Af Anders Uglebjerg Grud
På et Galapagos-cruise er dagsprogrammet stort set det samme hver dag. Op kl. 7, se en ø, snorkle, frokost kl. 12, siesta, se en anden ø kl. 16 og så fri om aftenen.
Hvis du vil læse mere om Anders' oplevelser på Galapagos-cruiset, så klik her.
Havleguaner på White Tip Shark Island
Dag nummer to var dog undtagelsen, da vi skulle besøge White Tip Shark Island (eller Los Tintoreras på spansk), som man kun må besøge tidligt om morgenen. Normalt vrimler det med hajer her, men åbenbart ikke, da vi var her.
Øen var meget anderledes end North Seymour, og geografien var noget mere barsk og havde meget mere vulkanisk underlag, hvilket gjorde det til det perfekte habitat for havleguanen, som kun findes ved Galapagos. Lige så snart vi kom i land, blev vi budt velkommen af en ret morgensur søløve, der havde erobret sig en nærliggende bænk.
Øen vrimlede med de føromtalte havleguaner, som rendte frem og tilbage mellem havet og øen for at finde føde. Et meget spændende dyr, der var så grim, at den næsten var smuk.
På vej tilbage til båden mødte vi legesyge søløver, som synes vores lille gummibåd var utrolig interessant. Samtidig så vi også en flok Galapagos-pingviner, som er den pingvinrace, der lever længst mod nord.
Snorkletur ved Isabella
Dagens snorkletur var ved en lagune ved øen Isabella, som er den største ø ved Galapagos, og her hvor der er vulkanudbrud i øjeblikket. Det har vi dog ikke mærket noget til. Ved lagunen var vandet helt roligt, og vi fik mulighed for at svømme med nogle virkelig legesyge søløver, som svømmede virkelig tæt på. Det var en stor oplevelse.
I det hele taget var der virkelig mange søløver på Isabella. Øen er en af de få øer ved Galapagos, hvor der bor mennesker. Der var mange bænke ved stranden, men de var alle optaget af søløverne, og når de sov, skulle vi ikke komme for tæt på, fandt vi ud af.
Vi gik en lille tur omkring den lille by ved Isabella. Blandt andet kom vi forbi en lagune, hvor ca. 20 flamingoer havde slået sig ned. Regntiden havde været vådere end normalt i år, så der var masser af føde til flamingoerne. Derfor var deres fjer mere farverige, end normalt, for det sker åbenbart, når de får en masse at spise.
Vi besøgte også et skildpadde-rehabiliteringscenter. Galapagos’ mest kendte dyr overhovedet er nemlig Galapagos-skildpadden. Her lærte vi, at skildpadderne var så truede, at de var nød til at avle dem i centret, for at racen ville overleve. Når de så blev otte år gamle, blev de sat ud i naturen igen. Denne metode har været meget succesfuld for at få Galapagos-skildpadden på ret køl igen.
Den eneste ø, hvor albatrossen får unger
Efter en hård nat med høje bølger ankom vi til øen Española, som er den eneste ø, hvor albatrossen får unger. Det vrimlede med dem, og selvfølgelig var der også masser af søløver. Vi var på en tre timer lang gåtur i en stegende varme og ingen skygge, så vi var godt brugte, da vi kom tilbage til båden, og vi fik os en velfortjent siesta.
Om eftermiddagen gik vi i land på den anden side af Española, hvor den smukkeste strand lå. Den strand kunne søløverne også godt lide at tage sol på. Vi talte over 100 søløver, og vi var selvfølgelig en tur ude og svømme med dem igen.
Se alle vores rejseforslag til Ecuador og Galapagos her.
Hvis du vil læse mere om Anders' oplevelser på Galapagos-cruiset, så klik her.
Havleguaner på White Tip Shark Island
Dag nummer to var dog undtagelsen, da vi skulle besøge White Tip Shark Island (eller Los Tintoreras på spansk), som man kun må besøge tidligt om morgenen. Normalt vrimler det med hajer her, men åbenbart ikke, da vi var her.
Øen var meget anderledes end North Seymour, og geografien var noget mere barsk og havde meget mere vulkanisk underlag, hvilket gjorde det til det perfekte habitat for havleguanen, som kun findes ved Galapagos. Lige så snart vi kom i land, blev vi budt velkommen af en ret morgensur søløve, der havde erobret sig en nærliggende bænk.
Øen vrimlede med de føromtalte havleguaner, som rendte frem og tilbage mellem havet og øen for at finde føde. Et meget spændende dyr, der var så grim, at den næsten var smuk.
På vej tilbage til båden mødte vi legesyge søløver, som synes vores lille gummibåd var utrolig interessant. Samtidig så vi også en flok Galapagos-pingviner, som er den pingvinrace, der lever længst mod nord.
Snorkletur ved Isabella
Dagens snorkletur var ved en lagune ved øen Isabella, som er den største ø ved Galapagos, og her hvor der er vulkanudbrud i øjeblikket. Det har vi dog ikke mærket noget til. Ved lagunen var vandet helt roligt, og vi fik mulighed for at svømme med nogle virkelig legesyge søløver, som svømmede virkelig tæt på. Det var en stor oplevelse.
I det hele taget var der virkelig mange søløver på Isabella. Øen er en af de få øer ved Galapagos, hvor der bor mennesker. Der var mange bænke ved stranden, men de var alle optaget af søløverne, og når de sov, skulle vi ikke komme for tæt på, fandt vi ud af.
Vi gik en lille tur omkring den lille by ved Isabella. Blandt andet kom vi forbi en lagune, hvor ca. 20 flamingoer havde slået sig ned. Regntiden havde været vådere end normalt i år, så der var masser af føde til flamingoerne. Derfor var deres fjer mere farverige, end normalt, for det sker åbenbart, når de får en masse at spise.
Vi besøgte også et skildpadde-rehabiliteringscenter. Galapagos’ mest kendte dyr overhovedet er nemlig Galapagos-skildpadden. Her lærte vi, at skildpadderne var så truede, at de var nød til at avle dem i centret, for at racen ville overleve. Når de så blev otte år gamle, blev de sat ud i naturen igen. Denne metode har været meget succesfuld for at få Galapagos-skildpadden på ret køl igen.
Den eneste ø, hvor albatrossen får unger
Efter en hård nat med høje bølger ankom vi til øen Española, som er den eneste ø, hvor albatrossen får unger. Det vrimlede med dem, og selvfølgelig var der også masser af søløver. Vi var på en tre timer lang gåtur i en stegende varme og ingen skygge, så vi var godt brugte, da vi kom tilbage til båden, og vi fik os en velfortjent siesta.
Om eftermiddagen gik vi i land på den anden side af Española, hvor den smukkeste strand lå. Den strand kunne søløverne også godt lide at tage sol på. Vi talte over 100 søløver, og vi var selvfølgelig en tur ude og svømme med dem igen.
Se alle vores rejseforslag til Ecuador og Galapagos her.
