Hvad er den største oplevelse i Indien? Mange vil nok sige, at det er Taj Mahal. Det smukke mausoleum med det paradisiske haveanlæg, som Shan Jahan fik opført til minde om sin yndlingshustru, Mumtaz Mahal. Andre vil måske sige, at den største oplevelse i Indien er at besøge det indiske Himalaya, hvor lavthængende skyer er med til at give fornemmelsen af, at man er tæt på himlens loft. Og så er der de madglade eventyrer – der allerbedst husker nogle helt andre ting fra Indien: smagsoplevelserne!
Her har vi oplistet nogle af de velsmagende retter, du ikke må snyde dig selv for, når du skal til Indien:
Butter Chicken er måske velkendt herhjemme, men karryen med kanel, kardemomme, garam masala og den møre kylling marineret i yoghurt, smager bare meget bedre i Indien. Især med friskbagt, indisk brød til.
Naan kender de fleste nok også godt. Det er friskbagt fladbrød, der har samme form som en cykelsadel og er lidt tykkere end chapati og roti (se næste). Prøv den med hvidløg!
Chapati og roti er en anden type brød. Det er et rundt, fladt brød, der mest minder om en hvede-tortilla. De serveres altid friskbagte og lune og smager himmelsk!
Raita er en slags tilbehør, der primært består af mynte og er en slags dip, der nogle steder ligner pesto. Du spiser den til og på din mad. Den smager frisk og kommer også nogle steder i en yoghurt-version.
Dhal er en anden klassiker i det indiske køkken. Det er en slags dip eller mos lavet på bælgfrugter – oftest linser. Efter at have kogt længe, tilsættes blandingen spidskommen, korianderfrø, paprika eller andre krydderier. Den er smagsrig, mætter rigtig godt, er nærende og derfor en udbredt spise i Indien.
Paneer har mange på deres top fem-liste over det bedste mad fra Indien. Det er en frisk ost, som laves ved at blande opvarmet mælk med citronsaft eller andet syrligt. Det giver en lækker konsistens, og hvis du smager den grillede version af osteterningerne, er det muligt, at du vælger dette hver aften. Så er du advaret!
Dosa er en stor, crispy pandekage, der er lavet af rismel og indeholder alt muligt forskelligt, ofte sorte bønner. Den ser måske stor ud, men bare rolig – det meste er luft.
Lassi er en traditionel, indisk drik lavet på yoghurt, som også indeholder vand, salt og krydderier såsom ingefær og kanel. Det lyder måske som en spøjs blanding, men smager skønt og er især godt til krydrede måltider.
Chicken Tikka Masala er en kendt klassiker fra det indiske køkken, du også kan få i det meste af verden. Den kan godt minde om butter chicken, men kødstykkerne er oftest mindre og der er flere ingredienser i såsom tomat, creme fraiche, knuste cashewnødder og krydderier som nelliker og koriander. Ordet tikka betyder i øvrigt 'bidder', mens masala betyder 'kryddermix'.
Er du blevet lækkersulten, så kan vi kun anbefale, at prøve retterne i de perfekte omgivelser i Indien - se alle vores rejseforslag til Indien her.