Af Regitze Marie Ravn Kristiansen

Jeg hedder Regitze og er rejsekonsulent her hos Jysk Rejsebureau. Jeg har boet på Mauritius i 6 måneder og har derfor set det meste af øen. Jeg er vild med Mauritius og vil rigtig gerne dele ud af min viden om landet - og håber, at min begejstring kan få andre til at blive nysgerrige på denne fantastiske ø.

Ved første øjekast ligner Mauritius 'blot' en paradisø med hvide sandstrande, dybblå laguner og smukke bjerge, men der gemmer sig rigtig mange spændende oplevelser i Mauritius, som er værd at undersøge nærmere på din rejse hertil. Jeg giver dig derfor mine bedste rejsetips om landet og min top 10 over de bedste oplevelser og must-sees i Mauritius.


Top 10 bedste oplevelser i Mauritius:

1. Black River Gorges nationalpark
En smuk, frodig nationalpark med vandfald og sjældne fuglearter. Helt bestemt et besøg værd. Gå en tur i parken og nyd den smukke natur.

2. Rom-museum
En af de vigtigste afgrøder i Mauritius er sukkerrør. Der er sukkerrørsplantager overalt i Mauritius og det er dem, man producerer rom ud af. Du kan besøge et museum, som viser processen med at producere rom, hvilket faktisk er ret interessant. Du må heller ikke snyde dig selv for romsmagning.

3. Chamarel-vandfaldet
Dette er bare super smukt og skal opleves!

4. Seven Coloured Earth
Fordi Mauritius er en vulkanø, kan man se den her smukke jord som angiveligt er syv forskellige farver. Smukt er det i hvert fald. Her kan du også opleve store landskildpadder, som har levet i Mauritius i mange, mange år.

5. Le Morne
Le Morne - den syd-vestlige spids. Selve Le Morne er et bjerg, som man kan bestige. Det går opad, men tager ikke mere end et par timer. Herfra bliver du belønnet med udsigt til det ikoniske vandfald under vandet. Derudover er der massevis af kitesurfere hernede, hvilket gør udsigten endnu smukkere oppefra med alle de farverige drager.

6. Grand Baie
En skøn strandby i det nordlige Mauritius med markeder, gode spisesteder og udsigt til Gunners Quoin/Coin de Mire.

7. Port Louis
Hovedstaden, Port Louis, er helt klart et besøg værd - og især, hvis du er interesseret i historie og markeder. Der er forts fra tiden, hvor de forskellige kolonimagter kæmpede mod hinanden samt et museum, der viser historien. Derudover kan du finde et mere lokalt marked her, end der findes i f.eks. Grand Baie. Her skal du gøre dig selv den tjeneste at spise lokalt og ellers bare suge til dig af alle indtrykkene - der er smæk på duften af krydderier og eksotiske frugter.

8. Bådtur
Du bør ikke snyde dig selv for en bådtur i Mauritius. Det er mest populært at tage på bådtur i det østlige Mauritius, hvor der er god snorkling, vandfald, et fyrtårn og øen Ile Aux Cerf med sit smukke hav og fine strand. Alternativt kan man tage bådturen i det nordlige. Her kan du være heldig med at se både delfiner og hvaler samtidig med, at snorklingen heroppe også er rigtig god.

9. Trou Aux Cerf
Et sovende vulkankrater med en sø i bunden af krateret. Et fascinerende og unikt syn.

10. Surfing
Hvis du kan lide surfing eller kitesurfing, skal du prøve det i enten Tamarin-bugten eller ved Le Morne.


Er du blevet nysgerrig på Mauritius og kunne du tænke dig at vide mere om, hvad du kan opleve på din rejse i Mauritius, så kan du finde masser af inspiration her.

Regitze Marie Ravn Kristiansen, rejsekonsulent
Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!Mauritius - meget mere end bare strandhoteller!
Til top