Den første liste over verdens syv vidundere er fra oldtiden og det er kun Keops-pyramiden i Giza, Egypten, der stadig står den dag i dag. Derfor kom senere listen over verdens nye syv vidundere til med menneskeskabte vidundere som den kinesiske mur og Machu Picchu i Peru.

Find listen over verdens syv vidundere fra oldtiden her.

Og se listen over de nye verdens syv vinundere her.

Men er det overhovedet mennesket, der står bag de største vidundere? Mange vil helt sikkert pege på naturen i stedet, så derfor er det også kun naturligt, at der senere er stødt endnu en liste til - denne gang over verdens syv naturvidundere, som du kan se herunder.

1. Mount Everest, Nepal
Med sine 8.848 meter er Mount Everest verdens højeste bjergtinde. Det ligger i Himalaya-bjergkæden i Nepal ved grænsen til Tibet. Bjergets engelske navn ’Everest’ kommer fra George Everest, som var opdagelsesrejsende i Indien, mens dets nepalesiske navn Sagarmatha og det tibetanske navn Chomolungma groft oversat betyder ’Moder Gudinde af Verden’.
Find inspiration til din rejse til Nepal her.
Tag på trek med os til Everest Base Camp.

Vi giver dig listen over verdens bedste treks her.

2. Paricutin-vulkanen, Mexico
Den smukke, kegleformede vulkan ligger i Michoacán i Mexico, og dens ikoniske form er faktisk først opstået i 1943, hvor den pludselig brød frem af en ellers relativt flad majsmark. Det er dermed den yngste vulkan på den nordlige halvkugle. Den var i udbrud fra 1943 og hele ni år frem. Nu anses den for at være i hvile og er blevet en populær seværdighed, hvor rejsende kan komme helt til toppen af krateret, se den størknede lava og se ruinerne af den indkapslede kirke.
Find inspiration til din rejse til Mexico her.

3. Grand Canyon, Arizona, USA
Grand Canyon er et af det vestlige USA’s helt store varetegn og findes i staten Arizona. Den er blevet dannet henover millioner af år af det pres Colorado River har lagt på områdets sten og jord. Den er hele 446 km lang, 29 km bred på det bredeste sted og hele 1,8 km dyb.
Find inspiration til din rejse til USA her.

4. Victoria Falls, på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe
Med 1.708 meters bredde og 108 meters højde anses Victoria Falls for at være verdens største vandfald, og rejsende valfarter da også dertil fra hele verden for at nyde det imponerende syn af 500 millioner liter vand, der står i en kaskade ned ad vandfaldet hvert evigt eneste minut.

5. Guanabara Bay, Rio de Janiero, Brasilien
Det er muligt, at millionbyen Rio de Janiero i høj grad præger Guanabara Bay, men verdens største bugt - baseret på volumen - er på alle måder et betydningsfuldt naturvidunder, både grundet sin størrelse, men i høj grad også på grund af de granitklipper og monolitter, der omkranser den ikoniske bugt.
Find inspiration til din rejse til Brasilien her.

6. Great Barrier Reef, Australien
Verdens største koralrev består af hele 2.900 mindre rev og udgør tilsammen ca. 2.300 km rev ud for den australske delstat Queensland. Rejsende med hang til dykning kommer fra hele verden for at opleve de mange forskellige koraller, fisk, planter, hajer, skildpadder og rokker, som lever i koralrevet og tilsammen udgør et betagende og farverigt økosystem.
Find inspiration til din rejse til Australien her.

7. Nordlys, Arktis
Ja, vi kan være heldige at få glimt af nordlys i Danmark, men ønsker man for alvor at opleve det betagende naturfænomen, så er de arktiske egne nær polarcirklen oplagte og helst væk fra byer, hvor lysforureningen er mindst.
Find inspiration til din rejse til Island her.
Find inspiration til din rejse til Svalbard her.
Find inspiration til din rejse til Canada her.
Find inspiration til din rejse til Alaska her.

Kilde: WorldAtlas.com – The 7 Natural Wonders Of The World

Verdens 7 naturvidundere - blog
Til top