Af Karina Aarup
Med mange år i rejsebranchen - så mange, at jeg er holdt op med at tælle - rejser jeg til USA - igen. Et land jeg har besøgt et utal af gange i forvejen.
Hvad er det der er med USA ? - hvorfor vender jeg tilbage til det samme land når verdens kontinenter byder på uendelig muligheder?
Jeg har nydt de flotteste strande på Maldiverne, besteget Kilimanjaro, snorklet i Silfra på Island, set nordlyset på Svalbard, oplevet kæmpe flokke af løver og elefanter i Sydafrika, spist det lækreste mad i Thailand, sovet i outbacken i Australien - og så alligevel er det USA jeg besøger - IGEN.
Det gør jeg, fordi naturen er fantastisk! Der er bjerge - nye der skal udforskes hver gang, der er de smukkeste vandfald, flotte strande, der er åbne sletter, så langt øjet rækker, og så er der også de små byer på landet, hvor tiden føles til at have stået stille i mange år.
Denne gang var et af højdepunkterne på rejsen, Big Pine Lakes, Californien. Området ligger i Inyo National Forest på den østlige side af bjergkæden Sierra Nevada. Nationalparker som Yosemite, Kings Canyon og Sequoia er de mere kendte parker, beliggende i Sierra bjergene. I Big Pine Lakes byder den amerikanske natur velkommen med sneklædte bjerge, store søer - fem af slagsen og flotte vandrestier.
Teltet er pakket, rygsækken er klar. Inden vi begiver os afsted runder vi en outdoor butik i Lone Pine for at leje en “bjørneboks” til opbevaring af vores mad. Det er vigtigt, at vi kan have maden væk fra teltet i tilfælde af uventede gæster. Der er en del sortbjørne i området, heldigvis er sortbjørnen ikke den største bjørn i USA, den bliver kun omkring 180 cm og måske 200 kg…
Temperaturen siger -2 om natten, det er tidligt på sæsonen, men Big Pine Lakes skuffer ikke. Søerne er stadig frosne, og jo længere vi kommer op i bjergene, jo mere sne er der på stierne, som vanskeliggøre at se, om vi rent faktisk er på rette vej. Himlen er blå, bjergene så smukke, og i 3.300 meter slår vi telt op på et relativ fladt plateau ved Lake 3.
Der er ingen campingplads med de forhold, der normalt hører til, der er ingen andre telte eller mennesker, og der er ingen mobildækning.
Der er bare os, min bror og jeg - og et telt i bjergene i Sierras. Der er en ubeskrivelig ro.
Natten giver den smukkeste stjernehimmel, man ikke troede fandtes, og fornemmelsen af at være en lille brik i noget kæmpe stort rammer.
Det er den fornemmelse og oplevelse i naturen, der gør, at jeg helt sikkert vender tilbage.
Hvad er det der er med USA ? - hvorfor vender jeg tilbage til det samme land når verdens kontinenter byder på uendelig muligheder?
Jeg har nydt de flotteste strande på Maldiverne, besteget Kilimanjaro, snorklet i Silfra på Island, set nordlyset på Svalbard, oplevet kæmpe flokke af løver og elefanter i Sydafrika, spist det lækreste mad i Thailand, sovet i outbacken i Australien - og så alligevel er det USA jeg besøger - IGEN.
Det gør jeg, fordi naturen er fantastisk! Der er bjerge - nye der skal udforskes hver gang, der er de smukkeste vandfald, flotte strande, der er åbne sletter, så langt øjet rækker, og så er der også de små byer på landet, hvor tiden føles til at have stået stille i mange år.
Denne gang var et af højdepunkterne på rejsen, Big Pine Lakes, Californien. Området ligger i Inyo National Forest på den østlige side af bjergkæden Sierra Nevada. Nationalparker som Yosemite, Kings Canyon og Sequoia er de mere kendte parker, beliggende i Sierra bjergene. I Big Pine Lakes byder den amerikanske natur velkommen med sneklædte bjerge, store søer - fem af slagsen og flotte vandrestier.
Teltet er pakket, rygsækken er klar. Inden vi begiver os afsted runder vi en outdoor butik i Lone Pine for at leje en “bjørneboks” til opbevaring af vores mad. Det er vigtigt, at vi kan have maden væk fra teltet i tilfælde af uventede gæster. Der er en del sortbjørne i området, heldigvis er sortbjørnen ikke den største bjørn i USA, den bliver kun omkring 180 cm og måske 200 kg…
Temperaturen siger -2 om natten, det er tidligt på sæsonen, men Big Pine Lakes skuffer ikke. Søerne er stadig frosne, og jo længere vi kommer op i bjergene, jo mere sne er der på stierne, som vanskeliggøre at se, om vi rent faktisk er på rette vej. Himlen er blå, bjergene så smukke, og i 3.300 meter slår vi telt op på et relativ fladt plateau ved Lake 3.
Der er ingen campingplads med de forhold, der normalt hører til, der er ingen andre telte eller mennesker, og der er ingen mobildækning.
Der er bare os, min bror og jeg - og et telt i bjergene i Sierras. Der er en ubeskrivelig ro.
Natten giver den smukkeste stjernehimmel, man ikke troede fandtes, og fornemmelsen af at være en lille brik i noget kæmpe stort rammer.
Det er den fornemmelse og oplevelse i naturen, der gør, at jeg helt sikkert vender tilbage.
