her valgt netop denne rejseform, da det er en både billigere og meget fleksibel måde at opleve USA på. Vi kan rigtig godt lide campinglivet med trangia, skumfiduser over bålet og naturen lige udenfor teltdugen, når vi er på roadtrip. Og børnene har altid elsket det.
Rejsetip!
Opnå større fleksibilitet på et roadtrip ved at sove i telt - og husk at teltet hurtigt kan skiftes ud med et hotel, når vejret er skidt eller man trænger til et ekstra godt bad.
Rejsetip!
Rent praktisk har vi lejet en god, stor bil, og så er vi ellers kørt på storindkøb i Walmart, hvor vi har købt telt, luftmadrasser, soveposer, køleboks og så afsted på eventyr. Det er faktisk lykkedes os at få både telte og køleboks med hjem, så vi nu er godt dækket ind på campingfronten hjemme også. Resten har vi doneret til organisationer, der hjælper hjemløse, eller til andre campister.
Florida er super børnevenligt
Lige siden vores første roadtrip i Florida, da drengene var små, har vi elsket friheden og udelivet ved denne rejseform. I Florida er afstandene rimelig korte og vi skiftede mellem naturcampingpladser og mindre primitive campingpladser med pool og legepladser.
Florida er bare super børnevenligt, for nationalparkerne er små, så man ikke skal gå for langt for at nyde naturen, og der er masser af underholdning, hvis man f.eks. gerne vil opleve nogle af de funparks, Orlando byder på.
Vest-USA var den største oplevelse
Den største oplevelse for os i USA var nok Vest-USA, da drengene var syv og ni år gamle. Her besøgte vi nogle af de helt fantastisk smukke nationalparker, som mange, med god grund, drømmer om at opleve: Rocky Mountains, Yellowstone, Grand Teton, Bryce, Zion og Grand Canyon. Vi var virkelig blown away over hvor vanvittigt smukt der var, og vi var på masser af virkelig fede hikes, hvor vi så både bjørne, elge, bjerggeder og ørne.
Se vores liste over de bedste nationalparker i USA.
Og vores liste over nationalparker i USA, som du måske ikke kender (endnu).
Rejsetip!
Nationalparkerne er også sjove for børn, fordi de alle har et junior ranger-program, hvor man kan blive udnævnt som junior ranger ved at lære om naturen på nogle park-informationscentre og lave nogle sjove opgaver. Så skal børnene aflægge ranger-ed ved at love at respektere og beskytte naturen, og så får de udleveret et fint badge til at sætte på tøjet. Dem har vi stadig derhjemme, her flere år senere.
At sove i telt er enormt hyggeligt!
Hvis du også drømmer om at opleve USAs smukke natur helt tæt på, og ikke har lyst til at køre rundt i en stor camper, eller hvis du rejser på budget, så kan jeg virkelig anbefale at rejse med bil og telt. Man får også masser af camper-street cred fra de magelige pensionister, der bor fast i deres kæmpe campere med sider, der kan slås ud, så det bliver til et helt hus. De synes faktisk, at det ser enormt hyggeligt ud – og det er det også!”
Du kan se alle vores rejseforslag til USA her – og de kan allesammen laves med telt og bil (og hotel i byerne).

- Tre uger i Florida, da drengene var 1,5 og 3,5 år gamle
- Fire uger i Sydstaterne fra Miami til New Orleans, da de var tre og fem år gamle
- Fire uger i Vest-USA, da de var syv og ni år gamle.