Af Emma Hein
Turen var min første aktive rejse med Jysk Rejsebureau, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Det endte med at blive en helt fantastisk tur, som jeg aldrig vil glemme. Vi var i alt 14 afsted på turen, og selvom vi var en blandet flok, så var der god stemning hele ugen, og vi hyggede os meget i hinandens selskab.
Amman – Jordanernes gæstfrihed er helt unik
Turen startede med en dag i hovedstaden, Amman. Byen var overraskende rolig, og slet ikke som jeg havde forestillet mig. Efter en smule sightseeing delte vi os op, og jeg fortsatte videre med en mor og hendes voksne datter. Vi ledte efter frokost, og der gik ikke længe, før vi blev budt på kaffe og te af en lokal restaurantejer. Overalt vi gik, blev vi budt velkommen. Når biler kørte forbi os, stak de hovederne ud og råbte ”welcome to Jordan”- det har jeg alligevel aldrig oplevet. På turen tilbage til hotellet gik vi forbi en flot port. Vi stoppede op og tog et billede af den, og i det samme kom ejeren af huset ud. Vi blev helt forbløffede og undskyldte, men han smilede og inviterede os indenfor og viste os rundt. En virkelig fed oplevelse.
Første vandredrag – Smuk og varieret natur
Jeg var meget spændt på første vandredag, da det jo var nu, jeg ville finde ud af hvilken slags terræn, vi ville vandre i, hvor hårdt det ville blive og hvordan vi skulle overnatte de kommende nætter. Allerede indenfor de første par timer havde vi oplevet flere former for natur. Terrænet varierede virkelig meget, og det var enormt spændende at gå i. Vi havde en lokal guide med os, der kendte ruten ud og ind, og to æsler samt deres førere. Det var virkelig hyggeligt at have æslerne med, og de var også med for vores sikkerheds skyld. Skulle en komme til skade på turen, ville et af æslerne kunne bære dem. Efter en hård og varm, men meget spændende, vandredag ankom vi til vores lejr for natten. En beduinfamilie, som skulle følge os gennem ørkenen de næste dage, havde sat telte op og var i fuld gang med at lave aftensmad til os. Om aftenen blev der tændt bål, og vi hyggede omkring bålet med kaffe, te og lidt sødt.
Anden vandredag – Held i uheld
Da vi vågnede, var det desværre overskyet, og vi fik at vide, at vi skulle pakke regnjakken i vores dagsrygsæk, så det gjorde vi. De første par timer kunne vi ikke se meget, da vi gik i tæt tåge og regn. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, men vi var optimistiske, og over middag forsvandt skyerne, og solen kom frem. Her blev vi mødt af fantastiske udsigter, og humøret steg da også. Vores lokale guide havde dog modtaget dårlige nyheder for natten. Et uvejr var på vej, og han mente ikke, at det var forsvarligt at sove i telte (store regnskyl kan forårsage jordskred på bjergskråningerne). Vores beduinfamilie var så utroligt søde at invitere os alle 14 hjem, så vi kunne overnatte i tørvejr i deres hjem. Vi var virkelige taknemlige og utrolig glade for den unikke oplevelse, at få lov til at se hvordan de boede. Aftenen blev brugt på hygge, gode historier og te i familiens tilbygning, hvor vi kunne sove i ly for regnen.
Tredje vandredag – En helt unik aften
Tredje vandredag beskrives i programmet som den hårdeste, og det var også en hård dag, men humøret var højt, vejret godt og dagen endte med at blive den bedste af alle dage. Hen på eftermiddagen ankom vi til den fedeste lejr nogensinde! Jeg følte næsten, at jeg var på en anden planet. Lejren lignede noget fra en spacecamp. Vi sad om bålet og spiste aftensmad, mens solen gik ned. Vores søde beduinfamilie havde tændt lanterner rundt om lejren, hvilket gjorde det endnu mere hyggeligt. De sang og dansede for os, og vi følte, at vi ville give noget igen. Det eneste vi kunne komme på var at synge ”Åhhh boogie boogie boogie”, og det gjorde vi så. Så der i bælgmørke, midt i ørkenen, dansede vi rundt i ring med vores pandelamper på, og sang så højt vi kunne. Alle havde en fest - både os, men også vores beduinfamilie.
Fjerde vandredag – Ankomst til Lille Petra
Med den gode energi fra aftenen før startede vi vores anden sidste vandredag. Endnu engang blev vi kun mødt af enestående natur. Efter at have vandret i tre dage og kun mødt lokale på vores vej, var vi nu så tæt på Petra, at vi begyndte at møde andre vandregrupper. På skift overhalede vores gruppe og en anden gruppe hinanden. Det var lidt sjovt, og det fik vi nogle gode grin ud af. Til frokost skulle vi desværre sige farvel til æslerne og de to sønner fra vores beduinfamilie. Det var helt underligt at fortsætte uden dem. Hen på eftermiddagen ankom vi til Lille Petra. Her kunne vi se, hvordan huler engang var blevet hugget ud i stenene. Meget imponerende. Vi overnattede i en luksus beduinlejr, og fik et lækkert bad, inden vi nød solnedgangen fra en lille klippeafsats.
Femte vandredag – Vi nåede vores mål: Petra!
Sidste vandredag blev klart den hårdeste for mig. Fødderne havde set bedre dage, og vablerne gjorde nu rigtig ondt, men på trods af det blev sidste vandredag også god! Vi gik først 8 km fra vores lejr, til vi ramte bagindgangen til Petra. Petra er et kæmpe område - meget større end jeg troede. Da vi kom af bagindgangen, var der ikke mange andre mennesker. Det første vi så var Petra Monastery. Virkelig imponerende og som sagt var der næsten ingen andre mennesker, hvilket gjorde oplevelsen endnu federe. Efter at have vandret ned af 10.000 trappetrin ankom vi til Petra Treasury, som er højdepunktet i Petra. Det var en helt unik oplevelse at dreje rundt om hjørnet og se dette imponerende syn.
Det døde hav – Afslapning og luksus
Efter at have vandret gennem ørkenen de seneste fem dage, trængte vi alle til lidt luksus og afslapning. Vi kørte om morgenen til Det Døde Hav. Her tjekkede vi ind på et lækkert resort, og der gik ikke mange minutter, før vi var hoppet i badetøjet og lå og flød rundt i Det Døde Hav. Efterfølgende nød vi en velfortjent drink i poolbaren.
Læs mere om vores trek til Petra her.
Amman – Jordanernes gæstfrihed er helt unik
Turen startede med en dag i hovedstaden, Amman. Byen var overraskende rolig, og slet ikke som jeg havde forestillet mig. Efter en smule sightseeing delte vi os op, og jeg fortsatte videre med en mor og hendes voksne datter. Vi ledte efter frokost, og der gik ikke længe, før vi blev budt på kaffe og te af en lokal restaurantejer. Overalt vi gik, blev vi budt velkommen. Når biler kørte forbi os, stak de hovederne ud og råbte ”welcome to Jordan”- det har jeg alligevel aldrig oplevet. På turen tilbage til hotellet gik vi forbi en flot port. Vi stoppede op og tog et billede af den, og i det samme kom ejeren af huset ud. Vi blev helt forbløffede og undskyldte, men han smilede og inviterede os indenfor og viste os rundt. En virkelig fed oplevelse.
Første vandredrag – Smuk og varieret natur
Jeg var meget spændt på første vandredag, da det jo var nu, jeg ville finde ud af hvilken slags terræn, vi ville vandre i, hvor hårdt det ville blive og hvordan vi skulle overnatte de kommende nætter. Allerede indenfor de første par timer havde vi oplevet flere former for natur. Terrænet varierede virkelig meget, og det var enormt spændende at gå i. Vi havde en lokal guide med os, der kendte ruten ud og ind, og to æsler samt deres førere. Det var virkelig hyggeligt at have æslerne med, og de var også med for vores sikkerheds skyld. Skulle en komme til skade på turen, ville et af æslerne kunne bære dem. Efter en hård og varm, men meget spændende, vandredag ankom vi til vores lejr for natten. En beduinfamilie, som skulle følge os gennem ørkenen de næste dage, havde sat telte op og var i fuld gang med at lave aftensmad til os. Om aftenen blev der tændt bål, og vi hyggede omkring bålet med kaffe, te og lidt sødt.
Anden vandredag – Held i uheld
Da vi vågnede, var det desværre overskyet, og vi fik at vide, at vi skulle pakke regnjakken i vores dagsrygsæk, så det gjorde vi. De første par timer kunne vi ikke se meget, da vi gik i tæt tåge og regn. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, men vi var optimistiske, og over middag forsvandt skyerne, og solen kom frem. Her blev vi mødt af fantastiske udsigter, og humøret steg da også. Vores lokale guide havde dog modtaget dårlige nyheder for natten. Et uvejr var på vej, og han mente ikke, at det var forsvarligt at sove i telte (store regnskyl kan forårsage jordskred på bjergskråningerne). Vores beduinfamilie var så utroligt søde at invitere os alle 14 hjem, så vi kunne overnatte i tørvejr i deres hjem. Vi var virkelige taknemlige og utrolig glade for den unikke oplevelse, at få lov til at se hvordan de boede. Aftenen blev brugt på hygge, gode historier og te i familiens tilbygning, hvor vi kunne sove i ly for regnen.
Tredje vandredag – En helt unik aften
Tredje vandredag beskrives i programmet som den hårdeste, og det var også en hård dag, men humøret var højt, vejret godt og dagen endte med at blive den bedste af alle dage. Hen på eftermiddagen ankom vi til den fedeste lejr nogensinde! Jeg følte næsten, at jeg var på en anden planet. Lejren lignede noget fra en spacecamp. Vi sad om bålet og spiste aftensmad, mens solen gik ned. Vores søde beduinfamilie havde tændt lanterner rundt om lejren, hvilket gjorde det endnu mere hyggeligt. De sang og dansede for os, og vi følte, at vi ville give noget igen. Det eneste vi kunne komme på var at synge ”Åhhh boogie boogie boogie”, og det gjorde vi så. Så der i bælgmørke, midt i ørkenen, dansede vi rundt i ring med vores pandelamper på, og sang så højt vi kunne. Alle havde en fest - både os, men også vores beduinfamilie.
Fjerde vandredag – Ankomst til Lille Petra
Med den gode energi fra aftenen før startede vi vores anden sidste vandredag. Endnu engang blev vi kun mødt af enestående natur. Efter at have vandret i tre dage og kun mødt lokale på vores vej, var vi nu så tæt på Petra, at vi begyndte at møde andre vandregrupper. På skift overhalede vores gruppe og en anden gruppe hinanden. Det var lidt sjovt, og det fik vi nogle gode grin ud af. Til frokost skulle vi desværre sige farvel til æslerne og de to sønner fra vores beduinfamilie. Det var helt underligt at fortsætte uden dem. Hen på eftermiddagen ankom vi til Lille Petra. Her kunne vi se, hvordan huler engang var blevet hugget ud i stenene. Meget imponerende. Vi overnattede i en luksus beduinlejr, og fik et lækkert bad, inden vi nød solnedgangen fra en lille klippeafsats.
Femte vandredag – Vi nåede vores mål: Petra!
Sidste vandredag blev klart den hårdeste for mig. Fødderne havde set bedre dage, og vablerne gjorde nu rigtig ondt, men på trods af det blev sidste vandredag også god! Vi gik først 8 km fra vores lejr, til vi ramte bagindgangen til Petra. Petra er et kæmpe område - meget større end jeg troede. Da vi kom af bagindgangen, var der ikke mange andre mennesker. Det første vi så var Petra Monastery. Virkelig imponerende og som sagt var der næsten ingen andre mennesker, hvilket gjorde oplevelsen endnu federe. Efter at have vandret ned af 10.000 trappetrin ankom vi til Petra Treasury, som er højdepunktet i Petra. Det var en helt unik oplevelse at dreje rundt om hjørnet og se dette imponerende syn.
Det døde hav – Afslapning og luksus
Efter at have vandret gennem ørkenen de seneste fem dage, trængte vi alle til lidt luksus og afslapning. Vi kørte om morgenen til Det Døde Hav. Her tjekkede vi ind på et lækkert resort, og der gik ikke mange minutter, før vi var hoppet i badetøjet og lå og flød rundt i Det Døde Hav. Efterfølgende nød vi en velfortjent drink i poolbaren.
Læs mere om vores trek til Petra her.
