Af Leon Traeger
Nu sidder jeg så, præcis som beskrevet i artiklen, i en lille båd et sted i Donsol-bugten i Filippinerne, på det sydlige Luzon, med dykkermasken trukket godt ned og snorklen stukket i munden, parat til at springe i vandet på guidens signal. Jeg er spændt og måske knapt så umiddelbart overbevist om det overkommelige i idéen. Er verdens største fisk så fredelig som beskrevet? Og kan jeg mon selv holde hovedet koldt i mødet med sådan en størrelse?
Ansigt til ansigt med hvalhajen
Pludselig udstøder manden i masten et råb og peger mod et usynligt punkt ca. 100 meter fra båden. Et øjeblik efter lyder det "Gogogogo" fra guiden. Jeg glider hurtigt ned i vandet efter ham, undgår som instrueret bådens skrue og sideskrog, og svømmer så hurtigt jeg kan afsted igennem det grå vand. Jeg kan ikke se meget andet end skummet fra guidens svømmefødder, indtil en meget stor skygge pludselig bevæger sig igennem vandet lige foran os. Vi stopper vores hurtigsvømning, standser og holder vejret, mens fisken glider forbi os. Den er lang - rigtig lang - og langsom. Den svømmer roligt afsted lige under overfladen. Set fra siden har den en klassisk hajprofil med den karakteristiske lange hale og rygfinne. Ryggen er dækket af et mønster af hvide, brune og grå pletter. Den enorme mund står åben, og dens lillebitte udtryksløse øje stirrer lige på os uden at blinke. Dens gæller er lange og hvide. Jeg har aldrig set så stort et dyr så tæt på.
Lidt overraskende føler jeg mig temmelig rolig, og nysgerrigheden får overtaget, mens jeg svømmer efter hvalhajen. Guiden svømmer med et par hurtige tag hen over dens ryg, og hvalhajens enorme størrelse bliver endnu tydeligere. Han ligner et miniaturemenneske med kæmpefisken i baggrunden.
Vi svømmer ved siden af hvalhajen, mens den støt og roligt glider videre gennem vandet. Langs med dens sider svømmer sugefisk på størrelse med min underarm, og finder føde på dens ru hud. Hvalhajen er i færd med at spise og filtrerer grundigt det mørke vand for småfisk og plankton. Set lige forfra ligner den en stor, svømmende mund - stor nok til at jeg vil kunne svømme ind og umiddelbart forsvinde i dens indre.
Det er fascinerende at se, hvordan flokke af små fisk ubekymret lader sig suge ind i munden på hvalhajen. Længe svømmer jeg baglæns gennem vandet, en meter foran den brede fiskemund, og følger dens føde på deres sidste rejse ind gennem dens gab, der bliver skubbet frem af en krop på størrelse med en lille bus. Flere gange lader jeg hvalhajen passere forbi mig, og glider tilbage til dens haletip. Det tager tid og giver en meget tydelig fornemmelse af, hvor stor den faktisk er. Vi svømmer sammen med den i knap 30 minutter. Og ligeså pludseligt som den dukkede op, dykker den roligt ned gennem vandet. Dens konturer og mønster udviskes langsomt i dybet. Set igennem det uklare vand er det sidste billede af hvalhajen dens ryg, der med sine hvide og grå pletter nærmest ligner noget så forunderligt som snevejr under vand.
Jeg bryder havoverfladen, hiver maske og snorkel af og smiler stort til guiden. Hans øjne er glade, og han smiler mindst ligeså meget, som jeg gør, og spørger så "Was it okay?" Det var langt mere end okay; det var en fabelagtig oplevelse af et af naturens undere. Det var en rolig og sært tryg oplevelse, en fornemmelse af at være meget tæt på. Og det bedste var, at vi havde yderligere ni møder med hvalhajer foran os i løbet af den formiddag.
Se alle vores rejseforslag til Filippinerne her.
Fakta
Siden 1998 er der blevet set hvalhajer i farvandet ud for Donsol hvert år. Hvalhajen er verdens største fisk. Den kan blive op til 18 meter lang og veje tretten tons. Typisk er de hvalhajer, man møder ved Donsol, mellem 6 og 13 meter. Det bedste tidspunkt at støde på dem er imellem februar og april, men er man heldig kan det lade sig gøre allerede fra november og helt ind i maj.
Aktiviteterne er velorganiserede, og bliver styret af Albay-provinsens turistkontor i Donsol. Man kan også leje en hel båd for en dag. Det er muligt – men ikke anbefalelsesværdigt – at være op til syv passagerer i båden. Udover de to BIO's (Butanding – der betyder hvalhaj på det lokale sprog - Interaction Officers eller guider) som er med i vandet, består besætningen af en spotter, en styrmand og to matroser. Det er en god idé at medbringe egen maske, snorkel og finner, men det kan også lejes på stedet.
Donsol er en fiskerby der ligger sydvest for Legaspi, den største by på det sydlige Luzon. Udover hvalhajerne er der ikke så meget at lave i Donsol; man kan arrangere dykning i området, sejle op ad floderne ved nattetide for at finde store kolonier af ildfluer eller gå på opdagelse på byens marked. Strandene har mørkt sand og er ikke så velegnede til klassisk strandliv.
Legaspi kan nåes tre gange dagligt fra Manila med fly. Check med din rejsekonsulent for priser. Fra Legaspi er der gode muligheder for at trekke på Mount Mayon, Filippinernes – og nogen siger verdens – smukkeste vulkan. Legaspi er ikke en by med de store attraktioner. Men byen har et fint lokalt byliv, interessante markeder og en fin, uspoleret stemning.
Ansigt til ansigt med hvalhajen
Pludselig udstøder manden i masten et råb og peger mod et usynligt punkt ca. 100 meter fra båden. Et øjeblik efter lyder det "Gogogogo" fra guiden. Jeg glider hurtigt ned i vandet efter ham, undgår som instrueret bådens skrue og sideskrog, og svømmer så hurtigt jeg kan afsted igennem det grå vand. Jeg kan ikke se meget andet end skummet fra guidens svømmefødder, indtil en meget stor skygge pludselig bevæger sig igennem vandet lige foran os. Vi stopper vores hurtigsvømning, standser og holder vejret, mens fisken glider forbi os. Den er lang - rigtig lang - og langsom. Den svømmer roligt afsted lige under overfladen. Set fra siden har den en klassisk hajprofil med den karakteristiske lange hale og rygfinne. Ryggen er dækket af et mønster af hvide, brune og grå pletter. Den enorme mund står åben, og dens lillebitte udtryksløse øje stirrer lige på os uden at blinke. Dens gæller er lange og hvide. Jeg har aldrig set så stort et dyr så tæt på.
Lidt overraskende føler jeg mig temmelig rolig, og nysgerrigheden får overtaget, mens jeg svømmer efter hvalhajen. Guiden svømmer med et par hurtige tag hen over dens ryg, og hvalhajens enorme størrelse bliver endnu tydeligere. Han ligner et miniaturemenneske med kæmpefisken i baggrunden.
Vi svømmer ved siden af hvalhajen, mens den støt og roligt glider videre gennem vandet. Langs med dens sider svømmer sugefisk på størrelse med min underarm, og finder føde på dens ru hud. Hvalhajen er i færd med at spise og filtrerer grundigt det mørke vand for småfisk og plankton. Set lige forfra ligner den en stor, svømmende mund - stor nok til at jeg vil kunne svømme ind og umiddelbart forsvinde i dens indre.
Det er fascinerende at se, hvordan flokke af små fisk ubekymret lader sig suge ind i munden på hvalhajen. Længe svømmer jeg baglæns gennem vandet, en meter foran den brede fiskemund, og følger dens føde på deres sidste rejse ind gennem dens gab, der bliver skubbet frem af en krop på størrelse med en lille bus. Flere gange lader jeg hvalhajen passere forbi mig, og glider tilbage til dens haletip. Det tager tid og giver en meget tydelig fornemmelse af, hvor stor den faktisk er. Vi svømmer sammen med den i knap 30 minutter. Og ligeså pludseligt som den dukkede op, dykker den roligt ned gennem vandet. Dens konturer og mønster udviskes langsomt i dybet. Set igennem det uklare vand er det sidste billede af hvalhajen dens ryg, der med sine hvide og grå pletter nærmest ligner noget så forunderligt som snevejr under vand.
Jeg bryder havoverfladen, hiver maske og snorkel af og smiler stort til guiden. Hans øjne er glade, og han smiler mindst ligeså meget, som jeg gør, og spørger så "Was it okay?" Det var langt mere end okay; det var en fabelagtig oplevelse af et af naturens undere. Det var en rolig og sært tryg oplevelse, en fornemmelse af at være meget tæt på. Og det bedste var, at vi havde yderligere ni møder med hvalhajer foran os i løbet af den formiddag.
Se alle vores rejseforslag til Filippinerne her.
Fakta
Siden 1998 er der blevet set hvalhajer i farvandet ud for Donsol hvert år. Hvalhajen er verdens største fisk. Den kan blive op til 18 meter lang og veje tretten tons. Typisk er de hvalhajer, man møder ved Donsol, mellem 6 og 13 meter. Det bedste tidspunkt at støde på dem er imellem februar og april, men er man heldig kan det lade sig gøre allerede fra november og helt ind i maj.
Aktiviteterne er velorganiserede, og bliver styret af Albay-provinsens turistkontor i Donsol. Man kan også leje en hel båd for en dag. Det er muligt – men ikke anbefalelsesværdigt – at være op til syv passagerer i båden. Udover de to BIO's (Butanding – der betyder hvalhaj på det lokale sprog - Interaction Officers eller guider) som er med i vandet, består besætningen af en spotter, en styrmand og to matroser. Det er en god idé at medbringe egen maske, snorkel og finner, men det kan også lejes på stedet.
Donsol er en fiskerby der ligger sydvest for Legaspi, den største by på det sydlige Luzon. Udover hvalhajerne er der ikke så meget at lave i Donsol; man kan arrangere dykning i området, sejle op ad floderne ved nattetide for at finde store kolonier af ildfluer eller gå på opdagelse på byens marked. Strandene har mørkt sand og er ikke så velegnede til klassisk strandliv.
Legaspi kan nåes tre gange dagligt fra Manila med fly. Check med din rejsekonsulent for priser. Fra Legaspi er der gode muligheder for at trekke på Mount Mayon, Filippinernes – og nogen siger verdens – smukkeste vulkan. Legaspi er ikke en by med de store attraktioner. Men byen har et fint lokalt byliv, interessante markeder og en fin, uspoleret stemning.
