Af Elin Mattison
Tidspunkt for rejse
Maj 2024
One night in Bangkok
I maj 2024 begav jeg mig ud på et rigtigt eventyr til det nordlige Thailand, hvor jeg ville udforske de mindre kendte og sjældent besøgte regioner Lampang og Mae Hong Son. Her ønskede jeg at lære mere om, hvordan lokalbefolkningen arbejder for en mere bæredygtig turisme- og besøgsindustri.
En bekvem og meget enkel flyrejse tog mig direkte fra København til Bangkok. Da jeg ankom om formiddagen, brugte jeg den første dag på at sove ud efter rejsen og nyde en længe ventet thailandsk frokost. Efter at have fået det værste jetlag ud af kroppen, gik jeg og mine medrejsende om aftenen ud for at udforske Bangkoks utrolige madscene sammen med en lokal guide. Vores guide tog os med langt væk fra de store hovedgader til nogle små, autentiske streetfood-steder, hvor vi fik lov til at udvælge alle de råvarer, vi ville grille, stege og koge. Herefter vi fik udleveret en række forskellige gryder og pander, så vi kunne tilberede maden direkte ved vores eget bord. Jeg fyldte min tallerken med skaldyr, fisk, grøntsager, nudler og frugter. Det smagte helt vidunderligt – så friskt som det overhovedet kunne blive – og kostede næsten ingenting!
Bangkok fortjener selvfølgelig meget mere end en enkelt dag, især når man stadig kæmper med jetlag. Men jeg fik i hvert fald min første (og meget appetitlige) smagsprøve på, hvad Thailand ville byde på de kommende dage.
Møde med junglens giganter i Lampang
Næste morgen begav vi os igen mod lufthavnen, hvor vi hoppede på et bekvemt indenrigsfly til den nordlige region Lampang. Flyveturen var hurtig og komfortabel, og på blot en time havde vi lagt Bangkoks travlhed bag os og var landet midt i frodig grøn natur og fredfyldt stilhed. Fra lufthavnen kørte vi direkte til Thai Elephant Conservation Centre. Thailand har en kompliceret historie, når det gælder elefanter, og hvordan de tidligere er blevet brugt som arbejdskraft i landbrug og skovbrug. Men det har i mange år nu ikke været lovligt at anvende elefanter til arbejde af nogen art. Da denne lov blev indført, blev mange elefanter efterladt af de bønder og familier der ejede dem. De blev sluppet løs i naturen, hvor mange af dem manglede de nødvendige instinkter til selv at kunne tilpasse sig deres nye, frie liv. I denne enorme nationalpark, som vi besøgte, bor der over hundrede elefanter, der får hjælp til at omstille sig til et liv i frihed. Besøgende har kun adgang til en lille del af den mere end 1.000 hektar store park, mens resten er forbeholdt elefanterne, så de kan leve så naturligt som muligt uden menneskelig indblanding. I parken arbejder flere dyrlæger, der tager sig af syge og tilskadekomne elefanter fra Lampang og omegn, samt en række såkaldte mahouts – erfarne elefantpassere – som bor og arbejder i parken, og som sørger for at elefanterne har adgang til føde og beskyttes mod mennesker og andre dyr.
Parken tager kun imod et begrænset antal besøgende ad gangen, og vi fik kun lov til at observere elefanterne på afstand. Her lever de deres liv uforstyrret, og vi mennesker er blot tilskuere i deres verden. Det var både spændende, lærerigt og charmerende at se disse venlige kæmper bevæge sig rundt mellem de grønne enge, den tætte skov og den stille sø, hvor de tog sig et forfriskende bad. Oplevelsen var et fint eksempel på, hvordan Thailand arbejder for at give tidligere arbejdselefanter en ny tilværelse i frihed.
Vandring blandt varme kilder og rislende bække
Dagen efter begav vi os ud på en vandretur i Chae Son National Park. Parken er især kendt for sine naturlige varme kilder, som siges at have helbredende egenskaber. Her kan besøgende dyppe fødderne i det varme vand og derefter køle sig af i det friske, kolde bjergvand i den klare flod, der snor sig gennem parken. Her er det også muligt at leje sin egen lille badestue i et par timer – en såkaldt onsen – hvis man ønsker at bade i det mineralholdige vand i fred og ro. Efter at have plasket rundt i vandet, vandrede vi et par timer gennem parken, hvor de velmarkerede vandrestier førte os op ad stejle stigninger, gennem frodig jungle og forbi små, rislende bække.
Parken besøges primært af thailændere, der tager hertil for at nyde naturen i et par dage. Mange havde medbragt deres egne telte og slog lejr i parken, mens andre boede i de enkle bungalows, der kunne lejes på stedet. Overalt sad familier på picnictæpper og nød naturen og stilheden, præcis som vi danskere gør, når vi i weekender vil ud af storbyen og nyde naturens frihed. Et besøg her er uden tvivl en lokal oplevelse, der ud over smuk natur og skønne vandreruter også giver dig mulighed for at tilbringe en dag eller to sammen med thailandske familier fra nærområdet.
Så langt væk fra civilisationen, som vi kunne komme
Fra nationalparken begav vi os direkte op i bjergene, hvor vi kørte ad den ene snoede bjergvej efter den anden, på vej mod vores næste mål: te-byen Ban Pa Miang. Den eneste ulempe ved denne ellers fantastiske tur var vejene, som ikke ligefrem var skabt til en person som mig, der lider af køresyge. Jeg tog en god portion køresygetabletter og holdt blikket fast på vejen foran os, mens vi langsomt snoede os gennem bjerglandskabet. Undervejs gjorde vi flere stop ved små rastepladser for at købe lidt proviant. På et af stederne fik jeg et lokalt tip om en drik, der skulle hjælpe mod køresyge – en blommesmoothie med salt! Kombinationen af sødme og salt skulle efter sigende hjælpe med at genoprette væskebalancen og gøre kvalmen mindre påtrængende. Jeg drak naturligvis en hel smoothie og besluttede mig for, at uanset om virkningen var ægte eller blot placebo, så føltes det faktisk en smule bedre bagefter!
Da vi endelig ankom til te-byen, var jeg ikke i tvivl om, at jeg befandt mig så langt væk fra Thailands velbesøgte øer i syd, som jeg overhovedet kunne komme. Her blev vi mødt af byens overhoved, en slags borgmester, der præsenterede sig selv og den landsby, han var så stolt af. Med hjælp fra en tolk fortalte han, at hans by er kendt i hele Thailand for at producere en af landets bedste te-sorter. Her har te-planter været dyrket i over 200 år, og størstedelen af landsbyens 400 indbyggere arbejder på den ene eller anden måde med te-produktion og -dyrkning. Ud over te, tilbyder landsbyen også homestays for dem, der ønsker at opleve livet i en nordthailandsk bjerglandsby på tæt hold. Flere af husene fungerer som små gæstehuse, der tilbyder både mad og overnatning, og de kan prale af at have et par tusinde besøgende om året.
De fleste gæster bliver her typisk en nat eller to, går på vandreture i det frodige landskab, falder i søvn til lyden af junglens dyr, drikker utallige kopper te, deltager i workshops om te-produktion og andre lokale håndværk og får en fornemmelse af, hvordan livet i en thailandsk bjerglandsby ser ud. Under vores besøg fik vi lov at følge med ud i te-plantagerne, hvor arvingen til byens te-plantage lærte os, hvordan plukningen af bladene afhænger af typen af te, der skal fremstilles. Senere mødte vi også byens te-mester, der demonstrerede, hvordan de friskplukkede blade forvandles til fermenteret te. Det var den mest afslappende og rolige oplevelse, og jeg ville gerne være blevet her et par dage mere for virkelig at komme ned i tempo.
Blandt markedsfund og stegte edderkopper
Aftenen tilbragte vi i byen Lampang, hvor weekendmarkedet netop var blevet sat op langs hovedgaden. Som de eneste udlændinge blandt de udelukkende lokale thailændere tiltrak vi en del opmærksomhed, mens vi slentrede gennem gaden og lod os fascinere af de mange boder fyldt med krydderier, grillede insekter, lokal kunst og håndværk og farvestrålende tøj.
Priserne var præcis så lokale, som vi havde håbet på, og vores medbragte tasker blev hurtigt fyldt med gode fund. Vi rundede aftenen af på en charmerende og velbesøgt udendørsrestaurant med udsigt over Lampangs flod, hvor en troubadour akkompagnerede græshoppernes sang i baggrunden, mens vi nød en overflod af velsmagende mad. Lampang – you had me at hello!
Paradis for naturelskeren
Fra Lampang rejste vi videre til den næste region, Mae Hong Son. Her besøgte vi blandt andet et keramikværksted, hvor de har arbejdet med de samme teknikker og materialer i over 100 år. I den lille fabrik, der er gået i arv gennem flere generationer, fik vi en spændende rundvisning, hvor vi lærte, hvordan den traditionelle keramik fremstilles, males og brændes. Vi fik også mulighed for at købe den ikoniske ’kyllingeskål’ med hjem – et kendt symbol for netop denne region. Derudover deltog vi i en workshop, hvor vi selv fik lov til at male vores egen keramik – en sjov og kreativ oplevelse for både børn og voksne!
I tråd med rejsens fokus på bæredygtighed, tilbragte vi natten på et helt fantastisk resort, Fern Resort, lige uden for Mae Hong Son. Stedets hjertesag er økologisk og lokalt forankret turisme, hvilket betyder, at de kun ansætter folk, der kommer fra de nærliggende landsbyer – og primært fra de etniske minoriteter Karen og Shan. Resortet beskriver sig selv som ’for naturelskeren, der søger ro og afsondrethed’ – og det var præcis, hvad vi fik her. Midt ude i junglen fandt vi et paradis med de fineste små bungalows, med udsigt over frodige rismarker så grønne, at de næsten brændte øjnene. Midt i markerne lå en pool, der tilbød skøn afkøling i eftermiddagssolen, samt en restaurant, der serverede lækre lokale retter tilberedt med råvarer fra området.
Hvis du rejser til denne region, er et ophold her næsten et must – ikke mindst fordi resortet ligger lige op ad en stor nationalpark fyldt med både vandrestier og brusende vandfald. Som om det ikke var nok, så tilbød resortets charmerende hund også med glæde sit følgeskab på vores vandretur og sørgede for, at ingen for vild i junglen.
Et mindeværdigt besøg hos lokale stammefolk
Den oplevelse, der gjorde størst indtryk på hele rejsen, var vores besøg i de to stammelandsbyer Huay Pu Keng og Muang Paem. Her føltes det som at træde ind på et levende museum, hvor vi fik et unikt indblik i, hvordan det er at være en del af et af Nordthailands minoritetsfolk og deres liv i landsbyerne. Vi blev mødt af landsbybeboerne med åbne arme og brede smil, og de viste os rundt i deres hjem, skole, forsamlingshus og den lille butik, hvor de solgte dagligvarer. De fortalte engageret om, hvordan de forsørger sig selv, hvilke traditioner og ritualer der er vigtige for dem, og hvordan deres karakteristiske klædedragter fremstilles og ser ud.
Men det der inspirerede os allermest, var deres måde at leve i harmoni med naturen på – uden at belaste miljøet unødigt. De fortalte om deres fokus på bæredygtighed og økologisk landbrug, hvordan de næsten udelukkende lever af det, naturen giver dem, og hvordan de tager vare på områdets planter og dyr. Det var en dag der satte gang i mange tanker og refleksioner hos os – om hvordan vi bor, hvordan vi kunne leve mere bæredygtigt, og hvilken rolle turismen kan spille i at støtte lokalsamfundene og deres initiativer.
Vil du også opleve et anderledes Thailand?
Lad dig inspirere af vores mange rejseforslag til alle hjørner af landet – Vi tilbyder en række spændende oplevelser i netop det nordlige Thailand.
I maj 2024 begav jeg mig ud på et rigtigt eventyr til det nordlige Thailand, hvor jeg ville udforske de mindre kendte og sjældent besøgte regioner Lampang og Mae Hong Son. Her ønskede jeg at lære mere om, hvordan lokalbefolkningen arbejder for en mere bæredygtig turisme- og besøgsindustri.
En bekvem og meget enkel flyrejse tog mig direkte fra København til Bangkok. Da jeg ankom om formiddagen, brugte jeg den første dag på at sove ud efter rejsen og nyde en længe ventet thailandsk frokost. Efter at have fået det værste jetlag ud af kroppen, gik jeg og mine medrejsende om aftenen ud for at udforske Bangkoks utrolige madscene sammen med en lokal guide. Vores guide tog os med langt væk fra de store hovedgader til nogle små, autentiske streetfood-steder, hvor vi fik lov til at udvælge alle de råvarer, vi ville grille, stege og koge. Herefter vi fik udleveret en række forskellige gryder og pander, så vi kunne tilberede maden direkte ved vores eget bord. Jeg fyldte min tallerken med skaldyr, fisk, grøntsager, nudler og frugter. Det smagte helt vidunderligt – så friskt som det overhovedet kunne blive – og kostede næsten ingenting!
Bangkok fortjener selvfølgelig meget mere end en enkelt dag, især når man stadig kæmper med jetlag. Men jeg fik i hvert fald min første (og meget appetitlige) smagsprøve på, hvad Thailand ville byde på de kommende dage.
Møde med junglens giganter i Lampang
Næste morgen begav vi os igen mod lufthavnen, hvor vi hoppede på et bekvemt indenrigsfly til den nordlige region Lampang. Flyveturen var hurtig og komfortabel, og på blot en time havde vi lagt Bangkoks travlhed bag os og var landet midt i frodig grøn natur og fredfyldt stilhed. Fra lufthavnen kørte vi direkte til Thai Elephant Conservation Centre. Thailand har en kompliceret historie, når det gælder elefanter, og hvordan de tidligere er blevet brugt som arbejdskraft i landbrug og skovbrug. Men det har i mange år nu ikke været lovligt at anvende elefanter til arbejde af nogen art. Da denne lov blev indført, blev mange elefanter efterladt af de bønder og familier der ejede dem. De blev sluppet løs i naturen, hvor mange af dem manglede de nødvendige instinkter til selv at kunne tilpasse sig deres nye, frie liv. I denne enorme nationalpark, som vi besøgte, bor der over hundrede elefanter, der får hjælp til at omstille sig til et liv i frihed. Besøgende har kun adgang til en lille del af den mere end 1.000 hektar store park, mens resten er forbeholdt elefanterne, så de kan leve så naturligt som muligt uden menneskelig indblanding. I parken arbejder flere dyrlæger, der tager sig af syge og tilskadekomne elefanter fra Lampang og omegn, samt en række såkaldte mahouts – erfarne elefantpassere – som bor og arbejder i parken, og som sørger for at elefanterne har adgang til føde og beskyttes mod mennesker og andre dyr.
Parken tager kun imod et begrænset antal besøgende ad gangen, og vi fik kun lov til at observere elefanterne på afstand. Her lever de deres liv uforstyrret, og vi mennesker er blot tilskuere i deres verden. Det var både spændende, lærerigt og charmerende at se disse venlige kæmper bevæge sig rundt mellem de grønne enge, den tætte skov og den stille sø, hvor de tog sig et forfriskende bad. Oplevelsen var et fint eksempel på, hvordan Thailand arbejder for at give tidligere arbejdselefanter en ny tilværelse i frihed.
Vandring blandt varme kilder og rislende bække
Dagen efter begav vi os ud på en vandretur i Chae Son National Park. Parken er især kendt for sine naturlige varme kilder, som siges at have helbredende egenskaber. Her kan besøgende dyppe fødderne i det varme vand og derefter køle sig af i det friske, kolde bjergvand i den klare flod, der snor sig gennem parken. Her er det også muligt at leje sin egen lille badestue i et par timer – en såkaldt onsen – hvis man ønsker at bade i det mineralholdige vand i fred og ro. Efter at have plasket rundt i vandet, vandrede vi et par timer gennem parken, hvor de velmarkerede vandrestier førte os op ad stejle stigninger, gennem frodig jungle og forbi små, rislende bække.
Parken besøges primært af thailændere, der tager hertil for at nyde naturen i et par dage. Mange havde medbragt deres egne telte og slog lejr i parken, mens andre boede i de enkle bungalows, der kunne lejes på stedet. Overalt sad familier på picnictæpper og nød naturen og stilheden, præcis som vi danskere gør, når vi i weekender vil ud af storbyen og nyde naturens frihed. Et besøg her er uden tvivl en lokal oplevelse, der ud over smuk natur og skønne vandreruter også giver dig mulighed for at tilbringe en dag eller to sammen med thailandske familier fra nærområdet.
Så langt væk fra civilisationen, som vi kunne komme
Fra nationalparken begav vi os direkte op i bjergene, hvor vi kørte ad den ene snoede bjergvej efter den anden, på vej mod vores næste mål: te-byen Ban Pa Miang. Den eneste ulempe ved denne ellers fantastiske tur var vejene, som ikke ligefrem var skabt til en person som mig, der lider af køresyge. Jeg tog en god portion køresygetabletter og holdt blikket fast på vejen foran os, mens vi langsomt snoede os gennem bjerglandskabet. Undervejs gjorde vi flere stop ved små rastepladser for at købe lidt proviant. På et af stederne fik jeg et lokalt tip om en drik, der skulle hjælpe mod køresyge – en blommesmoothie med salt! Kombinationen af sødme og salt skulle efter sigende hjælpe med at genoprette væskebalancen og gøre kvalmen mindre påtrængende. Jeg drak naturligvis en hel smoothie og besluttede mig for, at uanset om virkningen var ægte eller blot placebo, så føltes det faktisk en smule bedre bagefter!
Da vi endelig ankom til te-byen, var jeg ikke i tvivl om, at jeg befandt mig så langt væk fra Thailands velbesøgte øer i syd, som jeg overhovedet kunne komme. Her blev vi mødt af byens overhoved, en slags borgmester, der præsenterede sig selv og den landsby, han var så stolt af. Med hjælp fra en tolk fortalte han, at hans by er kendt i hele Thailand for at producere en af landets bedste te-sorter. Her har te-planter været dyrket i over 200 år, og størstedelen af landsbyens 400 indbyggere arbejder på den ene eller anden måde med te-produktion og -dyrkning. Ud over te, tilbyder landsbyen også homestays for dem, der ønsker at opleve livet i en nordthailandsk bjerglandsby på tæt hold. Flere af husene fungerer som små gæstehuse, der tilbyder både mad og overnatning, og de kan prale af at have et par tusinde besøgende om året.
De fleste gæster bliver her typisk en nat eller to, går på vandreture i det frodige landskab, falder i søvn til lyden af junglens dyr, drikker utallige kopper te, deltager i workshops om te-produktion og andre lokale håndværk og får en fornemmelse af, hvordan livet i en thailandsk bjerglandsby ser ud. Under vores besøg fik vi lov at følge med ud i te-plantagerne, hvor arvingen til byens te-plantage lærte os, hvordan plukningen af bladene afhænger af typen af te, der skal fremstilles. Senere mødte vi også byens te-mester, der demonstrerede, hvordan de friskplukkede blade forvandles til fermenteret te. Det var den mest afslappende og rolige oplevelse, og jeg ville gerne være blevet her et par dage mere for virkelig at komme ned i tempo.
Blandt markedsfund og stegte edderkopper
Aftenen tilbragte vi i byen Lampang, hvor weekendmarkedet netop var blevet sat op langs hovedgaden. Som de eneste udlændinge blandt de udelukkende lokale thailændere tiltrak vi en del opmærksomhed, mens vi slentrede gennem gaden og lod os fascinere af de mange boder fyldt med krydderier, grillede insekter, lokal kunst og håndværk og farvestrålende tøj.
Priserne var præcis så lokale, som vi havde håbet på, og vores medbragte tasker blev hurtigt fyldt med gode fund. Vi rundede aftenen af på en charmerende og velbesøgt udendørsrestaurant med udsigt over Lampangs flod, hvor en troubadour akkompagnerede græshoppernes sang i baggrunden, mens vi nød en overflod af velsmagende mad. Lampang – you had me at hello!
Paradis for naturelskeren
Fra Lampang rejste vi videre til den næste region, Mae Hong Son. Her besøgte vi blandt andet et keramikværksted, hvor de har arbejdet med de samme teknikker og materialer i over 100 år. I den lille fabrik, der er gået i arv gennem flere generationer, fik vi en spændende rundvisning, hvor vi lærte, hvordan den traditionelle keramik fremstilles, males og brændes. Vi fik også mulighed for at købe den ikoniske ’kyllingeskål’ med hjem – et kendt symbol for netop denne region. Derudover deltog vi i en workshop, hvor vi selv fik lov til at male vores egen keramik – en sjov og kreativ oplevelse for både børn og voksne!
I tråd med rejsens fokus på bæredygtighed, tilbragte vi natten på et helt fantastisk resort, Fern Resort, lige uden for Mae Hong Son. Stedets hjertesag er økologisk og lokalt forankret turisme, hvilket betyder, at de kun ansætter folk, der kommer fra de nærliggende landsbyer – og primært fra de etniske minoriteter Karen og Shan. Resortet beskriver sig selv som ’for naturelskeren, der søger ro og afsondrethed’ – og det var præcis, hvad vi fik her. Midt ude i junglen fandt vi et paradis med de fineste små bungalows, med udsigt over frodige rismarker så grønne, at de næsten brændte øjnene. Midt i markerne lå en pool, der tilbød skøn afkøling i eftermiddagssolen, samt en restaurant, der serverede lækre lokale retter tilberedt med råvarer fra området.
Hvis du rejser til denne region, er et ophold her næsten et must – ikke mindst fordi resortet ligger lige op ad en stor nationalpark fyldt med både vandrestier og brusende vandfald. Som om det ikke var nok, så tilbød resortets charmerende hund også med glæde sit følgeskab på vores vandretur og sørgede for, at ingen for vild i junglen.
Et mindeværdigt besøg hos lokale stammefolk
Den oplevelse, der gjorde størst indtryk på hele rejsen, var vores besøg i de to stammelandsbyer Huay Pu Keng og Muang Paem. Her føltes det som at træde ind på et levende museum, hvor vi fik et unikt indblik i, hvordan det er at være en del af et af Nordthailands minoritetsfolk og deres liv i landsbyerne. Vi blev mødt af landsbybeboerne med åbne arme og brede smil, og de viste os rundt i deres hjem, skole, forsamlingshus og den lille butik, hvor de solgte dagligvarer. De fortalte engageret om, hvordan de forsørger sig selv, hvilke traditioner og ritualer der er vigtige for dem, og hvordan deres karakteristiske klædedragter fremstilles og ser ud.
Men det der inspirerede os allermest, var deres måde at leve i harmoni med naturen på – uden at belaste miljøet unødigt. De fortalte om deres fokus på bæredygtighed og økologisk landbrug, hvordan de næsten udelukkende lever af det, naturen giver dem, og hvordan de tager vare på områdets planter og dyr. Det var en dag der satte gang i mange tanker og refleksioner hos os – om hvordan vi bor, hvordan vi kunne leve mere bæredygtigt, og hvilken rolle turismen kan spille i at støtte lokalsamfundene og deres initiativer.
Vil du også opleve et anderledes Thailand?
Lad dig inspirere af vores mange rejseforslag til alle hjørner af landet – Vi tilbyder en række spændende oplevelser i netop det nordlige Thailand.
