Af Grith
Kort om dig: Hvem er du?
Jeg arbejder som sygeplejerske, er gift og har tre voksne børn. Da jeg var ung, rejse jeg en del; mest i Latinamerika og da jeg taler lidt spansk, fik jeg mange fine oplevelser med dejlige mennesker der.
Hvilke lande har du besøgt og hvem rejste du med?
Jeg har de sidste år været på nogle fine ture til Sydøstasien; i år til Cambodia, sidste år til Myanmar (Burma) og før da til Vietnam og Thailand. Myanmar er nok min favorit, og det er også der billederne er fra.
Hvor længe er du typisk væk, og hvor ofte rejser du?
Jeg har en kusine, som bor i Vietnam, og hun er også glad for at rejse, men har kun mulighed for at være hjemmefra i ca. en uge ad gangen. Derfor har vi de sidste par år gjort det, at jeg er rejst ud alene, og så er hun stødt til efter en lille uge. Herefter har vi været sammen en uges tid, og jeg har så igen rejst alene den sidste lille uge. Det har ikke været noget problem overhovedet at rejse alene, jeg har kun mødt søde og hjælpsomme mennesker.
Hvad inspirerede dig til at rejse ud med rygsækken?
Min fascination af at rejse har jeg altid haft, men lysten til at rejse til Asien kom for alvor, efter jeg besøgte min kusine i Vietnam, hvor jeg vandrede i Sapa og boede hos forskellige folk i bjergene.
Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Det jeg sætter allermest pris på, når jeg rejser, er, når jeg får en god kontakt med de folk, der bor der, og det var klart nemmest og mest givende i Myanmar. Folk var så venlige og imødekommende, man bliver alle steder mødt af et smilende ansigt og et "mingalabar" (Goddag) af både børn og ældre. Jeg mødte på et tidspunkt nogle kvinder i en landsby og prøvede at spørge dem, hvad de lavede der på torvet med deres grøntsager. Ingen kunne et ord engelsk, og de synes generelt, at jeg var så utrolig morsom med mine lange bukser og solbrændte hud. Det blev til mange grin og fagter og kniben mig i siden, måske for at se om jeg nu var for tynd. Det var det mest hjertelige møde, og det har glædet mig at tænke tilbage på.
Hvilke forberedelser gør du normalt inden en rejse?
Som et råd til rejsende vil jeg sige: Sæt jer ind i landets skikke og overhold disse. Det var ikke rart at se turister gå rundt i kun korte shorts og en lille top ved ruiner, som er meget hellige for buddhister som f.eks. Bagan eller Angkor Wat. I min optik er det ikke at vise respekt, og det giver ikke den gode kontakt med lokale folk. Derfor rejser jeg altid med tøj, som kan dække ned over knæene og til albuerne.
Hvordan finder du tid og penge til at realisere drømmen?
Og hvordan får man råd til at rejse? Ja, der skal jo klart prioriteres, og jeg rejser billigt, bor ikke fint og arrangerer selv det meste. Jeg har dog brugt penge på gode lokale guider, da det bare giver den bedste oplevelse - og herved støtter man også de lokale folk. På mit job på sygehuset, har vi kun mulighed for at få to ugers sommerferie, i de uger min mand og børn har fri, men jeg har valgt at få det bedste ud af det og gemmer derved min ferie til januar.
Hvilke lande er på din bucket list, og hvad lægger du vægt på, når du vælger en destination?
Uha, der mange drømme, men den største af dem er dog at komme til Indien og se det land, hvor min mor er vokset op. Næstbedst og måske lettere at rejse i vil være Sri Lanka.
Tak til Grith for at dele sin rejseglæde med andre!
Se alle vores jordomrejser her