Vi havde forestillet os Dangriga som en lækker strandby i farverig belizeansk stil, men man får ikke altid det man forventer...

Garifunaere i Dangriga
Dangriga er fiskerby, og beboet af garifunaerne; et mix mellem europæere og afrikanere. Garifuna-kultur og sindelag minder meget om det afrikanske. Alle var utrolig venlige, og holdt deres ord trods vores forgæves mistro til dem. En af de fede ting ved at møde nye kulturer; man får sine fordomme sat på spidsen.

Tobacco Caye – et lille paradis
En sindsyg sejltur i en lille fiskerbåd i blæsevejr tog os fra Dangriga og ud på den lille bitte palmeø Tobacco Caye. Kort sagt et lille paradis. “One of those places” man sjælent finder, der ikke er blevet opslugt af turisme. Øen husede en lokalbefolkning på ca. 30 personer, og det tog ca. otte minutter at gå hele vejen rundt om øen, hvilket siger lidt om størrelsen.

På øen var der en enkelt lille bod, som solgte slik og øl, en lille bar og en souvenirshop. Øen er en atoll, hvilket vil sige, at den er dannet af koraller, der stikker op over havoverfladen, og så er den lokaliseret midt på verdens andet største rev.

Vi havde ingen tidsfornemmelse
To meter ude i vandet kunne vi snorkle med fisk og se koraller. Vi boede på Paradise Tobacco Caye i en bungalow over vandet. Der var første klasses havudsigt fra terassen med både solopgang og solnedgang – FANTASTISK! Alle tre måltider var tilberedt af huskokken, og vi spidste sammen med de andre, der boede her. Vi havde ingen tidsfornemmelse ud over de tre gange dagligt, hvor køkkenet ringede med koklokken: “Breakfast/Lunch/Dinner is ready”.

Det var den rene idyl, og vi kunne næsten ikke få os selv til at forlade denne lille paradisø. Tiden gik med at lave ingenting, og vi nød det i fulde drag. Vi var dog ude på fisketur en af dagene med folkene fra hotellet og fik alle bid!

Find alle vores rejseforslag til Belize her.


Tobacco Caye er i den grad
Tobacco Caye er i den gradTobacco Caye er i den gradTobacco Caye er i den gradTobacco Caye er i den gradTobacco Caye er i den gradTobacco Caye er i den grad
Til top